Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Vindmøller fik nej i byrådet til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Vindmøller fik nej i byrådet

24. februar 2010 09:07
Billede

Foto: Per Jensen


LAMMEFJORDEN

To ud af tre vindmøller får alligevel ikke lov til at blive placeret på Lammefjorden. Vindmøllerne krænker beskyttet natur, og selvom S og SF ville dispensere, så fik møllerne nej på et dramatisk byrådsmøde tirsdag aften.
Ingen dispensation til to ud af de tre vindmøller, som Vattenfall Vindkraft A/S vil opsætte på Lammefjorden.


Det besluttede byrådet i Odsherred Kommune tirsdag aften.

Byrådet var brækket midt over. Venstre, Dansk Folkeparti og Odsherredlistens 12 medlemmer stemte imod at give dispensation fra krænkelse af beskyttet natur og dermed nej til de to vindmøller, mens Socialdemokraterne og SF’s 12 medlemmer stemte for dispensation.

Den konservative Henrik Jensen stemte blankt, og så faldt vindmøllerne til jorden.


- Jeg vil undlade at stemme i denne sag. Jeg mener, at jeg er blevet uværdigt behandlet, og af hensyn til mit eftermæle er det den eneste rigtige løsning, siger Henrik Jensen.

Borgmester Thomas Adelskov (S) forsøgte at redde stumperne ved at foreslå sagen sendt tilbage til miljø- og klimaudvalget, men den gik slet ikke, og han fik et flertal imod sig.

Byrådet valgte at arbejde videre med den tredje vindmølle på Hagesholm, da den kun kræver dispensation fra å-beskyttelseslinjen.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


25 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 11 indlæg ]

1
718 dage siden
Det går fremad,så mangler bare den sidste trejdededel
fra Erling Iver Fritz Drews


Det er utroligt godt;og efter min mening helt rigtigt,at Byrådet har forkastet forslaget om opstilling af Kæmpevindmøller på Lammefjorden.

Der skal selvfølgelig ikke gives dispensation over for love og regler der allerede er vedtaget til beskyttelse af Odsherreds natur.

Man må så håbe på,at den trejde og sidste kæmpevindmølle lider sammme skæbne,da det er noget flot at sige,at man vil arbejde videre med den trejde kæmpevindmølle,da den "KUN" kræver dipensation fra Å - Beskyttelseslinien. Udgangspunktet må vel være,om de valgte byrådsmedlemmer går ind for naturen i Odsherred kommune eller ikke gør.

Man kan efter min mening ikke på Odsherred Kommune's hjemmeside skrive: Vi passer på dig og naturen,og samtidigt gå ind for opstilling af tre Kæmpevindmøller,som tilsidesætter Naturfredningsloven og Å - Beskyttelseslinier.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

2
718 dage siden
Er der kommet nye tider?
fra Otto Køldal

Jeg har de allerdårligste erfaringer med politikernes troværdighed når det gælder beskyttelse af miljøet.
I 2003/4 blev der anlagt en ny golfbane i det sydligste Odsherred, efter den var færdig gav kommunen 35 dispensationer/lovliggørelser af større (højere/dybere) terrænreguleringer end tilladt i lokalplanen, der har været et professionelt landmålerfirma på opgaven, så de ulovlige terrænreguleringer, kan kun være gjort bevist, med viden om at det senere ville blive lovliggjort.
En mose på ca.200 m2 blev totalt udgravet og blev til en sø, ulovligt, men senere lovliggjort.

3
718 dage siden
For F.. da også
fra Allan vandmann Nielsen

Det er dælme pinligt og beskæmmende at folk bekæmper vindmøller!

Vi taler så meget om at vi skal have ordentlige grønne alternativer til kul og olie således at der også er en verden vores børn kan overtage, men så snart det er den mindste smule til ulejlighed, så bliver vi egoistiske, bange og snævertsynede.

de mennesker der er imod vindmøller skulle boykotte strøm, i stedet for at smadre planeten for deres egen mageligheds skyld.

fy for satan siger jeg bare vi arver ikke jorden af vores forældre vi låner den af vores børn

Mvh
Allan V. Nielsen Enhedslisten Holbæk

4
718 dage siden
Natur og vindmøller
fra Dan Rasmussen

Ahhh Allan V. Nieelsen.

Der skal vel ikke vindmøller op for enhver pris ? Overordnet set tror jeg alle kan se det fornuftige i, at der satses på alternativ energi f.eks vind/solenergi kontra olie/kul.

Men vi skal da ikke voldtage den enestående natur (landskab / dyr / vandløb) som vi har på Lammefjorden.

Så når planlagte vindmøller vil voldtage den natur vi har - ja så må vi finde på andre steder at placere dem. Og her kan jeg slet ikke forstå, at det er den "Socialistiske" blok som går ind for at dispensere for de forskellige "fredninger" som jo ikke er lavet for sjov....

Ja til vindmøller - men NEJ til at vindmøller må ødelægge vores natur på Lammefjorden.

5
718 dage siden
Kæmpevindmøller er ikke verdens redning
fra Rita Eva Petersen

Nu er der andre grønne alternativer til kul end netop støjende kæmpevindmøller som kun producerer strøm når det blæser.
Det er hverken pinligt eller beskæmmende, at folk bekæmper kæmpevindmøller.
Der hvor kæmpevindmøllerne allerede er opstillet kan folk ikke holde ud at bo.
I f.eks. Tåsinge er flere ved at være nødt til at sygemelde sig, da de ikke længere kan sove om natten.
Forde vi kan producere 200 meter høje kæmpevindmøller, behøver det ikke at være dem, der skal stå i landskabet og gøre folk syge.
Biler kan køre 200 km i timen, men vi har dog forstået, at farten dræber og derfor kører vi max 130.
Store vindmøller gør folk syge og støj er også en forurening. WHO skriver i oktober 2009 at nattestøj over 40dB er sundhedsskadelig. Der er for mange penge i vindmøller i DK, så det vil politikerne ikke vide af.
Gør små vindmøller mere produktive i stedet for at lade dem vokse ind i himlen, så vil vindmøller igen blive accepteret som en god og grøn nabo.
Rita Petersen, Kappel, Lolland

6
718 dage siden
RE: For F...da også !Vedr.Vindmøller !
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Allan V. Nielsen,Enhedslisten Holbæk !

Hvis du går ind på Enhedslistens hjemmeside,under;Vedvarende energi,står der bla. Enhedslisten vil have en hurtig udbygning af vindmøller til havs..Vindmøller på land er fint,men størelsen og placering må afgøres af lokale forhold.

Det er lige det,det drejer sig om i Odsherred kommune,hvor man vil opstille tre kæmpevindmøller på dispensation,hvor to nu er ikke bliver opstillet på grund af afvisning,alene på grund af lokale vedtagne Naturbeskyttelses love samt Å - Beskyttelseslinier. Det er der overhovedet ikke spor beskæmmende eller pinligt i..Det er demokratiet,der på demokratisk vis;har besluttet,at sådan er bliver det.

For som der står på Odsherred Kommune's Hjemmeside: Vi passer på dig og Naturen !

Med venlig hilsen,

Erling Drews...


7
717 dage siden
Derfor stemte Socialdemokraterne ja til dispensation
fra gitte hededam

For Socialdemokraterne er netop vindmøller miljøhensyn i forhold til den fremtidige energiforsyning.
Vi kan godt blive enige at dispensationer skal gives så sjældent som muligt og efter modne overvejelser.
Når Socialdemokraterne stemte for at give dispensation for vindmøllerne på Hageholm, er det med baggrund i, at vi mener at vedvarende energiforsyning har et overordnet hensyn af samfundsmæssige interesser.
Det hører med til historien at det område, der krævede dispensation ikke tidligere var et § 3 område – men er blevet det indenfor det sidste års tid og der var i dispensationstilladelsen var række af vilkår, hvor man kunne blive klogere på adfærdhos fugle og flagermus i forhold til vindmøller. Viden som kunne blive gavnligt i andre tilfælde, hvor der ønskes opstilling af vindmøller.
En anden interessant betragtning er, at når nu Rute 21 føringen skal godkendes, vil der være en række områder, der kræver dispensation for netop § 3. Spændende om den motortrafikvej, som der er kæmpet så meget for, også bliver stemt ned.

Gitte Hededam
Socialdemokrat

8
717 dage siden
-
fra Jesper Mortensen

Kære Allan V. Nielsen

Som den gode enhedsliste mand du nu e,r så tilbyd dog at få opstillet de mange manglede møller tæt inde på Holbæk. Der vil i både kunne se og høre dem og således både nyde synet og lyden fra dem på en gang. Skønt ikke ???

Et sted kunne jo være fælleden med den store bakke på, der er jo både vind mv. og næsten lige så tæt på naboer som ude på Lammefjorden. Men der trækker jo desværre ikke så mange fugle mv. som på fjorden, det beklager jeg selvfølgelig. Et andet sted kunne jo være mellem Holbæk havn og Hørby, der har i jo alligevel ødelagt udsigten med de store beboelses kasser nede på havnen.

Men til sidst vil jeg da sige at ønsker du ikke at deltage i demokratiets regler, så findes Cuba-Nordkorea og Rusland da stadig.

MVH
Jesper R Mortensen

9
717 dage siden
RE: Derfor stemte Socialdemokraterne .........
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Gitte Hededam !

Jeg annerkender selvfølgelig Socialdemokraternes demokratiske ret til,at afgøre/stemme det Socialdemokraterne ønsker og vil !

Vi er også helt enige i,at vedvarende energi er løsningen for energiforsyningen..Men som tidligere omtalt,skal "man" vel værne om naturen som jo bliver mere og mere ødelagt - siger vi ikke stop,ender det helt galt. Det er der selvfølgelig også mange der mener !

Men går man ind for Naturbeskyttelse - og mener det alvorligt - skal der efter min mening,ikke gives dispensationer for love og regler der er vedtaget for netop at beskytte naturen..Derfor rammer du hovedet på sømmet i første hug,vedrørende din udtalelse og mening om Rute 21 som netop kræver dispensation. :o))

Med Naturbeskyttelses hilsen,

Erling Drews...

10
717 dage siden
Vindmøller fup og fakta
fra Boe Carslund-Sørensen

Til debattørerne fra EL, SF og S

Det ville klæde jer, at I satte jer bare lidt ind i stoffet, før I satte jer til tastaturet. Jeres romantiske forestilling om vindmøllernes velsignelser, holder ikke i virkeligheden. Og direkte løgn og halve sandheder hjælper ikke til at løse hverken klodens klima- eller energiproblemer.

Vindmøller reducerer ikke CO2-udslippet, da EUs CO2-kvotesystem gør, at en sparet CO2-kvote i Danmark, blot bliver udnyttet i et andet EU land.

De 2 lokalplaner fra hhv. Holbæk og Odsherred kræver minimum 8 dispensationer fra gældende lov, hvoraf Odsherred ny har givet 1. En stor tak til den del af byrådet i Odsherred, som pga. utilstrækkelige oplysninger ved tidligere behandling af lokalplan stemte nej til dispensation fra § 3 områder. Disse områder var også til stede, da byrådet i Odsherred vedtog lokalplanen i november 2009, og ville have indgået i både udvalg og byrådets behandling af lokalplanen, hvis man som opfordret af bl.a. Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse, havde fået udarbejdet en ny VVM-redegørelse.

Vedr. flagermus, så er de på Danmarks rødliste og ved lidt søgning på google, kan der faktisk findes mange rapporter omkring vindmøllernes indvirkning på flagermus. En af konklusionerne i rapporterne er, at flagermus ikke kan overleve de trykbølger, som en vindmølle udsender. Desværre fremgår det ikke af den af Vattenfall udarbejdede VVM-redegørelse, at der er flagermus i opstillingsområdet. Spørgsmålet til politikerne må derfor være: HVAD FREMGÅR SÅ HELLER IKKE AF VVM-REDEGØRELSEN?

Det kan også undre mig, at Vattenfall først søger om dispensationerne efter at lokalplanen er vedtaget, det minder lidt om, at når først et projekt er sat i gang, så forventer
virksomhederne at få de dispensationer, der er nødvendige for at gennemføre projektet.
Hvis der er interesse for at se diverse rapporter om flagermus og vindmøller, så send mig en mail på bcs.sde@energiforbrugeren.dk.

11
717 dage siden
Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves...
fra Jørgen Madsen

Indlæggene fra diverse politikkere beviser kun, at uvidenheden blandt størstedelen af de folkevalgte er rystende stor. Vindmøller reducerer ikke CO2-udslippet, da strømmen ikke kan oplagres. Så fat det dog! Læs på lektien, inden I dummer jer. Hvis man ikke gider sætte sig grundigt ind i sagerne, bør man ikke bestride et embede, hvor man skal træffe beslutninger, som har så stor betydning for andre mennesker. Prøv nu at gennemskue, hvad det er der foregår. Det hele er så gennemsyet af vindmølleindustriens propaganda, som har hjernevasket politikere og borgere i flere årtier.


Skriv ny kommentar