Send artiklen Oprykningskonge vælger håndbolden til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Oprykningskonge vælger håndbolden
Jacob Mogensen var en af de bærende kræfter, da Lammefjorden rykkede op i 2. division. Og han vælger også håndbolden frem for fodbolden til efteråret.
Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
HÅNDBOLD/FODBOLD
Jacob Mogensen oplevede sidste sæson at rykke op i både håndbold og fodbold. I den kommende sæson vil han hjælpe Lammefjorden i håndboldens 2. division, mens Tuse må undvære ham i fodboldens sjællandsserie.
Jacob Mogensen rykkede sidste sæson op med Lammefjorden fra mændenes 3. division i håndbold til 2. division. Lammefjorden var nyoprykker, så det var de færreste, der tippede dem som ny oprykker. Og faktisk oplevede Jacob Mogensen noget tilsvarende, da fodboldsæsonen sluttede. der kunne han nemlig fejre oprykning med Tuse fra fodboldens serie 1 til sjællandsserien. Og Tuse var langt fra oprykningsfavoritter efter et efterår, der kun kastede 19 point af sig.
Næste sæson gælder det så overlevelse for de to nyoprykkede hold. Og Jacob Mogensen har stor tro på, at det vil lykkes for begge hold at blive i rækken. Også selvom han ikke selv kommer til at hjælpe Tuse i fodbold.
For både træning og kamp ligger samtidig for Tuses fodboldhold og Lammefjordens håndboldhold. Og så må man jo vælge:
- Jeg kan bedst lide håndbold, og jeg føler, det er det, jeg er bedst til. Men en sommerdag på en græsplæne er heller ikke dårligt, fortæller Jacob Mogensen.
Han lægger ellers ikke skjul på, at fodbolden også trækker. Og han afviser ikke, at han vil være at finde i Tuse på et senere tidspunkt.
- Jeg ville meget gerne spille fodbold - ekstremt meget. Der er et godt venskab, og jeg er blevet bidt af fodbolden igen. Det kunne være sjovt at se, om jeg kan være med i sjællandsserien, fortæller Jacob Mogensen.
5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:







Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...