Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Focus sætter ny standard for CO2-udledning til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Focus sætter ny standard for CO2-udledning

29. juni 2010 14:59
Billede

Nu kan hele familien tage på langtur, uden at de galoperende brændstofpriser stjæler alt for mange fornøjelser. Den nye, opdaterede Ford Focus ECOnetic kører helt op til 26,3 kilometer på én liter brændstof og udleder beskedne 99 gram CO2 pr. kørt kilometer ved blandet kørsel. Dermed placerer den rummelige Focus sig i en miljøklasse, som hidtil har været forbeholdt mini-bilerne.
Det er de skarpeste tal for en mellemklasse stationcar på det danske marked.

Den nye, opdaterede Focus ECOnetic byder på en række nyskabelser, som har gjort det muligt at presse CO2 -udledningen ned under den magiske 100 grams grænse - vel at mærke uden at gå på kompromis med Focus’ens meget roste køreegenskaber.

Med bl.a. Fords nye auto-start-stop-system, intelligent regenerering af motorens bremseenergi (motorbremse) og et nyt lav-friktions tandremssystem, er det lykkedes Fords ingeniører at optimere brændstofforbruget på den i forvejen økonomivenlige Focus ECOnetic.

Motoren er den velkendte, og gennemprøvede, 1,6 liters Duratorq TDCi som er blevet optimeret til superøkonomisk kørsel. Motorstyring, brændstoftilførsel og udstødning er blevet ændret. De 109 velvillige hestekræfter bliver administreret af en fem-trins manuel gearkasse, hvor tredje-, fjerde- og femte gear er blevet gjort længere for at reducere motorstøj og brændstofforbrug. Det bidrager alt sammen til muligheden for at køre over 26 kilometer på én liter diesel ved blandet kørsel.

Det nye start-stop-system kombinerer automatisk tænd-sluk af motoren med et intelligent lade-system, som sikrer at motorbremse-energien bliver genanvendt som strøm på batteriet. Motoren slukker automatisk efter få sekunders tomgang, men springer i gang på under et halvt sekund ved et let tryk på speeder eller kobling.

Focus ECOnetic er også udstyret med et nyt informationssystem, Ford Eco Mode, som giver føreren løbende informationer og tips om forbrug under forskellige kørselsforhold. Det giver mulighed for hele tiden at tilpasse kørslen, for at opnå den bedst mulige brændstoføkonomi.

Prisen for den nye Ford Focus ECOnetic med start/stop teknologi er 288.002 kr. for en fem-dørs version.

Prisen for den nye Ford Focus ECOnetic stationcar, uden start-stop-system, starter ved 262.502 kr. og dette inkluderer samtidig Fords Collection udstyrspakke, så du får ekstra meget udstyr, uden at det koster dig en krone ekstra.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: