Først en lille rettelse. I Dansk Fjerkræ Forum er vi ikke 25.000, men 2500. Der er åbenbart røget et nul for meget med i artiklen

Det er ikke bare kravet om mørklægning fra 20-07 der er problematisk i dette nye regulativ. Det er også begrænsningen på 1 hane og høner som gør det praktisk umuligt at avle racefjerkræ i Kalundborg kommune. Ved racefjerkræ er det nemlig nødvendigt med flere stammer.

Regulativet indeholder også et forbud mod at fodre høns med madrester.

Kommunen kan indføre sådanne regulativer af miljøhensyn for at forebygge gener. MEN det SKAL altså være begrundet i miljøhensyn og i dette regulativ overskrider kommunen sine beføjelser. Det er kort sagt en ommer, og her bør man fra Teknisk Udvalg indrage borgerne i beslutningen og lave en ordentlig sagsbehandling som andre kommuner har gjort og sikre sig at man laver et regulativ som både er i overenstemmelse med miljøministeriets bekendtgørelser og som tager hensyn til fugle- og fjerkræholdere i Kalundborg kommune.

Jeg kommer til at tænke på en af børnebogs farvoritterne, Hanen der ikke måtte gale af den amerikanske forfatter Bill Peet.
Den kan anbefales, og måske burde den ligge fast på borgmesterkontoret!

Racefjerkræ uddør hvis almindelige hønseholdere ikke kan få lov til at holde haner.
Hvem ønsker at en race som den gamle danske landhøne uddør som race, fordi hanerne ikke kan lære at holde deres kæft?
Jeg synes det er et spørgsmål som byrødderne bør tage yderst alvorligt.
Hvis haner trods alt ikke skal være tilladt, bør kommunen træde til og yde tilskud til kunstig inseminering af høns så vi kan bevare den gamle danske landhøne for kommende generationer.
Når vi kan bruge penge på at bevare visse arter af f.eks insekter og frøer, må der vel også kunne findes midler og plads til bevaring af blandt andet landhøns.

Mvh. og gak gak gok.

Jeg mener, man set i forhold til Borgernes trivsel, så burde høns og andre fugle være fri. I stedet skulle man se på politikere og embedsmænd. Måske skulle de føres i strammere tøjler og begrænses i deres ”udfoldelses” muligheder. De er ansat til at arbejde for Borgerne og i Borgernes interesser. I Kalundborg føles det som om, at Borgerne er undermennesker og skal rette ind efter ”de folkevalgte”, embedsmændene og deres interesser. Er det mon det vi ønsker?