Send artiklen Mågevingen folder sig ud til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mågevingen folder sig ud
Karismatisk. Den lange jetfly-agtige front og mågevingedørene betyder, at Mercedes SLS AMG ikke ligner nogen anden sportsvogn. Her er x-faktor i massevis.
Superbil: Mercedes SLS AMG har nakkevridende pondus. V8-maskinen på 571 hk byder på uforfalsket urkraft og lyder lige sådan.
Der er signaturer så markante, at de i sig selv er brands.
Tag bare underholdningskongen Walt Disneys underskrift eller kunstneren Andy Warhols autograf.
Og så er der lige mågevingedørene, som bragede igennem med samme kraft, da Mercedes i midten af 1950’erne lancerede sportscoupéen 300 SL, og som siden da er blevet uløseligt forbundet med tidløs tysk elegance.
Tag bare underholdningskongen Walt Disneys underskrift eller kunstneren Andy Warhols autograf.
Og så er der lige mågevingedørene, som bragede igennem med samme kraft, da Mercedes i midten af 1950’erne lancerede sportscoupéen 300 SL, og som siden da er blevet uløseligt forbundet med tidløs tysk elegance.
Nu er de her igen, dørene, genskabt med den nye Mercedes SLS AMG, der skal bringe Mercedes tilbage i bevidstheden som et mærke, der byder på langt mere end komfortable autobahn-lokomotiver.
Sammenligningen med et kraftværk ligger da også lige til speederfoden, mens vi flyder op ad den nordgående sjællandske motorvej med udsigt til en front så elegant og langstrakt som benene på supermodellen Heidi Klum.
Og med lige så stor opmærksomhedsværdi - fra begge køn. Faktisk skal vi tilbage til den stort anlagte genfødsel af Fiat 500 i selveste Fiat-hovedstaden Torino for at opleve reaktioner som dem, vi får på testbilen, en sølvgrå SLS’er. Dengang var der dyt, vink og sammenstimlen i et væk fra begejstrede italienere. Og uden at drage sammenligninger mellem de to biler i øvrigt er x-faktoren lige så stor her en forårsdag i hovedstaden.
Men der er også noget at komme efter. Den elegante front med optrukne skærmkanter og former som fra et jagerfly, garneret med åndehuller af luftgæller i skærme og hjelm rundet af i en næsten skulpturel afslutning af en lav, bred bagende - og som et flabet punktum: to enorme ovale orgelpiber som udstødningsrør.
Kraftværk under hjelmen
Glem alt om modelnykker. Hjelmen skjuler nemlig et kraftværk af en V8’er på små 6,3 liter, der yder voldsomme 571 hk og byder på et bjergtagende moment på 650 Nm. Maskinen har vitaminer nok til at sende stjernebilen af sted fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder. Og den skulle blive ved, indtil den rammer topfarten, som er elektronisk begrænset til 317 km/t.Kort forinden har vi med en vis ærefrygt ladet os dumpe ned i de dybe håndfaste sæder indvundet i knaldrødt, tykt og blødt nappa-læder. Det ville være smagløst i andre biler. Her er det bare cool, især når det spiller sammen med højglanspolerede ædelmaterialer.
Først skal vi dog lige ombord. Et tryk på nøglen, og der springer et par håndtag ud i hver side af de to mågevingedøre. Cool igen.
Porten i førersiden ryger op med et let greb. Til gengæld skal vi på bedste sportsvognsmaner over en lille brønd for at komme ned i cockpittet. Men det er al besværet værd.
Et tryk på startknappen, et dap på speederen, og motoren kvitterer med et arrigt brøl fra de to piber agterude. Det her er vildt. Det er uforfalsket urkraft. Og det går lige i reptil-hjernen.
Valgfri opsætning
Vi sætter den lille buttede gearvælger i den svy-trins AMG-sportsautomatgearkasse i Drive. Et tryk på pedalen, og SLS brøler frem som et rovdyr, der kaster sig over et bytte. Elektronikken er endda kun sat op i »Comfort«. I Sport og Sport Plus tager speederen hurtigere fat, mens undervogn og styring strammes op, og kæmpemaskinen vræler ud i gearene, som en speed metal-sanger på... speed. En hardrock-symfoni, der kun afbrydes af små brændstofsprut, når gearet skifter. Det sker blødt og ubemærket.Et kort forsøg på at høre, hvordan Nephew lyder på B&O-anlægget, der er ekstraudstyr til den beskedne sum af 153.000 kroner, stopper efter to minutter. Bandet lyder godt og næsten live. Men det er tæt på helligbrøde at lade motorens soundtrack optræde i baggrunden.
Svinge kan den også. Den fulde palette af køreegenskaber vil dog først kunne folde sig forsvarligt ud på en bane. Men vi er ikke i tvivl om, at det er en bil i total balance, og som er skabt til at køre til grænsen. Styring og undervogn er knivskarp, selv om SLS med sine 4,6 meter og 1.600 kilo ikke ligefrem er af gokart-dimensioner.
Tørsten er størst
En fin vægtfordeling gør dog underværker. AMG’s teknikere har rykket motorblokken så langt bagud, at den ligger bag forakslen og fordeler vægten i forholdet 47/53, og det giver køreegenskaber som en sportsvogn med centermotor. Afstemningen kan mærkes på snørklede veje, hvor den baghjulstrukne sag suger sig til vejen som en elektromagnet på højspænding, mens de højtydende AMG komposit-bremser bider til.De sportsgale diplomingeniører hos AMG har også lavet tricks for at få vægten ned. Bilen byder nemlig på masser af aluminium i karrosseriramme og undervogn, her er blandt andet aluminiumsaksler med dobbelte bærearme og drivaksler af kulfiber - selv sportssæderne har magnesiumarmlæn.
Set med praktiske briller er der ingen tvivl om, at SLS, som sine koncernbrødre, er solid, og såmænd sagtens vil kunne holde til hverdagsbrug. Men den er ikke helt billig i drift.
De officielle forbrugstal siger 7,6 km/l, men under vores test med lidt frisk kørsel, lå det på 6,0 km/l, hvilket nok ikke er urealistisk, hvis du bare skal have lidt ud af bilen.
Sublime køreoplevelser
Kabinen er pænt bred og rummelig til de to personer, bilen er tiltænkt. Bagagerummet svarer med sine 129 liter til der, der er plads til i en Suzuki Alto, det vil sig et par kufferter eller store indkøbsposer. Det er ok for denne helt specielle klasse.Grundudstyret omfatter en perlerække af lækkerier som AMG bagakseldifferentialspærre, AMG sportsudstødning med integrerede udstødningsrør, hækspoiler, der selv glider op ved 120 km/t, aluminiumsinteriør og nøglefri betjening. Vores testbil er yderligere bestykket med ekstraudstyr for 400.000 kroner, hvor den røde nappa-læderpakke til 54.000 kroner og B&O-anlægget fylder mest.
På alle ledder og kanter byder Mercedes SLS AMG 63 på sublime køreoplevelser. Og den er overraskende letkørt. Mågevingedørene vænner man sig hurtigt til. Udstigningen kræver dog lidt øvelse. Undgå at springe ud af bilen alt for kækt, for så baldrer du hovedet mod dørkarmen.
Men hvorfor skynde sig? Udsigten bag rattet med øjnene stift rettet mod den næsten uendelige fronthjelm, som skjuler det pumpende kraftværk fra AMG, må godt vare lidt længere. Den er næsten selvskreven som en ekstra signatur, der supplerer mågevingedørene. En ny klassiker er født.
