Send artiklen Statsadvokaten: Dræbende skud var ulovlige til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Statsadvokaten: Dræbende skud var ulovlige
Den politimand, der skød mod biltyven, bliver nu sigtet for vold af farlig karakter.
Foto: JENS NIELSEN
Foto: JENS NIELSEN
KALUNDBORG-EGNEN
Ifølge vicestatsadvokat Mette Vestergaard ville det have været en naturlig reaktion at springe til side, da biltyven 1. december speedede op på p-plads i Kalundborg i stedet for at skyde.
Den politibetjent, der natten til den 1. december skød og dræbte en biltyv i Kalundborg, overholdt ikke politiets regler for brug af skydevåben, og han handlede heller ikke i lovlig nødværge, ifølge vicestatsadvokat Mette Vestergaard. Oplysningerne fremgår af en redegørelse, som hun har udarbejdet. Betjenten skal derfor have sin sag prøvet ved byretten.
Betjenten risikerer op til fire års fængsel, fordi han tiltales, ifølge Mette Vestergaard, efter § 246 og § 245 i straffeloven, som handler om legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder.
Hun har dog overvejet, om betjenten skulle tiltales for manddrab efter § 237, men hun mener ikke, der er bevis for, at betjenten havde fortsæt til at dræbe den 36-årige biltyv Michael »Mio« Nielsen, da han fire gange skød efter denne på en p-plads for enden af Frederik Andersens Vej i Kalundborg.
Det er vicestatsadvokatens vurdering, at der ikke har været grundlag for at betragte biltyven som farlig, og der var da heller ingen oplysninger af den karakter, da patruljevognen blev dirigeret til p-pladsen efter anmeldelse om muligt indbrud i biler.
Betjenten har under afhøring forklaret, at han stod cirka tre meter foran bilen, da den blev speedet op, og at han vurderede, at bilen ville køre ham ned.
Ifølge Mette Vestergaard ville den naturlige reaktion være at springe til side, men betjenten har forklaret, at det nåede han ikke. Hun gør her gældende, at han nåede at trække sin pistol og affyre fire skud mod føreren af bilen. De tekniske undersøgelser viser desuden, at skuddene er affyret fra højre side af bilen, og at et af skudene gik ind gennem bilens bagerste siderude.
Den skudramte biltyv flygtede i en stjålen bil fra p-pladsen og kørte mod Møllestræde, hvor han kørte ind i en mur. En obduktion afslørede, at han var død på grund af skud.
sup nordvest.dk
21 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Vi har fået af vide af Telenor, at de er ved at forbedre deres dækning. Hvilket vil sige, at vi op til 20 x om dagen har udfald på...