Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Kabinefolk i SAS går markant ned i løn til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Kabinefolk i SAS går markant ned i løn

12. marts 2010 12:09 Opdateret 12. marts 2010 12:57
Kabinepersonalet i SAS har indgået en aftale med ledelsen om at gå otte procent ned i løn i den nye overenskomst.
Der er lagt op til en massiv beskæring i lønnen til de danske stewardesser og stewarder i SAS i den nye overenskomst.

Repræsentanterne for kabinepersonalets fagforening CAU er gået med til en lønnedgang på otte procent, oplyser hovedorganisationen FTF.

Lønnedgangen betyder en besparelse for SAS på 77 millioner kroner.


Som et plaster på såret får kabinepersonalet ret til at gå på deltid som led i den nye overenskomst, der blev præsenteret for medarbejderne på en generalforsamling fredag formiddag. Desuden indeholder aftalen et værn mod såkaldt social dumping, som skal sikre, at danske overenskomster overholdes i Danmark.

Det danske kabinepersonale har været i modvind undervejs i forhandlingerne. Norske og svenske kabinekolleger har beskyldt danskerne for ikke at ville tage deres del af slæbet i forbindelse med de omfattende besparelser i SAS. Men det afviser CAU-formand Verner Lundtoft Jensen.

- Vi er blevet kaldt uansvarlige og mange andre grimme ord, men vi er faktisk dem, der har taget det største ansvar blandt fagforeningerne i hele SAS, siger Verner Lundtoft Jensen.

Med den nye overenskomst har SAS fået de sidste aftaler med fagforeningerne på plads, og SAS og har desuden opnået samlede besparelser på en halv milliard svenske kroner årligt - omkring 380 millioner danske kroner, oplyser selskabet.

Sammenlagt har SAS indgået aftaler med fagforbund om besparelser på 2,1 milliarder svenske kroner i 2009 og 2010. Flyselskabet opgør de samlede årlige besparelser i strategiplanen Core SAS til 7,8 milliarder svenske kroner.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar







Benægter skud efter helikopter

Håber på studerende fra København


Modstand på Korevlerne