Send artiklen Responstid må vare 90 minutter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Responstid må vare 90 minutter
Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune godkender nødkaldsordningen, hvor hjælpen til ældre om natten kan være 90 minutter undervejs.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
KALUNDBORG-EGNEN
Kommunalbestyrelsen vedtog i enighed den nye ordning for nødkald i Kalundborg Kommune. For fremtiden går nødkaldene direkte til en sygeplejerske, men om natten er der kun én sygeplejerske på vagt.
Ventetiden på hjælp til svage borgere, den såkaldte responstid, kan være op til 60 minutter om aftenen og 90 minutter om natten.
Det er en del af kvalitetsstandarderne for de nye nødkald i Kalundborg Kommune.
På sit møde onsdag i Ubby Forsamlingshus besluttede kommunalbestyrelsen i enighed at indføre nødkaldene.
Nogle af politikerne, deriblandt Peter Jacobsen (DF) og Gunver Jensen (S), udtrykte betænkelighed.
På sit møde onsdag i Ubby Forsamlingshus besluttede kommunalbestyrelsen i enighed at indføre nødkaldene.
Kun én sygeplejerske på vagt om natten
Nødkaldene fra hjælpeløse borgere med svækkelser eller handicap modtages af en sygeplejerske, men for fremtiden er der kun én sygeplejerske på vagt om natten.Nogle af politikerne, deriblandt Peter Jacobsen (DF) og Gunver Jensen (S), udtrykte betænkelighed.
Nødkald vurderes efter et halvt år
Enden på det blev, at kommunalbestyrelsen enedes om at tage ordningen op til vurdering efter et halvt år.
- Går det ikke, må vi lave det om, sagde Gunver Jensen.
5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Hvis det offentlige bliver kvalt, dør de selvstændige pga. manglende indtægter, men så slipper de selvstændige for at betale skat!
...
Lige for at opklare et par ting, så ikke kommunens ældre bliver mere bekymrede end nødvendigt:
Ved et nødstilfælde (f.eks. ondt i brystet eller lign!), hvor der skal ringes 112, bliver servicen ikke dårligere end før - tværtimod. Med den nye ordning går nødopkaldet direkte til en fagrelevant, altså en sygeplejeske, som kan vurdere om der skal ringes 112. I stedet for først at skulle igennem vagtcentralen.
En responstiden på maksimalt 90 min. er tiden fra borgeren ringer, til hjemmehjælper, som sygeplejersken ringer, når ud til borgen og f.eks. finder den tabte fjernbetjening eller giver et glas vand. Men det er altså vigtigt at huske at det er en maksimal ventetid.
Ordningen har fungeret godt andre steder, og den nye ordning vil blive evalueret om et halvt år.
Jeg tror ikke på at sygeplejerskerne har taget en uddannelse for at passe telefon. Lad dem dog bruge deres viden og hænder på noget fornuftigt - nemlig at passe og pleje vores ældre og syge borger. Hvordan tror i det er at stå ude hos en borger med gummihandsker på og telefonen ringer for 8 gang. Vi kan ikke byde vores sygeplejerske det. Så må man heller ansætte en til at tage de kald så sygeplejersken kan få fred til sit arbejde. Husk vi ønsker at vores borger skal blive længst muligt i eget hjem, så rundt om sidder der mange demente og de skal stadig have et sted hvor de kan kalde til når de er utrygge.
Jeg har været ansat i snart 8 år og kan mærke stor forskel fra da jeg startede og til nu. Pigerne er meget presset og stresset. Vi har altid haft et godt samarbejde med alle pigerne og har kunne fornemme smilet i den anden ende af enten telefonen eller radioen, men de smil er væk nu.
Det er helt sikkert at ordning har fungeret godt andre steder, men har de andre steder også skåret så meget ned som man har i Kalundborg ?? og har de andre ligeså mange kald som vi har ??
Jeg ved at 90 min holder ikke, når sygeplejersken samtidig skal passe telefon. Det holder ikke nu, så hvordan skulle det blive bedre når hun nu også skal passe telefon. Hvis vi på vagten bare aflevere 3 kald i løbet af en nat ja så vælter hele planen for resten af natten.
Det ville være dejligt om der var nogen af pigerne og måske nogle pårørende der ville stå frem. Jeg ved at frustrationerne er der, jeg oplever dem hver gang jeg er på vagt.
Der var en gang jeg sagde at jeg gerne ville blive gammel i Kalundborg Kommune, men det er bestemt ikke mit ønske mere. Jeg håber der bliver rettet op inden det bliver min tur til at sidde med et nødkald.
Jeg ville nødig ligge på gulvet en vinterkold nat ikke og kunne komme op i sengen.. Hvis man er gammel og svækket, kan man sku næsten dø på de 90 min! Men bare politikerne får deres dejlige fede løn, så kan de jo selv ansætte 24/7 bemanding når de blir gamle..!
Desuden er det sku efterhånden synd det pres man ligger på de stakkels kvinder der skal arbejde i det fag. De har slet ikke tid til noget som helst (køre som død og helvede), og får alverdens stress.. Har sku ondt af dem, til den løn de får i den offentlige sektor!
Ved du egentlig hvad du skriver om.
Det er sjældent det drejer sig om et glas vand eller en fjernbetjening. Når de ældre bruger nødkald så kan det være fordi de er faldet, toiletbesøg, mad, stomi o.s.v. Til din orientering så kan jeg oplyse, at der er ikke mange af de ældre der kan ringe 112. Der er en grund til at de har et nødkald og ikke bare en telefon. Hvordan vil du have at de skal ringe 112 fra en telefon når de ligger 5 meter fra deres telefon ?? som det er nu så trykker de på kaldet og så er der kontakt med det samme til vagtcentralen.
En fagrelevant .. du må meget undskylde der var kaffen ved at komme galt i halsen. Hvis jeg efter 8 år ikke har kunne bestride mit job så havde jeg nok fået sparket.
Du skulle nok sammen med borgmester lægge din vej forbi vagtcentralen og se hvad der egentlig foregår.
Og så vil jeg foreslå at borgerne inden sengetid får en kande vand, en gammel mobiltelefon og fjernbetjeningen med snor i, anbragt ved siden af sengen.
Wupti, så er der slet ikke brug for nogen nattevagt!!!!!!!
Andre kommuner som kan sammenligne sig med Kalundborg vil sikkert snart følge efter og
afskaffe deres nattevagter.
Der skal jo harmoniseres.
Først og fremmest, så var mit intention egentlig bare at forsøge at opklare nogle unødige misforståelser, som jeg har mødt her og andre steder, om en beslutning som er truffet - og derfor er debatten her lidt for sen. Derudover så er mine erfaringer med sådanne debatter her meget dårlige, da de ofte er præget af misforståelser, men når nu den er i gang, og jeg bliver direkte spurgt, vil jeg gerne svare:
Først de meget omdiskuterede og misforståede 90 min:
Ole og Amanda udtrykker en meget stor utilfredshed med at ældre kan se frem til at vente 90 min på at få hjælp. Det kan jeg godt forstå hvis det var tilfældet, men det er det ikke! Dels går nødkaldene nu/stadigvæk direkte til en ’uddannet’ person, som hurtigt kan ringe 112 hvis det vurderes nødvendig. Dels så mener jeg at det er en udmærket politisk beslutning at sætte en grænse for hvilket serviceniveau man vil acceptere, især da der ifølge Britta Hansen (som er ansat på Vagtcentralen) rent faktisk går længere tid end 90 min. med den nuværende løsning!
Angående min viden, så vil jeg gerne indrømme at Britta Hansen formentlig besidder en langt større viden på det her område end jeg gør, og jeg håber da derfor at hun har bidraget med sin viden og erfaringer op til denne beslutning. Men jeg må bare sige at hvis borgmesteren og jeg skulle besøge institutioner og borgere hver eneste gang der skulle tages en beslutning (selvom det ville være hyggeligt), så ville vi næppe få taget særlig mange beslutninger. Jeg kan love dig for at vi forsøger at sætte os helt ind i hver eneste sag, vi er trods alt bare almindelige borgere der brænder for at gøre vores samfund bedre.
Men derfor kommunalbestyrelsen heller ikke beslutningerne alene:
Handicaprådet, Socialudvalget og 11 ud af 13 i ældrerådet anbefaler ordningen.
Og til Jan Hansen:
Det er godt at se at du er fuld af gode idéer. Jeg håber at se dig på stemmesedlen til næste valg.
Jeg er lidt ked af at høre hvad du mener om mit arbejde som kommunalpolitiker og hvad du håber for min fremtid. Det lyder som om at du har nogle ting du gerne vil ud med, så derfor vil jeg gerne invitere dig på en kop kaffe. Jeg tror det vil få et bedre resultat end at fortsætte den debat her.
Skriv til mig, så kan vi aftale tid og sted.
michael.bang@kalundborg.dk
Jeg er imponeret over hvorledes I kan at forbedre/nedsætte responstiden.
Det er ikke hver dag man får en bedre "vare" for en lavere pris. Desværre holder gode tilbud sjældent længe!
Du skriver at "Handicaprådet, Socialudvalget og 11 ud af 13 i ældrerådet anbefaler ordningen".
Hvilket spørgsmål skulle de tage stilling til?
Og ja, jeg er fuld af gode ideèr.
Jeg vil foreslå at I monterer pedaler i hjemmeplejens biler, da jeg tror at ved hjælp af pedalkraft vil responstiden blive endnu kortere samtidig med at brændstofforbruget i bilerne vil falde!
Det er en ren win win sitaution.
Mvh. Jan Hansen
CITAT: TRYG OG OMSORGSFULD ÆLDREPLEJE.
Ja undskyld mig, men hvordan pokker vil du lige redegøre for den nu? For tryg og omsorgsfuld er nok de sidste ord jeg ville bruge om den situation de stakkels ældre mennesker bliver sat i, i fremtiden.
Jeg tvivler på om du har sat dig ind i hvordan det må være, at være en ældre borger som ikke kan klare sig selv. Men med dine bare 18år har du jo også masser af tid til at blive klogere på den front.