Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kommunen er god til aktivering til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kommunen er god til aktivering

06. marts 2010 07:00
KALUNDBORG

Kalundborg Kommune er blandt den bedste halvdel af landets kommuner til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Det er åbenbart ikke så ringe at miste sit job, hvis man bor i Kalundborg Kommune. For Jobcenter Kalundborg er blandt den bedste halvdel af landets 98 kommuner til at få de arbejdsløse tilbage i aktivering.

Det sker især ved brug af virksomhedsrettet aktivering, hvor den arbejdsløse får et job, hvor virksomheden får løntilskud, eller kommer i praktik på en virksomhed. Begge dele øger muligheden for at få et nyt job væsentligt.


En opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 11 procent af de ledige i Kalundborg Kommune i 2009 var en del af én af de to ovenstående aktiveringsmuligheder. Landsgennemsnittet var på ni procent.

Jobcenterchef positiv stemt over statistik

Torben Bahn Petersen, der er arbejdsmarkedschef i kommunen, mener, at det er positivt, at så mange vil i virksomhedspraktik.

- Vi ligger på et flot niveau. Selvfølgelig vil vi gerne have endnu flere til at komme i virksomhedspraktik, men det er meget op til den enkelte, om det er en passende metode at komme ud på arbejdsmarkedet på igen, siger han.

For at få flere i virksomhedspraktik har Kalundborg Kommune lavet partnerskabsaftaler med både kommunale og private virksomheder, hvor arbejdsløse kan komme i praktik.

Også i Holbæk og Odsherreds Kommuner er de godt med i forhold til at sende arbejdsløse i praktik. Holbæk ligger på samme niveau som Kalundborg, mens 15 procent af de arbejdsløse i Odsherred Kommune er i virksomhedspraktik.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





NETDEBATTEN [ 2 indlæg ]

1
708 dage siden
Aktivering!!
fra niels knud andersen

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast at al hjælp til arbejdsløse, for at få dem i job igen, er rigtigt godt. Dernæst vil jeg gerne lige justere og pille lidt af glasuren, på den artikel omhandlende aktiveringsraten i som nævnt Kalundborg kommune. Loven foreskriver nemlig at arbejdsløse skal melde sig ledige med det samme de mister deres job. Derefter skal den arbejdsløse selvfølgelig være aktivt jobsøgende øjeblikkeligt. Samtidig er der givet mulighed for at kommunerne ansætter eller køber extern konsulenthjælp til at få den arbejdsløse igang igen. I Kalundborg er dette lagt over på AOF-job som skal forestå de første 18 uger af den arbejdsløses nye situation. Her bliver man indkaldt til et udredningsmøde. Det ser på skrift ud til at man er indkaldt personligt og man får derfor et mindre chok når man opdager at man falder ind i et gruppeforløb, hvor andre uheldige i samme situation, på forskellige steder af den første periode på 12-16 uger, er meddeltagerer. Så kan det diskuteres om det er hensigtsmæssigt, man kommer i hvertfald til at møde andre i samme situation. Første trin hedder "hurtigt igang", det kommer man måske ikke lige i det øjebliksbillede vi ser pt. Her SKAL man jf. konsulentvirksomheden sende ansøgninger til mindst 2 virksomheder om ugen, alternativt opsøge 2 virksomheder eller på anden måde kontakte disse. Inden man så starter sin lommeregner, kan man overveje hvor mange virksomheder der er inden for ens fag i det naturlige jobsøgningsområde man bor i. Set med mine øjne findes der ganske mange virksomheder, heraf ikke ret mange der ikke på den ene eller anden måde, er ramt af den herskende nedgang på arbejdsmarkedet. Disse virksomheder får derfor en samlet kontunuerligt stigende mængde ansøgninger, sammenholdt med at de måske ligefrem afskediger personale....kan nogen se komikken?
Andet trin har ikke rigtigt et navn, her SKAL man finde et sted og arbejde enten selv eller med konsulentens hjælp. (hvis man ikke overholder disse krav, mister man dagpengeretten)
og det er ligemeget om det er relevant for ens uddannelse eller behov. Her er tale om " at udvide den arbejdssøgendes horisonter og vise nye muligheder" ja flot...måske der ikke er den store interesse i at deltage i den slags når det ikke er inden for de kompetancer man iøvrigt besidder....
Opsumeret ser det for mig ud som om der fra det offentliges sider er en tro på at arbejdsløse er en flok dovne driverter, der med deres indstilling er med til at ødelægge samfundsstrukturen i Danmark (kan nævne at lønnen til den ansatte i tilskudsarbejde ikke må overstige dagpengesatsen) og ikke som jeg opfatter mig selv, en flok uheldige individer der af den ene eller anden grund har mistet deres ståsted i tilværelsen og som selvfølgelig af alle kræfter prøver at få deres fod indenfor i et job igen. Jeg har personligt sendt mere end 100 ansøgninger rundt over hele Danmark, hørt fra 5-7 stykker med personligt svar, fra 10 med autosvar og været til 3..skriver tre...jobsamtaler...! Find lige lommeregneren frem og gang op med alle de andre jobsøgende i området eller i hele Danmark...Hvor mange stykker email/brev/personligt fremmøde bliver det? med udgangspunkt i egne antal ansøgninger i omegnen af 1600000/1.600.000/1,6 mill stk. på landsplan..!
Er der noget at sige til at virksomhederne er trætte af ansøgninger? De bliver jo bombarderet med dem hver dag i overvældende mængder, i forhold til den mængde jobs der (måske) kunne være at finde derude...
Kunne man tænke sig at man fandt på at anskue den øjeblikkelige situation på en anden måde? For eksempel kunne strejkekasser og lockout-tilsidesættelser give et enormt indspark i den stillestående økonomi...alle de penge de arbejds"havende" gennem tiden har indbetalt på disse kontoer, kunne financiere den igangværende problematik omkring lønniveauet i igangværende overenskomstforhandling..!

2
708 dage siden
Kalundborg og livets modgang
fra Leif Jensen

I 1788 ophævede man Stavnsbåndet, men Kalundborg Kommune har igen forsøgt sig med en lignede foranstaltning. Ved at tvangsaktivere de arbejdsløse, kan de sikre indbyggertallet i kommunen - man har nemlig ingen mulighed for personlig jobsøgning pag. kommunens "magtmisbrug".
Til Niels Knus Andersen - Hvor har ret i dine udtalelser!



Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud