Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kommunen taber fire mio. i Kundby til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kommunen taber fire mio. i Kundby

23. februar 2010 08:54
Billede
Mejsedal i Kundby - er endt som en dyr affære for Holbæk Kommune.
Foto: Peter Andersen


Holbæk Kommune tabte over fire mio. kr., da udlejningsejendommen Mejsedal i Kundby kom på tvangsauktion.
Kundby

Da udlejningsejendommen Mejsedal i Kundby i sidste måned blev solgt på tvangsauktion, gjorde køberne en god handel. For med en købspris på ca. fire mio. kr. fik den nye ejer barberet to tredjedele af gælden i ejendommen væk. Hvem står så med tabet på over otte mio. kr.? Det gør Holbæk Kommune og Realkredit Danmark, som hver især har mistet over fire mio. kr. på projektet.


Udregningen er lavet af bladet »Boligen«, som udgives af Boligselskabernes Landsforening.

De tørre tal giver en god del af forklaringen på, at den nye ejer af ejendommen er fortrøstningsfuld. Som omtalt i avisen i sidste måned er det Akam A/S ved Erling Østergaard - kendt som Farmer Jones, som nu ejer Mejsedal på Bygaden 52. Erling Østergaard konstaterede kort efter tvangsauktionen, at han nu kan sætte huslejen så meget ned, at alle lejligheder i ejendommen kan blive lejet ud.


Det var præcis det, som aldrig lykkedes for Boligselskabet af 1939. Selskabet købte i 2004 det tidligere plejehjem og byggede det om til 11 store lejligheder. Hele projektet blev imidlertid så dyrt, at ejendommens største lejlighed på 130 kvadratmeter fik en husleje på 8.364 kr. om måneden, fortæller Boligen.

Boligboom eller ej, det prisleje var for alt højt til Kundby, og da det nødlidende boligselskab sidste år blev fusioneret med Boligselskabet Sjælland, sagde den nye ejer nej tak til Mejsedalen. Resultatet blev en tvangsauktion. Og et solidt tab af kommunale skattekroner.

aa nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


3 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar