Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Vandet fosser ud i Vipperød til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Vandet fosser ud i Vipperød

12. marts 2010 13:01
Billede
Vandet fosser ud i Vipperød og omegn. Men ikke nødvendigvis via hanerne, så derfor vil vandværksbestyrelsen gerne have folk til at kigge efter lække.


VIPPERØD

Der kniber med at holde på vandet i Vipperød Vandværker. En eller flere huller i systemet betyder, at der hver time forsvinder næsten 4.000 liter vand.
Hos Vipperød Vandværker strømmer vandet ud af rørene. Men ikke nødvendigvis via hanerne hos de lidt mere end 1.200 andelshavere, for vandværket kan konstatere, at der er en eller flere lække i systemet.


- Vi mister omkring 3.000 til 4.000 liter vand i timen, og det er jo en hel del, fortæller Jens Mortensen, der er formand for Vipperød Vandværker.

Han og de øvrige medlemmer i vandværksbestyrelsen har gennem den sidste tid kunnet konstatere, at vandforbruget har været alt for højt i forhold til det normale.

Læk i tomme huse

- Vi har målt forbruget om natten mellem klokken 2 og 4, fordi det svinger for meget om dagen, og her kan vi se, at der bliver brugt alt for meget vand. Det tyder på, at der er en eller flere huller i vores system. Vi har allerede fundet frem til flere, men det er stadigvæk et problem, så måske er der kommet nogle nye til, siger Jens Mortensen.

Et par af lækkene er blevet fundet i tomme huse, og en enkelt var i ledningen, der førte under Holbæk-motorvejen. Derfor kan de sidste huller være mange forskellige steder i systemet.

- Det er umuligt for os at gå samtlige vandrør igennem, fordi de ligger over et stort geografisk område. Vi kan selvfølgelig lukke de enkelte sektioner ned, men det er jo noget, der skal foregå om natten, og derfor er vi nødt til at få hjælp, siger han.

Pibler der vand op i haverne

Jens Mortensen opfordrer derfor andelshaverne til at tjekke, om der pludselig er begyndt at pible vand op i deres haver, eller der måske er sprunget et vandrør i sommerhuset eller fiskehytten.

- Det vil være en stor hjælp for os, hvis nogle af vores andelshavere kan spotte en læk. Og der er jo også dem, der kommer til at betale i sidste ende, hvis vi ikke får stoppet hullerne, fortæller vandværksformanden.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar