Send artiklen Vig Festival 2010 får det store smil frem til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Vig Festival 2010 får det store smil frem
Under Birthe Kjærs koncert lørdag fulgte en storsmilende Johnny Nilsson med ude fra backstage.
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
VIG
Festivalformand Johnny Nilsson er pavestolt af årets Vig Festival. Fantastisk vejr og et overglad publikum sikrede, at festivalen blev en succes.
Der er det store smil på læberne af festivalformand Johnny Nilsson. Hans tillægsord til alt, der havde med årets Vig Festival at gøre er »fantastisk«, og både publikum, de frivillige og vejret får rosende ord med på vejen.
- Vi har verdens bedste publikum, der var smil på, når man så dem på festivalpladsen. Og de tog godt imod vores koncerter, siger Johnny Nilsson.
Det skorter heller ikke med roser til de omkring 1.700 frivillige, der tog det praktiske slæb på sig.
- De har gjort et kæmpe stykke arbejde, vi er meget, meget taknemmelig for det, de har bidraget med, siger han.
Udsolgt fredag aften
Vig Festival kunne melde udsolgt ved 19.30-tiden fredag aften. Her var der solgt 13.700 billetter. Flere måtte gå skuffede fra billetlugerne, og det hjalp hverken at tilbyde at arbejde for en billet, eller med smiger til personalet i billetboden. Vig Festival værner om, at der skal være plads inde foran scenen, så folk ikke står som sild i en tønde.- Vi havde følere ude hele tiden. Da vi fik beskeden fredag, at nu var der fyldt godt op inde foran scenen, satte vi udsolgt-skiltet op, siger Johnny Nilsson.
Pengene skulle heller ikke være noget problem, for med Johnny Nilssons ord var publikum »flinke til at købe øl og vand«. Han forventer ikke en stigning på 25 procent på omsætningen ligesom året før. Og det er endnu for tidligt at komme med nogle konkrete tal, men Johnny Nilsson tror, at økonomien ved Vig Festival 2010 har været udmærket.
6 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Vi har fået af vide af Telenor, at de er ved at forbedre deres dækning. Hvilket vil sige, at vi op til 20 x om dagen har udfald på...
så skulle hr Johnny Nilsson nok have solgt lidt færre billetter for der var FYLDT OP og ALT FOR MANGE MENNESKER i år