Ud i det små

Med en hvid løgn i ærmet kører vi ud og besøger fire bilforhandlere for at prøve Christiane Vejløs påstand af.

Hun mener, at selv om en kvinde fortæller forhandleren, at hun skal køre meget, og at prisen ikke er vigtig, hvis hun finder den bil hun kan lide, vil sælgeren vise biler i Golfklassen frem. Uden at spørge til, om hun har brug for plads, om hun har familie, om hun skal køre mest på land eller i by.

Jeg tvivler, så jeg tager mit pæne tøj på. Med en hvid løgn i ærmet kører jeg ud og besøger fire for-handlere for at prøve Christiane Vejløs påstand af.

Selvfølgelig en Fiesta

Første stop på vejen er Ford.

- Goddag, jeg vil gerne se på en bil. Jeg har fået nyt job og skal køre 30.000 km om året. Prisen be-tyder ikke så meget, lyder min indgangsreplik.

- Hvis du skal pendle, så vil jeg anbefale dig en Fiesta som denne her med en utrolig god brænd-stoføkonomi, lyder det første bud på en passende bil fra Fords sælger. Jeg sætter mig ind og lader blikket glide rundt i kabinen.

- Arh, jeg synes, her er lidt lavt til loftet, siger jeg.

- Der er også denne her Focus, som både har klimaanlæg og kørecomputer. Og så findes den også i stationcar.

Sælgeren anbefaler mig at vælge en dieselmodel. Det vil passe bedst til mit kørselsbehov, siger han.

Jeg placerer mig ved rattet i den femdørs Focus og går lidt rundt om både den og stationcaren.

- Er det alt, hvad der kunne komme på tale til mig? spørger jeg.

- Ja, ellers skal vi op i en Mondeo, siger sælgeren og peger på dollargrinet lidt væk. Han gør ikke mine til at vise den frem for mig. Jeg er tydeligvis havnet i den bås, der hedder, at i forhandlernes øjne vil kvinder have små biler, som Christiane Vejlø beskriver. Ford-forhandleren spørger ikke til, hvad jeg cirka vil betale, eller om jeg skal bruge min bil til andet end at køre på arbejde i.

Vakse VW

Så kommer turen til SMC, hvor jeg gentager indgangsreplikken fra besøget hos Ford.

- Har du tænkt dig en stor eller en lille bil? spørger sælgeren.

Jeg fortæller, at jeg mest går op i at få en bil, jeg føler mig godt tilpas i. Herefter bliver jeg ført di-rekte hen til den lille Polo, og får historien om brændstoføkonomien ved Bluemotion-serien. Som hos Ford giver jeg udtryk for, at det er en lidt for lille bil, jeg først bliver præsenteret for. Det får sælgeren til at spørge lidt mere til mit behov:‹

- Hvad har du brug for plads til - skal du køre med ting eller mennesker?

- Jeg får brug for at køre med børn, digter jeg.

Så bliver jeg præsenteret for Golfen, og dens fordel i hestekræfter og rummelighed. Bilen begejstrer mig, men jeg sender lange blikke til den større Touran, der holder lidt væk.

- Ja, hvis du skal køre med børn er en Touran jo også et bud, men så kan du godt regne med, at du skal køre ungerne til fodboldstævner hver gang, siger sælgeren, tager mig med hen og viser de to ekstra sæder i bagagerummet. I en bisætning nævner han også Passaten som en mulighed. Jeg får tilbudt en prøvetur i en bil efter eget valg, så sælgeren har ikke helt sat mig i bås og kender en smule til mit behov for en bil.

Avra for Auris

Hos Toyota, er billedet stort set det samme. Sælgeren spørger hurtigt, om jeg har tænkt mig en stor eller en lille bil. Da jeg trækker på skuldrene, peger han Yaris ud, og spørger, om jeg synes, den er for lille. Det synes jeg. Så går vi hen til Auris.

«Hvad havde du tænkt dig, hjemmefra?«, « Hvor meget vil du give?« «Hvilken bil har du haft før?« sælgerens spørgsmål er konkrete, og han forsøger ihærdigt at give mig muligheder, der matcher. Især tager han mit bud på en pris meget alvorligt, selvom jeg lagde ud med at sige, at den ikke bety-der så meget. Vi kommer omkring brændstoføkonomi, motortype, motorstørrelse, og han forklarer fordelene ved en stor motor. Også hos Toyota er deres store bil, Avensis, den sidste bil, jeg bliver præsenteret for. Ingen tilbud om prøvetur.

Den mindste BMW

Rundturen slutter hos BMW.

- Havde du tænkt dig en ny eller en brugt?, spørger sælgeren,‹ «Ny,« siger jeg.

- Så vil jeg foreslå sådan en som denne her i 1-serien.

For fjerde gang i dag står jeg overfor den mindste bil i butikken. Sælgeren remser alle motorvarian-terne op. Han viser mig også det fleksible bagagerum.

- Hvad er der af andre muligheder? spørger jeg.

- Så er der jo vores 3-serie.

Jeg roser designet i sedan-modellen, og kalder den en rigtig BMW.

- Det er der mange, der siger, men jeg tror mere at 1-serien er noget for dig, efter hvad du siger.

Jeg undrer mig lidt, for jeg har jo næsten ikke fortalt noget om mig selv.

Den flinke sælger tilbyder mig en prøvetur i 120’eren, den lille bil.

På vej hjem gør jeg status. Christiane Vejlø har tilsyneladende ret, både i, at bilsælgerne går ud fra, at kvinder vil have små biler og i, at sælgerne ikke stiller ret mange uddybende spørgsmål, så de bedst muligt kan matche mit behov. De forhandlere, jeg har besøgt, kan hverken vide, om jeg har familie, om jeg har en hobby, der kræver særlig plads i bilen, eller hvordan mit kørselsbehov ser ud i min fritid.

Forhandlerboss er overrasket

Hos Danske Automobilforhandler Forening (DAF) undrer direktør Preben Kjær sig knapt så meget.

- Sælgerne har antaget, at du var single, hvis du ikke har åbnet dørene til bagsædet. Det gør mødre næsten altid, siger Preben Kjær.

Aha, så fik jeg det tip til næste gang.

Preben Kjær er dog ikke tilfreds med de oplevelser, jeg har haft hos de fire forhandlere:

- Sælgerne skulle i langt højere grad have spurgt til dine behov. En sælger aflæser altid en kundes attitude, men det skal suppleres med spørgsmål, så de kan hjælpe kunden bedst muligt. Det har de ikke gjort i dit tilfælde.

Preben Kjær fremhæver, at forbrugerundersøgelser peger på, at kvinder er miljøbevidste, når de køber bil. Han vurderer, at det er den primære grund til, at jeg i alle fire butikker er blevet præsenteret for den mindste bil først.