Men hvordan med relationen mellem de unge og deres forældre?

Der er forældre, som har endeløse konflikter med deres teenagere - hvorfor? Andre har stort set ingen - hvorfor? Og hvorfor vælger nogle unge yderligtgående miljøer og at droppe skolen, mens andre - de fleste faktisk - stille og roligt passer deres skole og uddannelse? Forældrene er ofte blevet kammerater med deres unge, hvorfor det måske også er blevet vanskeligere for dem at tage de kampe, der følger med enhver opdragelsesproces.

Den ubevidste opdragelses-ideologi er blevet eftergivenhed, der fortæller unge, at voksne er usikre og ustabile. De får vanskeligt ved at finde ud af, hvad vi mener.

De to generationer sender ikke bare signaler om usikkerhed til hinanden, men også signaler om, at det kan være svært at forstå den anden part. For at undgå konflikter, bøjer den voksne af.

Konflikter bliver ikke en naturlig og nødvendig del af opdragelsen. Unge vænnes til, at de næsten altid kan få deres vilje. De lærer ikke, hvad konflikter er, og dermed lærer de heller ikke, hvordan de kan løses.

Resultatet bliver rodløse, forvirrede og usikre unge.

Find de solide livsværdier

Som forældre bør man derfor støtte sine store børn i at finde et solidt sæt livsværdier. Det er langt bedre, end hele tiden at søge at styre og regulere i småkonflikter om forhold, der i det store perspektiv måske er helt ligegyldige.

I mit arbejde med familierådgivning møder jeg mange forældre, der egentlig gerne vil dialogen, men de formår ikke at gøre det. De kan slet ikke finde ud af at møde deres teenagere på en respektfuld og dialogorienteret måde.

Ofte bliver de skuffet og vrede på deres store barn og bliver lige så umodne og barnlige som deres børn. De tromler, skælder ud og lytter ikke.

Forældre er jo trods alt forbilleder for deres børn. Derfor gør børnene, det forældrene gør og ikke, hvad forældrene siger, de skal gøre.

Hvis man krænker barnet verbalt, får man igen af samme mønt. Så opfører din teenager sig på en kedelig måde, er det ofte fortidens »forældre-synder«, der viser sig.

Derfor til forældrene: Vend blikket indad og vær ærlig over for dig selv - og børnene, når du skal finde ud af, om du måske selv er årsagen til jeres konflikter.

Hvordan ville du fx selv reagere, hvis du på dit arbejde dagligt blev mødt med afvisninger, evindelige bebrejdelser og krav, der slet ikke var afstemt med dig?

Men det er vigtigt at være klar i mælet og bevare lederskabet.

Man kan godt blive snydt af 14-årige, der både ser ud og lyder som en voksne. Men de er stadig kun børn - store børn ganske vist - og meget styret af deres impulser og pludselige indskydelser. Du har overblikket, erfaringen og indsigten på den lange bane, så hold fast i det - men på en respektfuld måde.

Normerne er ændret

Det bedste man kan gøre er at prøve at rumme de unge. Lytte til dem og tale med dem på en værdig måde. Men også at udfordre dem på deres undertiden meget specielle holdninger.

De fleste teenagere falder til ro og trives, hvis rammerne derhjemme er harmoniske og i orden, og de mærker, at mor og far elsker dem og oprigtigt interesserer sig for dem.

Men det er svært, for dybest set skal man opdrage sine børn og unge på erfaringer, ingen har gjort sig. Unge bliver forberedt til at gå ind i fremtidens samfund ved at fortiden - det tidligere grundlag for opdragelsen - bliver stadig mere ugyldigt som rettesnor. De tidligere normer er ikke længere anvendelige, og præmisserne for vor opdragelse ændres med stigende hast. Og hvis de unge og deres forældre lever i adskilte verdener er opdragelsen vanskeliggjort.

Opdragelse finder nemlig sted gennem samvær; ved at unge og forældre foretager sig noget sammen.

Under alle omstændigheder er det tit forældrene selv, der har et stort ansvar for de konflikter, de kan have med deres store børn.

Til trods for hvad nogle vil påstå er unge mennesker nemlig ikke født som »oprørere«.

Naturligvis skal teenagere gøre oprør imod deres forældre. På den måde bliver de på længere sigt sunde og selvstændigt tænkende voksne.

Når man accepterer det, er børnenes pubertet og ungdomsår en spændende og udviklende proces at følge. Det er netop i den alder, de ved at eksperimentere med identiteter og holdninger, for alvor prøver at finde ud af, hvem de er. Og her bruger de især forældrene som modspillere. Men der er også mange forhindringer, de unge skal overvinde, før de er rigtigt på vej ind i voksenalderen - ikke mindst den svære løsrivelsesproces fra forældrene. Og for forældrene kan det være svært at konstatere, at ens barn er på vej væk fra en. Men på den anden side er det ofte en proces, der er værre og i hvert fald mere kompleks for de unge.

Det er smertefuldt at opdage, at forældrene alligevel ikke er guder. At vi kan være pinlige og begå fejl. Så føler de unge sig nødsaget til at lægge afstand til mor og far.

Vi voksne må erkende, at vort samfund - og dermed betingelserne for unges udvikling - er forandret; og det med så stor hast, at vi måske har vanskeligere ved at forstå det, end vi er klar over. Konsekvenserne heraf bliver nemt, at vi, når vi prøver at forstå vore unge, tænker og forstår vi i »fortidige erfaringer«, der bare ikke slår til i dag.

Her er nogle gode råd

Hvornår må man begynde at have sex?

Henvis fx til lovens regler om 15 år som seksuel lavalder. Forklar din teenager, at lovens hensigt faktisk at beskytte unge.

Husk dem på, at den, der går i seng med en under 15 år, kan straffes. På den anden side må man nok acceptere, at den unge under 15 år kan have sex, hvis han eller hun har en fast kæreste. Er det en pige, kan det bedste, man kan gøre, være at hjælpe hende til en fornuftig form for prævention.

Det er en illusion at tro, at man kan styre det - lavalder eller ej. Styrk især pigerne i at sætte grænser. At mærke efter og sige nej til noget, man ikke har lyst til. Tal om udfordrende påklædning og virkningen/farerne ved den.

Lær drengene at respektere pigernes og andres grænser. Tal med dem om pli og hvordan, man er en gentleman (og at en gentleman ofte har større held til at score).

De senere år er der udgivet en lang række nye bøger om etikette, takt og tone, som familien eller klassen måske kunne have en livlig dialog om.

Når det handler om alkohol, tobak og rusmidler, så igen:

Henvis til lovgivningen, der siger, at børn under 16 år ikke må købe cigaretter og alkohol. Din grænse kan så være, at de ikke må indtage det, før de lovligt må købe det. Fortæl, at børn og unge er mere sårbare, fordi deres krop ikke er færdig udviklede. Men hvad med dig selv? Ryger og drikker du selv meget?

Fortæl om farerne ved andre rusmidler som hash og narkotika, og at virkningerne af dem er så stærke, at du helt sikkert opdager det, hvis de har brugt det.

Holdninger til hash varierer, men mind om, at det er ulovligt, og at det er der en grund til. Og aftalerne om, hvornår man skal komme hjem om aftenen?

De bør være aftalebaseret og være blevet til i dialog med den unge og evt. også med forældrene til den unges omgangskreds.

Ikke flere konfrontationer

Et forhandlingsalternativ kan være »mellemtider«, hvis de skal være længere ude om natten end normalt. Så skal de ringe hjem på bestemte tidspunkter, og når de går fra et sted til et nyt, uden at det på forhånd er aftalt.

Forklar, at man som forælder ikke kan passe på sine børn, hvis man ikke ved, hvor de er.

Om regler og normer i øvrigt, må man gøre op med sig selv, hvilke kampe, der er væsentlige at kæmpe. Skab ikke selv flere konfrontationer end nødvendigt.

At de unge overholder en komme - hjem - tid fredag aften, er måske vigtigere, end om de nu lige har ryddet op på værelset.

Hvis der er problemer i forhold til skole og uddannelse, så kán en uønsket adfærd dække over en dybere problemstilling, der piner dit barn.

Hvis barnet ikke vil i skole, kan det skyldes mobberi eller en lærer, det er bange for. Hvis barnet ikke laver sit hjemmearbejder, er det måske for svært, og det har brug for hjælp.

Vær indfølende og forstående.