Send artiklen Kaution sikrer vækst hos lokal elektronikvirksomhed til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kaution sikrer vækst hos lokal elektronikvirksomhed
Et halvt hundrede ansatte er beskæftiget hos HPI Electronics i Hørby, hvor der fremstillets elektroniske komponenter og apparater.
Foto: Mik.
Foto: Mik.
ERHVERV
Lån på 10 millioner kroner konsoliderer elektronikvirksomheden i Hørby. Det er også med til at sikre et generationsskifte.
HPI Electronics i Hørby på Tuse Næs har de seneste år haft brug for ny kapital. Og da den forventede kapitaltilførsel udeblev i fjor, undersøgte direktør og hoved-ejer af virksomheden, Gert Nielsen, i stedet muligheden for at få et lån med vækstkaution fra Vækstfonden. Det har ført til, at Gert Nielsen via sit selskab, Geni Holding, har lånt 10 millioner kroner, som nu kan bruges til at udvikle virksomheden.
- Der er tre formål. Lånet konsoliderer og opbygger egenkapitalen væsentligt. Det sikrer gennemførelsen af et generationsskifte. Og det understøtter vores vækstplan, forklarer Gert Nielsen.
Han blev i oktober 2004 medejer af den gamle familievirksomhed, som da hed Hamann Electronics, men som i foråret 2009 skiftede navn til HPI Electronics. Selv om virksomheden egentlig holdt samme aktivitetsniveau i 2009 som året før, så mærkede den også finanskrisen.
16 aktive kautioner i Nordvestsjælland
I løbet af de seneste måneder er der ydet vækstkaution - hvor Vækstfonden deler risikoen for lånet med det pengeinstitut, der yder lånet - til fire virksomheder i de tre nordvestsjællandske kommuner. En af dem er HPI Electronics i Hørby på Tuse Næs. De tre andre har ikke ønsket deres navn offentliggjort.Vækstfonden har siden år 2000 kunnet yde vækstkaution, og siden da er der modtaget mere end 3.000 ansøgninger. I alt er der i de tre nordvestsjællandske kommuner 16 aktive kautioner, altså lån med vækstkaution, der stadig løber. Totalt set er der til Nordvestsjælland ydet 60 kautioner.
Læs mere om vækstkaution og HPI Electronics i 2. Sektionen i dagens udgaver af Venstrebladet og Folkebladet.
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Vi har fået af vide af Telenor, at de er ved at forbedre deres dækning. Hvilket vil sige, at vi op til 20 x om dagen har udfald på...