Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Min søn var ikke farlig til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Min søn var ikke farlig

11. marts 2010 13:44
Billede
Dokumentation fra den redegørelse, som vicestatsadvokat Mette Vestergaard har udarbejdet over skuddramaet natten til den 1. december. Folkebladet har sløret navnet.


KALUNDBORG

Annie Nielsen, mor til den dræbte biltyv, er lettet over, at vicestatsadvokat Mette Vestergaard vil rejse tiltale mod den betjent fra Kalundborg, som affyrede de dræbende skud
Annie Nielsen med bopæl i hovedstads-området og sommerhus i Kalundborg-området ved godt, at hendes 36-årige søn Michael »Mio« Nielsen havde en blakket fortid med stjålne biler, kørsel uden kørekort, misbrug og andet, men han var ifølge hende slet ikke en farlig person.

"Der var inegn grund til at skyde ham"

- Derfor var der ingen grund til at skyde ham, som det skete natten til den 1. december, hvor en politibetjent fra Kalundborg skød fire skud mod »Mio«, siger hun og er lettet over, at vicestatsadvokat Mette Vestergaard er nået til den samme konklusion i den redegørelse over skuddramaet, som Folkebladet er kommet i besiddelse af.


Dramaet fandt sted på en p-plads for enden af Frederiks Andersens vej i Kalundborg, hvorfra Michael Nielsen flygtede, og bilen standsede først, da den påkørte en mur i Møllestræde. Bag rattet sad Michael »Mio« Nielsen dødeligt såret.

Hun er både glad og lettet

Annie Nielsen er derfor både glad og lettet over, at vicestatsadvokat Mette Vestergaard ifølge redegørelsen vil tiltale politibetjenen, der skød og dræbte hendes søn, for grov vold med døden til følge.


Allerhelst ville hun, som hun også tidligere har udtalt til pressen, have betjenten tiltalt for drab. Hun mener, at hendes søn blev offer for en helt unødvendig og bevidst nedskydning.

Annie Nielsen besluttede efter skuddramaet, at hun ville melde politibetjenten for drab, hvis ikke der blev rejst tiltale mod ham af statsadvokaten.

Hun vil sidde i retslokalet under retssagen

- Jeg vil vide, hvorfor min søn skulle dø på den måde, siger hun og tilføjer, at det hele tiden har været hendes skræk, hvis der slet ikke skete noget i sagen. At politibetjenten gik fri.


- Min søn sagde selv, at hvis man har lavet noget lort, så må man også stå til regnskab for det. Han gjorde det, og det samme må den pågældende politimand, lyder det fra Annie Nielsen, der vil sidde i retslokalet, når sagen kommer for retten.
Billede
Tre skud gennem forruden på den stjålne bil.
Foto: Jens Nielsen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


17 har anbefalet denne artikel

Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud