Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Offer for hjemmerøveri: Det er et psykisk knæk til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Offer for hjemmerøveri: Det er et psykisk knæk

13. marts 2010 07:00
OVERBY LYNG

Den 68-årige mand, der i oktober blev udsat for et hjemmerøveri i sit sommerhus på Odden, fik et psykisk knæk ved røveriet. Han er glad for, at røveren nu har fået sin straf og håber, at det kan hjælpe ham videre i livet.
Han var glad for sit sommerhus. Meget glad endda. Men efter at en 68-årig mand den 16.oktober 2009 blev udsat for et hjemmerøveri i sit sommerhus på Overby Lyng, har han haft svært ved at genfinde glæden ved at være i sit »elskede sommerhus«, som han selv yndede at kalde det før i tiden.


Den 68-årige, der kun vil fremstå anonymt, fortæller, hvordan han ved hjemmerøveriet fik et psykisk knæk og siden har haft det dårligt og døjet med blandt andet nervøsitet. Han har gået til psykolog og været bange, når nogen har stået bag ham.

- Det har ikke været sjovt. Det kan jeg godt sige til dig, siger han kort efter, at 33-årige Bo Rene Gulløve er blevet idømt tre år og ni måneders fængsel for hjemmerøveriet i sommerhuset.


Den 68-årige er dog glad for, at sagen endelig har fået et retsligt punktum.

- Det er en lettelse. Jeg har det allerede bedre, kan jeg mærke, siger han og tilføjer, at han er positivt overrasket over, at Gulløve fik så lang en dom.

Den 68-årige valgte selv at se Gulløve i retten, da han skulle vidne i sagen.

- Det hjalp mig meget. Og nu skal jeg videre. Det her skal ikke ødelægge mit liv, lyder det fra den 68-årige.


Han håber, at han nu atter kan nyde sin ti år gamle Mercedes og sit sommerhus. Mercedesen, som den 68-årige betegner som »sit ømmeste punkt«, stjal Gulløve ved røveriet, men den blev fundet ved anholdelsen.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


1 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud