Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen De små vil også være med til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

De små vil også være med

09. marts 2010 09:31
Billede
Evolution. Den nye Nissan Micra ligner sig selv, men den skulle være helt ny. Bilen kommer til Danmark i løbet af efteråret.



Mini: De små biler stormer fremad. Det gælder også i Geneve, hvor flere små nyheder er de mest interessante.
Geneve: En af de største stjerner i Geneve var også en af de mindste. Audis nye A1 var ombejlet som en ølfest i München, og det tog overtegnede flere timer, før jeg fik kæmpet mig ind bag rattet.

Det er da heller ikke så underligt, at interessen er så massiv. Fiat 500 og Mini er blevet gigantsucceser, og Audis bud på en konkurrent vakte begejstring. De er nemlig ikke hoppet med på retro-bølgen, men har tværtimod tænkt fremad med et inciterende design, og så er A1 faktisk ganske rummelig indendøre.


Prisen er endnu ikke fastlagt, men det bliver i hvert fald på den dyre side af 200.000 kroner. I den anden ende af prisskalaen finder vi den nye Nissan Micra, der mildest talt har trængt til en afløser længe. Umiddelbart vil nogle måske blive skuffet over designet, der i hvert fald ikke er banebrydende, men snarere ligner en videreudvikling af den eksisterende model.

Topchefen hos Nissan hedder Carlos Ghosn, og han lagde ikke skjul på, at man har forsøgt at gøre tingene så simple som muligt. Bilen er udviklet og designet hjemme i Japan, men man lover at fintune undervognen til europæiske forhold.


Den er også blevet en smule større, og de fire hjul er nærmest monteret ude i hvert hjørne for at maksimere pladsen i kabinen.

Teknisk kommer den nye Micra med to nye trecylindrede benzinmotorer på henholdsvis 80 og 96 hk.

Micra introduceres i Danmark i efteråret 2010.

Skoda og Fiat

En anden og mere etableret spiller i markedet er Skoda Fabia, der blev præsenteres i faceliftet udgave. Det betyder nye forlygter og tågelygter, der får bilen til at se mere voksen ud, mens det mest interessante er nye motorer på 1,2 liter. De fås både som benzin og dieseludgaver, hvor benzinversionen i første omgang supplerer 1,4 benzin og skal ses som en ny topmodel, mens forventningerne er størst til 1,2 TDI med 75 hk. Det er nemlig samme kraftværk som i den nye VW Polo Bluemotion, hvor den kører 30 km/l. Helt så langt på literen får Fabia sikkert ikke lov til at køre (der skal jo være forskel på Skoda og VW), men pressetalsmand Peter Lorentzen forventer, at økonomien kommer op i nærheden af forbilledet.

Den nye Skoda Fabia kommer til maj, mens vi må vente til efteråret, før Fabia Greenline, som er betegnelsen for de tjekkiske sparemodeller, kommer i handlen i ny version. En ting er dog helt sikker: Forventningerne til den nye sparemodel er skyhøje, da Greenline er den mest populære Fabia-model.

Nu vi er ved de økonomiske biler, sætter Fiat ny rekord for benzinmotorer med den lille tocylindrede benzinmotor, der kaster 85 hk af sig og kører cirka 25 km/l. Maskineriet kommer i første omgang til Fiat 500, og senere kommer der en version uden turbo med 65 hk og en stærkere version med 105 hk.
Billede
Minimal. Audi A1 er den mindste Audi, men ganske rummelig inden døre. Priserne er endnu ikke fastlagte, men bilen er klar til juni.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: