Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Sidesporet bygger bro til Tuse Næs til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Sidesporet bygger bro til Tuse Næs

01. april 2010 08:18 Opdateret 01. april 2010 08:33
Holbæk
Lederen af Sidesporet, Niels Bo Christensen, har stillet sig op på »den hvide bro« ved Holbæk Fjord. Det er meningen, at Sidesporets nye bro skal have sit udgangspunkt ved det lille stykke strand og føre tværs over fjorden til Hørby Færgekro på Tuse Næs.
Foto: Per Jensen


HOLBÆK

Foreningen Sidesporet kaster sig nu over et nyt projekt. En bro, der skal forbinde Holbæk med Tuse Næs. Når broen er på plads, vil der ikke længere kunne sejles mellem den ydre og den indre del af fjorden.
Hen over sommeren vil holbækkere og folk på Tuse Næs kunne følge et større projekt, som Sidesporet, der ejer Holbæk Vandrehjem, Isrosen, Grand Bio og Tyrkisk Bad, så at sige sætter i søen. Det drejer sig om en udvidet form for badebro, der skal gå hele vejen fra Holbæk ved Jensens Bøfhus til Tuse Næs ved Hørby Færgekro.


Det er lederen af Sidesporet Niels Bo Christensen, som har fostret ideen med broen.

- Vi så jo, hvor mange mennesker, der gik tværs over fjorden, da den for ikke så længe siden var frosset til. Og da der ikke er nogen, der ved, hvornår vi igen får en isvinter, har vi besluttet, at borgerne i området og de mange turister ikke skal snydes for oplevelsen. Derfor bygger vi nu en bro, fortæller han.


Han har haft kontakt med en russisk brobygger, Ran Slirpa Nereted, som har lavet masser af lignende projekter i både Rusland, Finland og Sverige. Blandt andet har han sammen med den kendte finske ingeniør Kafikoppen bygget den meget fotograferede bro tværs over søen Väteren i Sverige.

Fjorden deles op

Den nye bro bliver i princippet udformet som en badebro, men bliver lidt bredere, så folk får lettere ved at komme forbi hinanden. Broens udformning betyder dog, at der kun bliver en meters penge ned til vandoverfladen derfra, hvor folk går. Den sejlende trafik vil ikke længere kunne komme forbi, men det er heller ikke meningen.

For ifølge de planer, som Nordvestnyt er blevet præsenteret for, bliver der simpelthen lukket for al sejlads ind og ud af den indre del af fjorden.

Bro med indbygget rasteplads

Da bådebroen skal nå fra den ene ende til den anden, kommer den til at blive lang, og der vil derfor blive indlagt et «pitstop« undervejs.

- Vi vil forsøge at få en aftale med enten Jensens Bøfhus eller en lokal pølsemand, som så kan sørge for, at folk kan få lidt at drikke og spise undervejs. Det kan også være, at vi selv kan levere noget fra vandrerhjemmet. Nu må vi se. Men det er i hvert fald meningen, at der ude midt på fjorden bliver lavet et sted, hvor folk kan holde pause. Det bliver formentlig også sådan, at folk i småbåde kan lægge til, fortæller Niels Bo Christensen.

Han er overbevist om, at den nye bro bliver et tilløbsstykke for både lokale og turister, og han glæder sig meget til, at den bliver taget i brug.

- Vi skal lige have de sidste tilladelser på plads, men jeg regner med, at vi går i gang med arbejdet i begyndelsen af maj, fortæller Niels Bo Christensen.

pmo nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


13 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 2 indlæg ]

1
155 dage siden
Bro til Tuse
fra Ingelise Møller

Det var da dagens bedste grin man der fik. Flot navn på den russiske brobygger "Deteren Aprils Nar".

2
155 dage siden
Tilbyder gratis arbejdskraft
fra Kniesek Joe

Kære Niels Bo

tilbyder hermed min gratis arbejdskraft til dette fantastiske projekt. Aprilsnar? Nah . tror jeg ikke ... dine projekter bliver altid til noget . så også det her :)

så hvis du mangler en der skal gå planken ud .. så sig til .. :)

Joe


Skriv ny kommentar