Send artiklen Det er helt absurde påstande fra sygeplejerskerne til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Det er helt absurde påstande fra sygeplejerskerne
Efter at have læst et indlæg i avisen om bemandingen i akutbiler/lægeambulancer må jeg konstatere, at der en meget stor uvidenhed om, hvad en paramediciner er, og hvad en paramediciner kan - og den måde, man tilsyneladende forsøger at skabe utryghed over for borgerne om nu beslutningen i Region Sjælland er helt urimelig.
Indlægget er forfattet af to sygeplejersker, Simon Merry og Anette Klitmose, der har deres daglige virke på blandt andet akutbilen i Odsherred.
Ironisk nok har de enten ikke sat sig ordentlig ind i faktuel viden og mangler oplysninger - akkurat som de netop påstår, Jens Ravn ikke gør. Jeg finder det rigtig ærgerligt, trist og unødvendigt.
Vi er i en brydningstid, hvor regionens embedsmænd og politikere faktisk har gjort deres hjemmearbejde meget grundigt. De har samtidig inddraget dygtige lægefaglige eksperter med mangeårig præhospital-erfaring i arbejdsgrupperne.
Sygeplejerskers indlæg rummer nogle absurde påstande, som nødvendigvis kræver at blive kommenteret.
Påstand 1. »Paramedicinere kan ikke lave avanceret medicinering«. Nu er det jo svært at vide, hvad der menes præcist med denne meget diffuse term. Men konkret kan det nævnes, at paramedicineres uddannelse er målrettet intravenøs administration af en række hyppigt anvendte medikamenter til en række af de patienter, man hyppigst møder i det præ-hospitale felt. Her kan nævnes folk med hjertestop, smerter, vand i lungerne, sukkersyge, kramper, forgiftninger med morfinlignende præparater, blodfortyndende behandling ved akut transport af patienter til ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer. Dette er blot en række af de kompetencer paramedicineren har - og i klar modstrid med det skrevne i indlægget.
Påstand 2. »Paramedicinerne kan ikke håndtere avanceret luftvejsbehandling«. Begrebet avanceret luftvejsbehandling kræver igen, at man ved, hvilke remedier, der præcist menes, men jeg gætter på, at sygeplejerskerne mener nedlæggelse af en tætsluttende tube i luftrøret, kaldet intubation, hvilket helt korrekt kun kan udføres af erfarent anæstesipersonale - og i særligt vanskelige situationer, udelukkende af meget erfarne anæstesilæger.
Denne kompetence anvendes, set i forhold til det antal af patienter, akutlægerne og sygeplejerskerne møder i deres dagligdag, sjældent, hvilket flere statistikker også understøtter.
Paramedicinerne anvender en larynxmaske, der ligeledes lægges ned i patientens luftveje og dermed sikrer en tilstrækkelig god ventilation af patienten, men ikke på samme måde er lige så sikker som førnævnte tube. Det er dog værd at nævne her, at ny forskning peger mere og mere i retning af, at brugen af intubation præhospitalt skal holdes på et absolut minimum, da det er en tidskrævende manøvre.
Påstand 3. »Paramedicinere kan ikke færdigbehandle patienter på stedet«. Igen et postulat, der trænger til at kigges efter i sømmene. Eksempelvis bliver langt størstedelen af de patienter med lavt blodsukker, der får akut behov for sukkervand i blodåren, færdigbehandlet af paramedicinere på hjemmeadressen - med stor tilfredshed fra patienten og en sparet indlæggelse til følge for regionen. Dette sker i en dialog med læge pr. telefon.
Påstand 4: »Paramedicinere kan ikke visitere specifikke patienter direkte til relevant behandling«. Paramedicinere visiterer i flere regioner efter nøjagtig samme retningslinjer, som læger og sygeplejersker gør. De har til enhver tid en anæstesilæge som telefonisk backup, akkurat som akutsygeplejerskerne i Odsherred har det.
Paramedicinere kan relevant forbehandle patienten med blodprop i hjertet eller hjernen efter akkurat samme anbefalinger, som akutsygeplejerskerne anvender. Paramedicinere visiterer traumepatienter fra fx færdselsuheld til traumecentre efter nøjagtig samme retningslinjer, som akutsygeplejerskerne anvender.
Når man så i artiklen stiller spørgsmålet: »Hvem man helst vil behandles af ved et hjertestop?«, var jeg simpelthen ved at få min morgenkrydder galt i halsen. Det er grundlæggende, at alt ambulancemandskab - også paramedicinere- er trænet i hjertestop-behandling på et meget højt niveau - og er den eneste sundhedsfaglige gruppe i Danmark, der aflægger en eksamineret prøve i hjertestop-behandling hvert år. Så der er ikke tvivl om, at en paramediciner har overblikket, rutinen og kompetencen til at kunne behandle et hjertestop med de avancerede muligheder, der er i de nyeste guidelines for behandling af hjertestop.
Man kan og skal ikke sammenligne anæstesisygeplejersker og paramedicinere. Det tjener ikke noget formål, da disse faggruppers uddannelse er målrettet to vidt forskellige funktionsområder, henholdsvis den behandling, der ydes inden for hospitalets vægge (anæstesisygeplejersken) og den, der ydes udenfor (paramedicineren).
Paramedicinere og anæstesisygeplejersker arbejder dog altid begge under delegation fra en læge. Her er en væsentligt lighed. Paramedicinerne arbejder under en national uddannelses-bekendtgørelse og ikke en tilfældig uddannelsesplan.
Morten Kelsen
formand Dansk Paramedicinsk Selskab
Ironisk nok har de enten ikke sat sig ordentlig ind i faktuel viden og mangler oplysninger - akkurat som de netop påstår, Jens Ravn ikke gør. Jeg finder det rigtig ærgerligt, trist og unødvendigt.
Vi er i en brydningstid, hvor regionens embedsmænd og politikere faktisk har gjort deres hjemmearbejde meget grundigt. De har samtidig inddraget dygtige lægefaglige eksperter med mangeårig præhospital-erfaring i arbejdsgrupperne.
Sygeplejerskers indlæg rummer nogle absurde påstande, som nødvendigvis kræver at blive kommenteret.
Påstand 1. »Paramedicinere kan ikke lave avanceret medicinering«. Nu er det jo svært at vide, hvad der menes præcist med denne meget diffuse term. Men konkret kan det nævnes, at paramedicineres uddannelse er målrettet intravenøs administration af en række hyppigt anvendte medikamenter til en række af de patienter, man hyppigst møder i det præ-hospitale felt. Her kan nævnes folk med hjertestop, smerter, vand i lungerne, sukkersyge, kramper, forgiftninger med morfinlignende præparater, blodfortyndende behandling ved akut transport af patienter til ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer. Dette er blot en række af de kompetencer paramedicineren har - og i klar modstrid med det skrevne i indlægget.
Påstand 2. »Paramedicinerne kan ikke håndtere avanceret luftvejsbehandling«. Begrebet avanceret luftvejsbehandling kræver igen, at man ved, hvilke remedier, der præcist menes, men jeg gætter på, at sygeplejerskerne mener nedlæggelse af en tætsluttende tube i luftrøret, kaldet intubation, hvilket helt korrekt kun kan udføres af erfarent anæstesipersonale - og i særligt vanskelige situationer, udelukkende af meget erfarne anæstesilæger.
Denne kompetence anvendes, set i forhold til det antal af patienter, akutlægerne og sygeplejerskerne møder i deres dagligdag, sjældent, hvilket flere statistikker også understøtter.
Paramedicinerne anvender en larynxmaske, der ligeledes lægges ned i patientens luftveje og dermed sikrer en tilstrækkelig god ventilation af patienten, men ikke på samme måde er lige så sikker som førnævnte tube. Det er dog værd at nævne her, at ny forskning peger mere og mere i retning af, at brugen af intubation præhospitalt skal holdes på et absolut minimum, da det er en tidskrævende manøvre.
Påstand 3. »Paramedicinere kan ikke færdigbehandle patienter på stedet«. Igen et postulat, der trænger til at kigges efter i sømmene. Eksempelvis bliver langt størstedelen af de patienter med lavt blodsukker, der får akut behov for sukkervand i blodåren, færdigbehandlet af paramedicinere på hjemmeadressen - med stor tilfredshed fra patienten og en sparet indlæggelse til følge for regionen. Dette sker i en dialog med læge pr. telefon.
Påstand 4: »Paramedicinere kan ikke visitere specifikke patienter direkte til relevant behandling«. Paramedicinere visiterer i flere regioner efter nøjagtig samme retningslinjer, som læger og sygeplejersker gør. De har til enhver tid en anæstesilæge som telefonisk backup, akkurat som akutsygeplejerskerne i Odsherred har det.
Paramedicinere kan relevant forbehandle patienten med blodprop i hjertet eller hjernen efter akkurat samme anbefalinger, som akutsygeplejerskerne anvender. Paramedicinere visiterer traumepatienter fra fx færdselsuheld til traumecentre efter nøjagtig samme retningslinjer, som akutsygeplejerskerne anvender.
Når man så i artiklen stiller spørgsmålet: »Hvem man helst vil behandles af ved et hjertestop?«, var jeg simpelthen ved at få min morgenkrydder galt i halsen. Det er grundlæggende, at alt ambulancemandskab - også paramedicinere- er trænet i hjertestop-behandling på et meget højt niveau - og er den eneste sundhedsfaglige gruppe i Danmark, der aflægger en eksamineret prøve i hjertestop-behandling hvert år. Så der er ikke tvivl om, at en paramediciner har overblikket, rutinen og kompetencen til at kunne behandle et hjertestop med de avancerede muligheder, der er i de nyeste guidelines for behandling af hjertestop.
Man kan og skal ikke sammenligne anæstesisygeplejersker og paramedicinere. Det tjener ikke noget formål, da disse faggruppers uddannelse er målrettet to vidt forskellige funktionsområder, henholdsvis den behandling, der ydes inden for hospitalets vægge (anæstesisygeplejersken) og den, der ydes udenfor (paramedicineren).
Paramedicinere og anæstesisygeplejersker arbejder dog altid begge under delegation fra en læge. Her er en væsentligt lighed. Paramedicinerne arbejder under en national uddannelses-bekendtgørelse og ikke en tilfældig uddannelsesplan.
Morten Kelsen
formand Dansk Paramedicinsk Selskab
9 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:
... for det bliver godt, som der så rigtigt blev skrevet i avisen fra i går, og man må leve med at der skal flyttes og rokeres lidt om,...
Advanceret medicinering- Det handler ikke om hvor mange lægemidler man må bruge, men det handler om at bruge de rigtige, i den rigtige mængde. Du har ret i, at paramedicineren har lidt over halvdelen af de samme lægemidler, som anæsteissygeplejersken har med præhospitalt. Hvad du glemmer at oplyse offentligheden om, er at paramedicineren har faste instrukser med meget stramme regler for hvad der må gives og hvornår det må gives. Desuden har paramedicineren nogle helt fast maxdoser og hyppighed de skal overholde, som offentligheden også bør oplyses om er i den lave ende.
Paramedicineren arbejder instruksorienteret- dvs der er ingen metodefrihed eller handlefrihed- rammen er prædefineret. Muligheden for behandling udover rammerne, får paramedicineren først når en læge godkender yderligere medicinering- det er det svageste led i den proces, men den vender vi tilbage til. Anæstesisygeplejersken er vejledningsorienteret og der giver handlefrihed og metodefrihed- snakker vi smertebehandling, kan og må paramedicineren kun give en lille dosis smertestillende, hvor anæstesisygeplejersken kan og må smertebehandle ud fra patientens behov. Kvalitet er at man kan blive medicineret tilstrækkeligt udfra individuelt behov, og nu er det vi skal tilbage til svagheden ved paramedicinerens muligheder. Hvis paramedicinerens lille dosis smertestillende/vanddrivende/krampestillende osv ikke er tilstrækkelig, kan han kontakte en læge med henblik på at få tilladelse til at give yderligere smertebehandling- altså en paramediciner skal overbevise en fremmed læge over telefonen, om at han skal påtage sig ansvaret for yderligere medicinering af en patient, han ikke har set. Det er faktum, at det langt fra hver gang falder ud til patientens fordel, for naturligt nok er der meget få læger, der vil påtage sig ansvaret for andres arbejde, uden at selv være i nærheden. Konsekvensen er at patienter f.eks ikke smertedækkes tilstrækkeligt og dermed ikke får den kvalitet som anæstesisygeplejersken kan tilbyde- du glemmer også at fortælle, at paramedicineren ikke kan tilbyde smertebehandling til børn- igen så kan det selvfølgelig tillades af en læge, men igen så skal en fremmed læge overbevises om at tage ansvaret for en behandling til en patient han ikke har set eller kender, og specielt hvad børn angår er det meget usandsynligt. Nu når vi snakker børn, så glemmer du også at fremhæve at paramedicineren heller ikke kan/må væskebehandle, lægge venflon, luftvejshåndtere osv osv.
"Jamen paramedicineren og anæstesisygeplejersken kan jo det samme siger redderne jo vidt og bredet"!!!! men nej, det kan de ikke. Du kan ikke måle på praktiske kompetencer, for du kan sagtens lære en abe at lægge larynxmaske eller venflon og det er uinteressant i denne debat. Jeg synes du skylder at at skrive at de praktiske kompetencer (som f.eks larynxmaske) paramedicinerne har, har de utroligt vanskeligt ved at vedligeholde. Du skylder også at skrive at anæstesisygeplejersken har nøjagtig de samme kompetencer, hvorimod hun bruger dem dagligt i sit almindelige virke og derfor har et væsentligt større erfaringsniveau og ekspertice- Sådan er det med alle de praktiske komptencener- fordi du har muligheden for at lægge en larynxmaske hver 3. måned, så er du langt fra ekspert. Anæstesisygeplejersken er ekspert, for hun bruger den dagligt, og flere gange. Paramedicinerne er jo selv meget obs. på at de har umådeligt vanskeligt ved at vedligeholde deres komptencer- så hvem vil du helst behandles af ved hjertestop???? paramedicineren med de sparsomt vedligholdte praktiske kompetencer, eller anæstesisygeplejersken der dagligt vedligeholder de praktiske komptencer?? Det er korrekt at paramedicineren årligt skal bevise han holder sine komptencer ved lige, men offentligheden bør også vide, at det er fordi patíentgrundlaget ikke giver den fornødne mulighed for at vedligeholde kompetencen.
Anæstesisygeplejersken skal dokumenterer ajourført viden og efteruddannelse inden hun overhovedet kan komme i betragtning til at køre præhospitalt. Vi vedligeholder vores komptencer dagligt på sygehuset, så der er ingen der vil/gider afholde en årlig test for at se om vi kan vores arbejde- det klares fint i hverdagen.
Paramedicinerne må anlægge larynxmaske (nogle steder i landet), men det kræver at patienten er død først- den glemmer du lige at fremhæve. De har på ingen måde kompetence til at tilbyde levende og børn samme kvalitet- der har anæstesisygeplejersken, men det glemmer du også at fremhæve- og det er nu også ret vigtigt at offentligheden ved at larynxmasken ikke er et godt alternativ til intubation- Den er ustabil hvad tæthed angår og den er livsfarlig til patienter der ikke er fastende- specielt hvis de så også får hjertemassage, som giver en betragtelig risiko for opkast i lungerne. Du mangler også at fremhæve at læger/sygeplejersker har larynxmasken som absolut sidste valg ved præhospital luftvejshåndtering- alene på den baggrund at den er for dårlig og usikker i brug. Jeg er fuldt bekendt med at der er lavet studier der viser at larynxmasken er brugbar i det præhospitale, men der er mindst lige så mange der viser det er livsfarligt og usikkert- den får du heller ikke lige med.
Du skriver at vanskelige intubationer varetages af læger....igen er du meget unuanceret i din argumentation. Det er ganske enkelt ukorrekt. Vi kan og SKAL håndterer vanskelig luftveje og det udstyr der hører til den seance- de vanskelige luftveje findes nemlig også på sygehusene, og det trænses aktivt i det daglige.
Muligt vi dagligt er på et sygehus, men man kan uden videre bruge sin viden og erfaring omkring luftvejshåndtering, væskebehandling, smertebehandling, behandlig af blødningsshock, fødselshjælp, bedøvelse osv osv uanset kontekst. Man bliver jo ikke dummere eller erfaringsmæssigt reduceret fordi man forlader sygehuset....husk på at anæstesisygeplejerskerne deltager på skadestedet under samme præmisser som akutlægen- som et behandlingsmæssigt tilbud og medicinsk koordinering. Ikke som brandslukningspersonel, pionertjeneste osv. Du vil nu sikkert fremhæve at paramedicineren har en lang og bred baggrund inden han er uddannet, men jeg vil så også gerne fremhæve at der er langt imellem patientkontakter "med kød på" i det præhospitale, mens anæstesisygeplejersken dagligt håndterer bedøvede/bevidstløse patienter i varierende kompleksitet- det kræver (og giver) uerstattelig erfaring indenfor væskebehandling, smertebehandling, respiratorbehandling, blodtryk/pulsregulering, bedøvelse og symptombehandling- igen hos både børn og voksne. Netop der finder du kerneforskellen i paramedicineren og anæstesisygeplejersken. De har vidt forskellige intellektuelle kompetencer, og det er de intellektuelle kompetencer der giver dig muligheden for at kombinerer teori, praksis og erfaring i forhold til den individuelle patient og kontekst. Det omskrives direkte til kvaliteten og korrektheden i dine behandlingsvalg- igen...derfor har anæstesisygeplejersken handlefrihed og metodefrihed og paramedicineren ikke.
Men for at vende tilbage til begyndelsen, så er paramedicineren instruksbunden, og anæstesisygeplejersken er vejledningsorienteret. Forskellen lægger i taksonomien, for det er ikke nok at skrive at begge faggrupper kan f.eks smertebehandle- det er unuanceret. Det er vigtigt at fremhæve at paramedicinerens taksonominiveau er lavere en anæstesisygeplejerskens og derfor har han behov for faste prædefinerede rammer- hvorfor glemmer du at femhæve forskellen der.
Anæstesisygeplejersken har højt taksonominiveau og har derfor handlefrihed og metodefrihed til behandling udfra den enkelt patient og situation. Placerer man paramedicineren i Blooms taksonomi, er han på ca. 3 i de fleste kompetencer. Anæstesisygeplejersken er på niveau 5-6. Højt taksonominiveau, afspejler en persons evne til at analyserer, rationaliserer, sætte ting i relation til hinanden, sammenholde data osv osv. Derfor har anæstesisygeplejersken taksonominiveau 5-6 og dermed handlefrihed og metodefrihed. Niveau 3 giver muligheden for at arbejde selvstændigt, men med faste rammer. Skal rammerne brydes, skal en med et højere taksonominiveau indover for så skal der "risikovurderes" på situationen. Der er vi forskellige- både hvad kompetence og kvalitet angår- men den får du heller ikke med!!!
Endeligt vil jeg gerne lidt slå helt fast, at anæstesiuddannelsen ikke er en "tilfældig uddannelsesplan". Den er strømlinet og koordineret, netop for at sikre ensartet højt niveau blandt anæstesisygeplejersker- og ja den er også nationalt ensrettet.
Jeg synes det er rigtig ærgerligt at du prøver at sælge noget som ikke er hvad du beskriver. Jeg vil også gerne fremhæve at jeg synes paramedicinerne/redderne gør et fint og kvalitativt stykke arbejde, men at sige at paramedicinerne kan det samme og levere den samme kvalitet som en anæstesisygeplejerske, fordummer hele anæstesisygeplejestanden og det er ikke fair overfor offentligheden.
Så ja....der er uvidenhed omkring paramedicinerens kompetencer og evner, for i forsøget på at slå sig stort op, udelader i detaljerne og det er dem der giver nuanceringen.
Men for lige at anskueliggøre det for den almindelige læser, så vil jeg da gerne advare Morten K. eller hans børn om næste gange de spiser krydderboller. Skulle du eller dine børn være så uheldige at bollen satte sig fast i luftvejene, så ved du præcis hvorfor du gerne vil have en anæstesisygeplejerske i nærheden. Paramedicineren har ikke mulighed for andet end Heimlich manøvre, hvorimod anæstesisygeplejersken har udstyr til at kigge dybt i luftvejene, kompetence til at suge eller fjerne fremmelegmer med tænger (købklump, KRYDDERBOLLE, gebis, opkast osv osv) i luftvejene- og skulle der være behov for det, kan anæstesisygeplejersken bedøve/sederer forudgående- et tilbud alle synes er en uovertruffen kvalitet, for manipulering med luftvejene gør meget ondt og er meget ubehageligt. Velvidende der var 28 udrykninger ved akutbilen sidste år, til lignende episoder, så er det jo ikke en helt ubetydelig forskel i kompetencer og handlemuligheder- Hvorfor fortæller du ikke det til offentligheden det og hvorfor larynxmasken pludselig bliver et ualmindelig ringe tilbud præhospitalt- specielt efter man har fået hjertestop efter at have fået noget glat i halsen??
Paramedicinere skal have en meget positiv feedback fra min side i forhold til f.eks hjertestopbehandling, som du fremhæver som en af de grundlæggende og meget øvede kompetencer de besidder- det gør de flot og fremragende, og det er kvalitet i det præhospitale, men jeg synes nu også at det skal fremhæves at anæstesisygeplejerskerne er fuldt ud på højde med paramedicinerne hvad hjertestopbehandling angår- vi kan endda tilføje lidt ekstra i behandlingen. Husk på at anæstesisygeplejersken arbejder med patienter der ikke kan trække vejret selv, ikke kan styre deres puls/blodtryk, individuel smertebehandlig og luftvejshåndtering- og det er hver gang en patient skal bedøves det er sådan. Her er det så også relevant at oplyse offentligheden af intubation, kun tager få sekunder længere, end at anlægge larynxmaske. Er larynxmasken ikke tæt i første forsøg, tager den pludselig meget længere tid end intubation- og netop utæthed efter anlæggelse er larynxmaskens største svaghed, så det er et ualmindeligt dårligt argument for at fravælge intubation.
Du skylder også offentligheden at fortælle at hjertestop og blodprop i hjertet kun er en lille (og ikke mindst relativt sjældent) del at hvad man kan fejle med hjertet. Kunsten er ikke altid at behandle et hjertestop, men også at forebygge at det sker.
Hvorfor ikke tilbyde behandling præhospitalt, svarende til den kvalitet man modtager på sygehuset?? var planen ikke at fremskyde og fremskynde korrekt behandlingen for alle patienter præhospitalt??
Michael Larsen
udd.ansv anæstesisygeplejerske
At gøre dette livsvigtige emne til en faglig debat, hvor det gælder om at nedgøre den ene faggruppe frem for den anden, burde ikke finde sted og er direkte uværdigt! At det så netop er indenfor sundhedsvæsnet, hvor man må forvente en vis grad af empati og medfølelse for sine medmennesker, gør det ikke mindre betænkeligt.
Hvis sygeplejerskerne, med Hr. Udd. Ansv. Michael Larsen, virkelig mener, at den præhospitale indsats direkte afhænger af, hvem der har det højeste faglige niveau, så burde de kæmpe for et bedre alternativ end dem selv…… nemlig LÆGER!
Sådan hænger virkeligheden desværre bare ikke sammen. Det præhospitale miljø skal tænke lige så meget på SAMFUNDSØKONOMIEN, som så mange andre områder! Det handler om at lave nogle samfundsmæssige konsekvensberegninger (cost/benefit - kortlink.dk/7tpg), altså ”anvendelsen af et samfunds knappe ressourcer til dækning af menneskelige behov”.
Politikkerne i Region Sjælland, som netop er valgt til at forvalte borgernes penge bedst muligt til gavn for de fleste, har med faglig ekspertise sat sig ned og regnet på hvordan man i disse sparetider, kan omprioritere, effektivisere og økonomisere en præhospital indsats som er tilbage fra de gamle amters tid. Nytænkning skal der til og en nutidig opgradering af den fundamentale ambulancetjeneste er til gavn for de fleste.
Det her handler altså i høj grad om ANSVARLIG SAMFUNDSØKONOMI.
Det sundhedsmæssige område er så komplekst, at det kan være svært for den enkelte borger, at sætte sig ind i alle de flotte fagudtryk der bliver slynget om sig, og der gør Hr. Udd. Ansv. Michael Larsen det jo godt.
Hvis det hele var så unuanceret, kunne man vel ligeså godt indsætte jurister i alle politibiler. De har en højere uddannelse og kan tilmed afslutte flere politisager på stedet, med efterfølgende færre erstatningskrav for uretmæssige anholdelser…!
At skyde gråspurve med kanoner vil nogle kalde det…
Det skal vi passe på med, ikke at gøre på det præhospitale område!
Sluttelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at netop intubation som Hr. Udd. Ansv. Michael Larsen slår sig så flot op på, er givet som kompetence til Paramedicinerne i Region Nord (kortlink.dk/7tph).
Paramedicinere er de eneste præhospitale specialister, direkte uddannet til at arbejde i dette miljø og samtidig en ikke fuldt udnyttet ressource. En ressource der kan opgraderes yderligere med visionære tanker som netop disse fra Region Sjællands politikere.
For 15 år siden var ambulancetjenesten i Danmark kun en transporttjeneste – i dag en integreret del af hele sundhedsvæsnet. Vi skal se mulighederne, højne samarbejdet præ- og interhospitalt til gavn for de fleste og ikke bare se begrænsningerne….!
Med venlig hilsen
Kim Elkjær Sørensen
Jeg er da vældig interesseret i at vide hvad du mener er mere eller mindre udokumenteret i mit svar??.
Det her handler ikke om at skræmme befolkningen, men man skylder at fortælle offentligheden præcis hvordan paramedicinernes kompetencer er udformet- for som jeg skriver, så er det ikke nok at skrive at man f.eks kan smertebehandle, hvis du ikke man smertebehandle bestemte patientgrupper eller kun kan behndle i begrænset omfang. Det er vel reelt nok, at man ved hvad man får. Hvad larynxmasken angår, så er det da også vigtigt at man ikke sælger den som guds gave til det præhospitale- Det giver da også falsk tryghed. Hvad intubation angår, så er det fremlagt som foreslag i region Nord. Igen er det kun til de døde og teknikken er behæftet med en fejlintubationer- airtraq som teknikken kaldes er igen så ringe at læger og sygeplejersker heller ikke vel benytte den.
Umiddelbart er der rigtigt meget unuanceret information omkring paramedicinernes kompetencer. Du kan faktisk ikke finde den detaljerede beskrivelse af deres kompetence overhovedet på nettet!!! de overordnede fine ord finder man, men ikke hvad de egentlig dækker over, og det er da relevant- er du i den overbevisning, at offentligheden er velinformeret om paramedicineren kun må benytte larynxmasken til de døde, og den er et så ringe tilbud til luftvejshåndtering, at læger og sygeplejersker aldrig ville benytte den præhospitalt, samt at der ikke er entudig evidens for brugen og derfor brugens den kun meget få steder i landet- Holbæk, Kalundborg og resten af Odsherred er ikke en af stederne?? Mener du også at begrænsningerne og svagheden i paramedicinernes medicinering er velbelyst- det er da vigtigt??
Synes du også det er passende at oplyse befolkningen om at anæstesiuddannelsen er "en tilfældig sammensat" uddannelse, når det er det absolut eneste den ikke er. Den er godkendt af sundhedsstyrelsen og kravene er ens over hele landet. Morten Kelsen og du kan til enhver tid gå ind på region Sjællands hjemmeside og downloade uddannelsesordningen, funktionsbeskrivelse, cirkulære for specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje fra sundhedsstyrelsen, uddannelsens pensumbeskrivelse osv osv- Intet er hemmeligholdt, så der er ingen grund til antagelser når informationen er offentligt tilgængelig.
Men faktum er at anæstesisygeplejerskerne og lægerne har reddet liv med deres kompetencer. Det er der rigeligt dokumentation for- bare tænk på den lille dreng der druknede i Vipperød, og blev genoplivet af lægeambulancen. Bare et barn reddes er ordningen det hele værd...hvis bare et barn eller voksen bliver handicappet pga manglende behandling, så rækker de få sparede kr. ikke langt.
For min skyld kan paramedicinerne sagtens overtage hele det præhospitale, men eftersom selv medicinstuderende nogle gange er i tvivl om paramedicinernes uddannelse er en gren af medicinstudiet, så er de nok markedsført lidt for prangende. Offentligheden har ret og krav til at vide hvad de får og hvad de ikke får. Det har intet at gøre med at skræmme....det er kolde facts.
Men jeg vil som sagt meget gerne vide hvad du mener er udokumenteret, for så vil jeg da følge op på det.
Michael Larsen