Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Franske flip til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Franske flip

09. marts 2010 09:33
Billede
Udfordrende. Survolt, som Citroën selv betegner som raffineret, grænseoverskridende og dynamisk, er en videreudvikling af tanker om kompakte og anderledes elbiler, ifølge Citroën.



Særheder: Der er masser af franske finurligheder i rampelyset på Auto Salonen i Geneve. Flere af dem bliver virkelighed.
Geneve: Når Geneve er værtsby for årets første europæiske biludstilling, er de franske bilproducenter næsten på hjemmebane. Ikke kun fordi Schweiz ligger i Frankrigs baghave, men fordi Auto Salonen traditionelt er legeplads for bildesignernes svar på bohemer og barnlige sjæle. Og dem er der tilsyneladende flere af i Frankrig, der for tiden satser mere på design end nogensinde.


Det gælder ikke mindst Citroëns nyeste konceptbil, Survolt, som de selv betegner som raffineret, grænseoverskridende og dynamisk. Survolt er en videreudvikling af de tanker om kompakte og anderledes elbiler, som var udgangspunktet for konceptbilen Revolte, der blev præsenteret på efterårets biludstilling i Frankfurt. Survolt viderefører generne fra Revolte. Og det er meningen, at den skal vende op og ned på vante forestillinger om en elbil.

Stort skridt for firmabiler

Den kommende Peugeot 508 er måske knap så revolutionerende, men alligevel et stort skridt fremad for Peugeots firmabil.

Den gamle Peugeot 407 skal snart pensioneres, ligesom den større 607. De erstattes begge af en helt ny model, Peugeot 508, som lanceres til efteråret, men allerede nu viser fabrikken en konceptbil, der i store træk er lig den nye Peugeot i firmaklassen. I Geneve duperede den med noget, der ligner klassens flotteste design.

Teknisk set deler den nye 508 konstruktion med Citroën C5. Den er vokset til hele 486 centimeter i længden, og dermed er bilen blandt de største i klassen.

Danskerne må vente til første kvartal 2011, før den kommer til salg herhjemme. Så må vi håbe, at den endelige produktionsmodel ikke adskiller sig alt for meget fra konceptversionen.

Egoistbil kører uden om Danmark

En anden fransk nyhed kommer slet ikke til Danmark. Det er den lille Renault Wind, som er en slags roadster med plads til to. Den er en anelse kortere end Renault Clio, men altså en vaskeægte egoistbil, selv om bagagerummet er pænt stort med 270 liter.

Det elektriske tag åbnes på blot 12 sekunder, hvilket er ny rekord i klassen.

Som sagt er der dog ingen planer om at introducere bilen herhjemme. Importøren vælger nemlig at satse på den nye Megane Coupe Cabriolet, som der også var premiere på i Geneve. Den kommer til vore breddegrader i løbet af juni, og importøren regner med priser fra 350.000 kroner for en 1,6 benzinmodel. Ellers er det værd at bemærke, at Renault selv fremhæver de kraftigt forbedrede køreegenskaber, som bestemt heller ikke er den nuværende Megane CC’s force.
Billede
Mikro. Renault Wind er en lille roadster med plads til to, men den kommer ikke til Danmark. Importøren mener, at markedet er for snævert.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: