Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Salg og service af bådmotorer til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Salg og service af bådmotorer

23. februar 2010 09:53
Billede
Jens-Aage Jensen (Jespers far) hjælper til efter behov, Rico er bidt af motorer og besøgte sin farbror i vinterferien, Nan Jensen (hustru) passer kontoret. Jesper Jensen og Michael Pedersen er til daglig ude med servicevognene fra Jespers Marineservice i Jyderup.
Foto: Rita Sørensen



Jespers Marineservice har netop fået forhandling af bådmotorer af mærket Volvo Penta. I forvejen forhandles Yanmar bådmotorer. Dette er de to største leverandører af lystbådmotorer på det danske marked.
Umiddelbart tænker man ikke »marineservice«, når virksomheden ligger i Jyderup. Her er jo hverken vand eller havn.


- Men det er ikke nødvendigt at have til huse i en havneby. Her er værksted og lager, men ellers er servicevognene vores base, forklarer Jesper Jensen.

Efter en lang årrække i marinebranchen etablerede Jesper Jensen for et par år siden sin virksomhed Jespers Marineservice med base i Jyderup. Efterfølgende er Michael Pedersen ansat i virksomheden. Han har tre års erfaring i marinebranchen.

Jespers Marineservice er leveringsdygtig i bådmotorer i alle størrelser fra 10 hk til flere tusinde hk. Der er bådmotorer til sejlbåde og motorbåde, og virksomheden tilbyder service og reparation af alt indenfor bådmotorer, samt det mekaniske, elektriske, og installation af autopilot og navigationsudstyr.

- Værkstedet er her i Jyderup, men ellers er vi et mobilt værksted. Servicevognene er indrettet specielt til formålet og indeholder alt, hvad vi kan få brug for ude i havnene, fortæller Jesper Jensen.

Jespers Marineservice opererer mest på Vestsjælland, hvor bådejerne hurtigt får øje på servicevognene, når de er på besøg. Dermed bliver det ofte til flere opgaver, når vogn og montør er ude på opgave.

- Kunderne spænder over hele spektret fra privatpersoner til virksomheder. Vi servicerer for eksempel Orø-færgen, og har også mange opgaver med lodsbådene fra Danpilot, så det er meget varierede opgaver, vi kommer ud for, siger Jesper Jensen.

I de kommende weekender er Jespers Marineservice at træffe på bådudstillingen i Bella Centeret på Yanmar og Volvo Pentas stand. Udstillingen i Bella Centret åbner den 27. februar og varer til den 8. marts. risø
Billede
En af de store Yanmar motorer klargøres af Jesper Jensen på værkstedet i Jyderup i Jespers Marineservice.
Foto: Rita Sørensen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


6 har anbefalet denne artikel