Send artiklen Stop vindmølle dispensation til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Stop vindmølle dispensation
ODSHERRED
Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred melder sig nu i koret af foreninger, der vil have stoppet vindmøller i naturbeskyttet område på Lammefjorden.
Først støttede de vindmøller på Lammefjorden. Men nu har Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred skiftet toneleje, og vil have et nej til vindmølle dispensation i naturbeskyttet område på Lammefjorden.
Ifølge den lokale formand Carl Henrik Haagensen er det fuldstændig logisk.
- Vi er blevet opmærksomme på nye og væsentlige informationer vedrørende de arealer, der er udpeget til opstilling af de tre nordlige vindmøller ved Hagesholm. Det viser sig jo at arealerne alligevel er beskyttet naturtype efter Naturbeskyttelseslovens § 3, siger han og fortsætter:
- DNs overordnede holdning er som udgangspunkt, at vindmøller ikke skal placeres i § 3 områder. Med den nye viden bør kommunen sende denne sag til hjørnespark og fremkomme med et nyt forslag til placering.
DNs formand kritiserer også Vattenfall for at have en uheldig dobbeltrolle.
- Det er en lidt speciel situation i og med at Vattenfall har en dobbelt rolle i denne sag. De er både ansøger, og dem, der skal levere oplysninger til kommunen. Jeg kan ikke forstå, at der ikke har været nogle advarselslamper der er gået op for dem. De har simpelthen ikke løftet deres opgave godt nok i denne sag, siger han.
16 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...