Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Lottovinder har meldt sig til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Lottovinder har meldt sig

08. marts 2010 14:56
Billede
Den heldige lotto-spiller, som ved trækningen den 20. februar vandt fem millioner kroner på en fem-ugers kupon, der var købt hos Superbest i Jyderup, har nu meldt sig. Vinderen viste sig at være et ægtepar i 50 års-alderen.
Foto: Johnny Askengren, Superbest


JYDERUP

Den heldige lotto-spiller, som vandt fem millioner kroner på en fem-ugers kupon, der var købt hos Superbest i Jyderup, har nu meldt sig. Danske Spil oplyser, at vinderen er et ægtepar, som er i 50 års alderen, og som er bosat et sted i Holbæk Kommune.
- Så vidt jeg ved, er den blevet indløst nu.

Meget mere kan bestyrer Kent Daugaard ikke oplyse om den lotto-gevinst på fem millioner kroner, som ved trækningen lørdag den 20. februar blev vundet på en kupon, der var købt hos Superbest i Jyderup.

De vil gerne være anonyme

Superbest-bestyrerens oplysning bliver bekræftet af Morten Hedegaard, som er informationsmedarbejder hos Danske Spil:

- Det er rigtigt. Der har været en vinder, som har fået præmiesøgt sin kupon, siger informationsmedarbejderen, som heller ikke umiddelbart kan fortælle mere om vinderen.

Kun børnene kender til det

Efter spillevirksomheden har været i kontakt med vinderen en gang til, kan en anden informationsmedarbejder, Karen Minke, imidlertid oplyse lidt mere om de heldige. Der er nemlig flere af dem, for det er et par, der er tale om:

- Det er et ægtepar. De er i 50 års alderen, og de er bosat i Holbæk Kommune. Men de vil meget gerne være anonyme, siger Karen Minke.

Hun fortæller, at vinderne selvfølgelig er meget glade, men at de også er meget afslappede og afklarede omkring situationen.

- De har store børn, og dem har de fortalt det til. Men ellers har de ikke fortalt det til nogen, siger hun.

Pengene skal gå til lidt mere frihed

Selv om der altså nu bliver overført fem millioner kroner til bankkontoen, så har det nordvestsjællandske vinderpar øjensynlig ikke planer om at foretage de helt vilde udskejelser:

- De siger, at de vil købe sig til lidt frihed: De vil gerne lidt mere ud at rejse, og de vil gerne have lidt mere fri fra arbejde. Og så skal børnene have lidt, fortæller Karen Minke.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar