Berit Andersen, formand for Dansk Epilepsi- forenings Kreds Vestsjælland, Sandåsvej 16, Ulstrup, Røsnæs, skriver:

Dansk Epilepsiforening kan konstatere, at aftalen indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi lægger op til en decideret massakre på den kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som man modtager, når man er nødsaget til at gå hjemme og passe et svært handicappet barn. Dette rammer familiernes økonomi, men først og fremmest skader det handicappede børns tarv.

Denne aftale kaster sig over en at de allermest belastede grupper i det danske samfund: De forældre, som slider og slæber for bare tilnærmelsesvis at holde sammen på et familieliv, som kan give et svært handicappet barn den familiemæssige tryghed, hvor alternativet ville være en offentlig institution.

Reglerne er i dag sådan, at man stort set beholder den løn, man kom fra, hvis man overgår til tabt arbejdsfortjeneste. Det giver en vigtig tryghed i den svære situation, familierne står i, når de visiteres af deres kommune, at man ikke også skal bekymre sig om at få familiens økonomi til at hænge sammen oven i den ofte håbløse situation, man kan stå i som forælder til et barn med et svært handicap.

Sådan vil det ikke være fra 2011, da man indfører et loft over ydelsen på maksimalt 19.247 kroner. Vi kan læse, at besparelsen indbringer staten 72 mio. kr. i 2011, 167 mio. kr. i 2012 og 201 mio. kr. i 2013.

Langt de fleste berøres

Vi tager stærkt afstand fra dette forslag. Vi ved, at det fremadrettet vil komme til at berøre langt hovedparten af de af vores medlemmer, som går på tabt arbejdsfortjeneste efter 2011. Familier, som har børn med svær epilepsi, har ofte en dagligdag, der er præget af mange anfald, gentagne indlæggelser, gentagne medicinomstillinger og konstante anfaldsbetingede afbrud i en omskiftelig dagligdag.

De tvinges til et valg

Det er ubegribeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti med dette forslag er parat til at tvinge forældre til et valg: Kan vi økonomisk klare os for ydelsen på 19.247 kroner før skat? Eller må vi opgive den nære pleje af vores barn til fordel for ringere/dyrere løsninger? Det valg er på ingen måde i overensstemmelse med barnets tarv.