Send artiklen 233 millioner til Ladegårdsparken til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
233 millioner til Ladegårdsparken
Ladegårdsparken i Holbæk får et kvalitetsløft for 233 mio. kr.
Foto: Mik
Foto: Mik
HOLBÆK
Landsbyggefonden har bevilget penge til en fysisk helhedsplan for Ladegårdsparken i Holbæk. Det vil give et kæmpe kvalitetsløft, siger afdelingsbestyrelsen.
Landsbyggefonden har bevilget 233 millioner kroner til en fysisk helhedsplan for Ladegårdsparken i Holbæk. Det vil give et kæmpe kvalitetsløft for både en stor del af Ladegårdsparkens lejligheder og for hele bydelen.
Knallertværksted og skaterbane
- Planen har fokus på kvalitetsudvikling af de fysiske rammer til børn og unge. Det er blandt andet planen, at der skal bygges et aktivitetshus, hvor der bliver plads til stille sysler som computerspil, film og design, og der skal laves skaterbane, værksted til knallerter og cykler, og der skal være små kroge og hjørner, hvor de unge kan hænge ud. Altsammen i sikker nærhed af pædagogisk personale, fortæller Uffe Frejdal Nielsen fra Ladegårsparkens bestyrelse.Biltrafikken skal fjernes
Det er indeholdt i helhedsplanen, at der skal etableres en trafikplan, som fjerner biltrafikken fra bydelen, så livet i Ladegårdsparken kan udfolde sig mere frit og børnene bevæge sig mere sikkert rundt.- Det kombineres med ideer om et torv og en festplads ved gadekæret, der vil give områdets familier og seniorer et kvalitativt udendørsliv, siger Uffe Frejdal Nielsen.
Sættes i gang i slutningen af 2010
Helhedsplanen løber over fire år. Den såkaldte boligsociale plan er allerede i gang, den fysiske helhedsplan forventes at blive sat i gang i slutningen af dette år.Sidste år blev der bevilget en boligsocial helhedsplan og et områdesekretariat for Ladegårdsparken. Landsbyggefonden bevilgede et millionbeløb til den boligsociale plan, der omfatter områderne børn og unge, integration, udsatte grupper, beskæftigelse og uddannelse samt kommunikation og image.
Der etableres områdesekretariat
Desuden blev der, som nævnt, bevilget penge til etablering af et områdesekretariat, der leder og koordinerer den boligsociale indsats i Ladegårdsparken og koordinerer indsatsen med de aktiviteter, der allerede foregår i Vangkvarteret i Holbæk Kommunes regi.
4 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...