Send artiklen Fra sygehus til sundhedshus i Kalundborg til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Fra sygehus til sundhedshus i Kalundborg
Opfordring til alle: Arbejd med i stedet for imod. En kæmpe opgave venter for Kalundborg Kommune.Her ridser Ditlev Bache mulighederne for en ambitiøs model op - og minder om, at et sundhedscenter er, hvad man gør det til.
AF DITLEV BACHE, praksis-konsulent på Kalundborg Sygehus
Dødsdommen er afsagt. Appelmulighederne er ikke eksisterende. Eksekveringen er planlagt for kirurgiens vedkommende til i år og for medicinens vedkommende til »når plads haves i Holbæk«.
Dødsdommen er afsagt. Appelmulighederne er ikke eksisterende. Eksekveringen er planlagt for kirurgiens vedkommende til i år og for medicinens vedkommende til »når plads haves i Holbæk«.
Med snarlige spareplaner i vente, vil det være naivt at forestille sig, at det tager flere år.
Det indebærer, at den struktur for det decentale sundhedsvæsen, vi definerede for tre år siden - også kaldet Kalundborg-modellen - ikke kommer til at indeholde regionale sengepladse - og dermed ikke kan kaldes et sygehus.
En lang og glorværdig sygehushistorie i Kalundborg er hermed slut. Vi er mange i Kalundborg og omegn, der har stærke følelser for regionens beslutning. Utallige er I blandt læserne, som enten har født eller er født her på sygehuset eller har minder fra en god faglig og omsorsfuld behandling.
Helt tragikomisk er det, at Kalundborg Sygehus netop er blevet tildelt fire stjerner for bedste faglige behandlig og omsorg, som kun matches af ganske få offentlige og private sygehuse.
Hvor forkert det derfor kan virke på mange i Kalundborg og omegn, så må vi alligevel respektere afgørelsen, ikke mindst fordi den er ønsket og krævet af de centrale sundhedsmyndigheder. Jeg vil derfor opfordre alle til konstruktivt at arbejde med i stedet for imod. Vi bliver kun taget seriøst, hvis vi gør det på den måde. Og det bliver der hårdt brug for, nu hvor Kalundborg Kommune skal indgå i forhandlinger med regionen om udviklingen af et sundhedscenter.
Gå efter noget stort - det haster
Det er nu afgørende nødvendigt, at Kalundborg Kommune går efter et stort ambitøst og visionært sundhedscenter, og det haster, hvis vi skal have indflydelse. Jeg vil derfor kort førsøge at beskrive en ambitiøs model.Men først, hvad er et sundhedscenter? Det er alting eller ingenting. Der findes ingen definition på indholdet. Det er kort sagt det, man gør det til. Og det stemmer faretruende med, at regionens politiske beslutning ingen løfter indeholder om funktionerne i centret i Kalundborg. Eller sagt med andre ord, så vil regionen også kunne lukke skadeklinikken, røntgenafdelingen, laboratoriet, genoptræningen og alle ambulatorierne, uden at det strider mod den politiske beslutning.
Gør centret til et af landets bedste
Det er min overbevisning, at hvis vi ikke forhandler os til stort center med flere af disse funktioner bevaret, så vil Kalundborg Kommune sammen med os aldrende praktiserende læger ikke kunne løse opgaven om et velfungerende decentralt sundhedsvæsen mange år frem. Tværtimod vil utilstrækkelige regionale og kommunale sundhedsfunktioner yderligere afskrække yngre praktiserende læger fra at slå sig ned i Kalundborg. Det vil sige helt uoverskuelige negative konsekvenser for befolkningen.Der er derfor ingen vej udenom at arbejde for en stor og ambitiøs model. Hvorfor ikke gøre det til et af landets bedste? Så får vi også chancen for at udnytte en del af det dygtige personale, som lige har opnået fire stjerner.
Det vi kan gøre lige så godt - og bedre
Vi kunne passende tage udgangspunkt i den Kalundborg-model, som overlæger, praktiserende læger og Kalundborg Kommune udarbejdede med hjælp fra Rambøll for tre år siden.Selv uden sengepladser beskriver den de mange sundhedsopgaver, som region, kommune og praktiserende læger kunne løse i fællesskab i et stort center. Den overordnede definition er, at vi skal løse de opgaver herude, som vi kan gøre fagligt lige så godt og forløbsmæssigt bedre for patienten. For hele samfundet vil den model også altid være den billigste.
Ifølge den model kunne der endda blive tale om kommunale sengepladser, hvis kommunen ville samle akutstuerne fra de spredte plejehjem på sygehuset. De ville så også kunne bruges som terminale sengepladser, hvor det ikke måtte være hensigtsmæssigt at dø i hjemmet. Modellen ville indebære, at vi beholder vores topmoderne og servicemindede røntgenafdeling med ultralyd-og CT-scannere. Kun 10 procent af afdelingens nuværende produktion stammer fra de indlagte patienter på Kalundborg Sygehus. Laboratorium og speciallægeambulatorier, hvor det vil være hensigtsmæssigt og CO2 -neutralt, at enkelte læger kommer til byen på udvalgte dage, fremfor at mange og ofte ældre patienter herfra alle skal transporteres til regionens sygehuse.
Skadeklinikken kunne administrativt underlægges de praktiserende læger om dagen og lægevagten om natten. Kommunens genoptræning, primære forbyggelse og patienskoler i diabetes og KOL skal integreres i centret.
Kalundborg har atid fået det bedste ud af det
Alle kender HC Andersens eventyr »Hvad fatter gør, er altid det rigtige«.Kalundborg Sygehus har, som hustruen til »fatter Amt eller Region«, på enestående vis altid fået det bedste ud af det, hver gang »fatter« har byttet et større sygehus med mange funktioner til et mindre sygehus med færre funktioner.
Det er meget forlangt, at vi endnu en gang skal omstille os til, at det nyeste bytte også er det eneste rigtige. Det vil kræve en politisk og administrativ kraftanstrengelse af kommunen og medarbejde fra de praktiserende læger. Og det haster, inden regionens sundhedsforvaltning får øje på alle sparemulighederne i et sygehus, der alligevel skal nedlægges.
Gid det må lykkes - til gavn for alle i kommunen.
5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...