Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen DA: Langtidsledige skal til månedligt møde til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

DA: Langtidsledige skal til månedligt møde

11. marts 2010 13:37
DA kalder det direkte forkasteligt og skandaløst, at Socialrådgivernes formand, Bettina Post, ikke vil indkalde langtidsledige til månedlig samtale.
Bettina Post har misforstået sin opgave som formand for socialrådgiverne ved at dumpe regeringens krav om, at langtidsledige nu skal til samtale hver måned. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Bettina Post har tidligere vendt tommelfingeren ned til regeringens krav, da hun mener, det vil være spild af tid og tilføre systemet mere bureaukrati. Dette argument får direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, til at ryste på hovedet.


- Jeg er målløs over Bettina Posts argumenter. I kølvandet på finanskrisen er der mange arbejdsduelige, der er endt som langtidsledige. Her er det vigtigt, at Bettina Post og resten af socialrådgiverne skaber mere kontakt mellem jobcentrene og de langtidsledige, så de hurtigst muligt kan komme i job igen, siger Henrik Bach Mortensen.

Sammen med LO har DA skrevet 23 forslag til regeringen om indsats imod langtidsledigheden, der i november 2009 lå på 122.700 personer. Et af forslagene er netop, at jobcentrene fremover skal indkalde samtlige langtidsledige til en månedlig samtale.

Forslaget er nu skrevet ind i regeringens nye køreplan "Danmark 2020".

Ifølge Bettina Post vil samtalerne ikke hjælpe de langtidsledige, fordi de ikke vil kunne overskue den månedlig samtale. De langtidsledige mangler typisk relevante sociale- og erhvervskompetencer samt er dårlige til at tilegne sig nye kompetencer, lyder det fra Bettina Post.

- Det er fuldstændig skandaløst og forkasteligt, at Bettina Post på den måde kan generalisere denne gruppe. Der findes mange langtidsledige, der sagtens kan varetage et job. De skal hurtigst muligt spottes, og her vil en månedlig samtale helt klart hjælpe, udtaler Henrik Bach Mortensen.

Beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V) fremlægger i løbet af april et konkret udspil til bekæmpelsen af langtidsledigheden.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 9 indlæg ]

1
141 dage siden
DA,skulle hellere interesserer sig for sine egne
fra Erling Iver Fritz Drews


DA,kalder det direkte forkasteligt og skandaløst.når Bettina Post,er imod,at langtidsledige skal indkaldes hver måned til samtale i Jobcentret.

Nu har tidligere undersøgelser jo vist,at det ikke hjælper de langtidsledige,at de indkaldes til en månedelig samtale i Jobcentret.Så hvorfor spille jobcentrets og de langtidsledige tid på det..Ligeså;da de ledige skulle skrive fire ansøgninger om uge til arbejdsgiverne for,at dokumentere,at de stod til rådighed for arbejdsmarkedet..Det er fornuftigt nok blevet annuleret igen.

DA,skulle hellere konsentrære sig om sine egne medlemmer,som forkasteligt og skandaløst tilbageholder lønmodtagernes skat,feriepenge og pensionspenge ved,ikke at indbetale de fratrukne beløb på lønsedlen,men putter beløbene i egen lomme.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

2
141 dage siden
Re: DA,skulle hellere interesserer sig for sine egne
fra Bjarne Ørvad Dreier

Erling Drews,

Det er en grov generalisering af DA's medlemmer du har gang i der...

Hvad angår Bettine Post, så finder jeg det også forkasteligt at hun som repræsentant for fagforbundet, opfordrer sine medlemmer til at tilsidesætte ordrer fra arbejdsgiverne.

At det muligvis dårlig lovgivning og et desperat forsøg fra politikere der ikke kender til krisestyring, giver ikke Fru Post lov til at agere som hun gør.

3
141 dage siden
Re:Generaliserer ?
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Bjarne Ø. Dreier !

Det er spild af tid,at indkalde langtidsledige en gang om måneden..Det har man tidligere prøvet og det viste sig,at langtidsledige ikke kom hurtigere i arbejde af den grund..Så er det da dumt,at man nu igen måske vil indføre dette fra omkring april måned,hvis det holder vand i Folketinget. Nu kunne det jo være,at Regeringen vil have fokus på noget andet end det fallit bo de er ved at samle !

Angående DA,så mener jeg det er en grov generalisering,når DA udmelder,at de arbejdsledige er dovne og ikke gider arbejde samt efterlønsmodtagere hellere vil spille golf end arbejde,osv.osv.Så kom ikke her og belær mig om generalisering,kære Bjarne !

Det er forkasteligt og skandaløst når medlemmer af DA,fratrækker Skat,Ferie og Pensionspenge fra lønmodtageren og så ikke indbetaler de fratrukne beløb til ovennævnte..
Det værste er,at lønmodtageren først opdager dette,når en virksomhed erklærer sig konkurs,hvis lønmodtageren altså ikke har tjekket om der er indbetalt til skat,ferie og pension,som man som lønmodtager burde gøre "HVER MÅNED"(så i det tilfælde har DA ret)for gør man ikke det,kan det koste mange penge for lønmodtageren ved,at bl.a.Lønmodtagernes Garantifond kun betaler for de sidste seks måneder vedr.pensionspenge.

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

4
140 dage siden
Re: Re:Generaliserer ?
fra Bjarne Ørvad Dreier

"Det er forkasteligt og skandaløst når medlemmer af DA,fratrækker Skat,Ferie og Pensionspenge fra lønmodtageren og så ikke indbetaler de fratrukne beløb til ovennævnte.."

Enig!

"Angående DA,så mener jeg det er en grov generalisering,når DA udmelder,at de arbejdsledige er dovne og ikke gider arbejde samt efterlønsmodtagere hellere vil spille golf end arbejde,osv.osv."

Hvis man er langtidsledig, så skyldes det sandsynligvis at man stædigt holder fast i at man kun vil arbejde inden for sit "felt". Fair nok, men må vi bare lukke for pengestrømmen!

Jeg er også enig med dig i at den siddende regering fører landet mod økonomisk kollaps, hvis ikke de snart vågner og indser at der er behov for gennemgribende reformer i Danmark.
Efterlønnen skal afskaffes for de der kan arbejde, det er selvklart at er man slidt ned så skal man ikke arbejde længere, men det er 15% af efterlønnerne der reelt IKKE KAN arbejde længere, det efterlader 85%, der IKKE VIL arbejde. Hvorfor skal vi betale for at disse arbejdsduelige raske personer skal gå i 5 år og vente på at de bliver pensionister?


5
140 dage siden
RE: xx xx xx Generaliserer ?
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Bjarne Ø. Dreier !

Vi er enige et langt stykke hen af vejen..Men en afskaffelse af efterlønsordningen er jeg total imod,som du jo ved..ved tidligere debatter her på siden !

Men jeg kan sagtens følge dig med de 15 % du omtaler,som reelt ikke kan arbejde længere på grund af hårdt fysisk arbejde igennen et langt arbejdsliv..Det var jo bl.a. en af udgangspunkterne for indførelse af efterløn.

Men hvem skal bedømme og bestemme,hvem der er berettiget til efterløn..Jeg kan desværre ikke se noget retfærdigt og rigtigt i,at andre skal bedømme om man er nedslidt eller ikke..Det må og skal være en selv der bedømmer om tiden nu er kommet til tilbage trækning..For hvis en sagsbehandler/jobcenter eller andre skal tage stilling til,om man er berettiget til at gå på efterløn,kom der aldrig en på efterløn..Det sammenligner jeg med,at jobcentrene jager kræftsyge i aktivering..Det aller værste efter min mening er,at man nu er begyndt,at belønne ansatte i jobcentret med ekstra beløb,når de har fået en hvis del ud på arbejdsmarkedet..Når der kommer sådanne tanker og beløb med i en vurdering,vil i 90% af sagerne blive truffet en forkert beslutning...

Med håbet om en God Weekend,

Erling Drews...

6
139 dage siden
Re: RE: xx xx xx Generaliserer ?
fra Bjarne Ørvad Dreier

Erling Drews,

Øgede skatter kan ikke finansiere den uligevægt der vil komme, hvor der faktisk er flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet.
Det vil sige færre til at betale. At hæve skatten og gennemføre "vækstpakker" vil måske hjælpe på kort sigt, men er katastrofalt i det lange løb. Øgede personskatter vil føre til lavere vækst og endnu flere udflytninger af arbejdspladser.

Vi kan ikke leve af at klippe hinanden!

Hvis du fik valget mellem 5 års efterløn, eller mere hjemmehjælp, bedre skoler og institutioner, hvad ville du så vælge? For det er det valg vi kommer til at stå overfor i fremtiden hvis ikke vi laver de nødvendige ændringer nu.

7
139 dage siden
RE.xx Generaliserer ?
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Bjarne Ø. Dreier !

Det er som om,at kun efterlønnere og personer på dagpenge,kan redde Danmark så vi ikke kommer ud i samme moras som Grækenland pt.befinder sig i netop nu...Jeg er helt uenig,der er efter min mening mange andre tiltag der kan gennemføres..Men på grund af den politiske situation pt,kan det ikke lade sig gøre..Men hvis der fremkommer en anden Regering ved næste Folketingsvalg,er der lagt op til en anderledes tankegang og andre mulige løsninger,sådan er det jo i Danmark..

For danske lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde,er efterlønsordningen den mest demokratiske ordning Folketinget har vedtaget,nemlig ved,at man selv kan bestemme om man mener tiden er ind til,at forlade arbejdsmarkedet efter et hårdt og langt arbejdsliv.

"Hvis efterlønsordningen blev afskaffet" ville en lang række af de personer,der skulle have efterløn forventes,at skulle modtage andre typer af ydelser,f.eks. Dagpenge,Kontanthjælp og Førtidspension.

Ang.Skattelettelser,så er min klare holdning,at der ikke kan foretages skattelettelser og så samtidigt fastholde et højt velfærdsniveau..Men det har vi været inde på før her i debatten !

Men uanset hvad,vi er enig eller uenige om..Så er det jo sådan,at hver generation indtil nu er blevet rigere end den foregående,selv om vi arbejder mindre,det er da betryggende vil jeg mene...

Fortsat god lørdag,

Erling Drews...


8
135 dage siden
Re: RE.xx Generaliserer ?
fra Bjarne Ørvad Dreier

Erling,

Jeg går ud fra at du som den forstandige mand du er, godt kan se hvad der menes med nedenstående:

Dette er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner…”

Så kom ikke ud sig at de fattige betaler for de "riges" skattelettelser!

9
135 dage siden
Økonom med dejlig humor !
fra Erling Iver Fritz Drews


Kære Bjarne !

Hvor er det skønt,at se en økonom med så dejlig en humor :o))

Ja,jeg måtte godt nok læse den tre/fire gange og have lommeregneren frem..og kan i det tilfælde godt se problemet. Det er også derfor min hustru og jeg altid spiser alene på kronen,vi gider ikke den uro der eventuelt kan opstå :-)..Iøvrigt kan vi ikke fratrække udgiften på selvangivelsen !

Men Kære Bjare ! Jeg har aldrig haft noget imod,at folk tjener penge og især ikke mange penge,det er folk vel ondt..Jeg er "bare"træt af,at høre,at alle tjener på skattelettelserne..En lavtlønnet,som rigtigt nok også får en skattelettelse,får f.eks. 280 til 300 kroner netto mere om måneden - men med de stigende priser og især afgifterne som er indført for at dække skattehullet,så får de lavtlønnede jo minus på netto beløber pr.måned..Hvor en højtlønnet måske får 08.000 til 30.000 kroner netto..De mærker jo ikke rigtigt til afgift stigningerne i forhold til den lavtlønnede som jo har netto minius kroner.

Noget helt andet er,at det også er trist,at se forskellen på en lavtlønnet og højtlønnet,når du ser på,at være medlem af en A-kasse. Begge parter betaler lige meget i A-kasse bidrag,men ved ledighed,får den lavtlønnet mindre udbetalt i dagpenge end den højtlønnet.Det syntes jeg er et problem,især for den lavtlønnet.

God Dag Bjarne og tak for den sober udregning,

Venlig hilsen,

Erling Drews...



Skriv ny kommentar







Håber på studerende fra København

Benægter skud efter helikopter


Modstand på Korevlerne