Send artiklen To er sigtet for drab i Holbæk til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
To er sigtet for drab i Holbæk
Det var her, i Ladegårdsparken 159 i Holbæk, at drabet fandt sted natten til fredag den 5. februar.
Foto: Mik
Foto: Mik
HOLBÆK
To mænd på henholdsvis 17 og 22 år, begge fra Holbæk-området, blev lørdag fremstillet i lukket grundlovsforhør, sigtet for drabet på en 43-årig mand i Ladegårdsparken natten til fredag den 5. februar.
To mænd fra Holbæk-området er lørdag blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, sigtet for drabet fredag den 5. februar på en mand i Ladegårdsparken i Holbæk. Den ene af de to sigtede er 17 år, den anden 22, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Der var tale om et lukket grundlovsforhør i Holbæk, og politiet vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere i sagen.
De to blev anholdt fredag efter omfattende tekniske undersøgelser og afhøringer af personer i nærmiljøet omkring gerningsstedet. Begge har haft daglig omgang i Ladegårdsparken og kendte den 43-årige Michael Nielsen, der natten til fredag den 5. februar blev fundet dræbt i sin lejlighed i Ladegårdsparken 159.
Undersøgelser viste, at den 43-årige var tævet og stukket ihjel og var så ilde tilredt, at politiet i første omgang ikke kunne sige noget om, hvad der var blevet brugt som drabsvåben.
Den ene af de to, der blev fremstillet i retten i Holbæk i dag, blev varetægtsfængslet til den 9. marts, de første 14 dage i isolation, mens den anden fik sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.
Andre har anbefalet disse artikler:





Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...