Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Svebølle i 2. division og Martin i superligaen til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Svebølle i 2. division og Martin i superligaen

19. juli 2010 10:15 Opdateret 19. juli 2010 12:15
Sporten
Martin Nielsen har allerede fået debut i Superligaen. og den unge kantspiller satser på at komme på kontrakt i en superligaklub.
Foto: Peter Andersen



FODBOLD

Svebølles nye kantspiller Martin Nielsen har store ambitioner for klubben og sig selv.
Fodbold

- Jeg er en spiller, der kan blive afgørende. Jeg er hurtig og driblestærk og vil forhåbentlig vise målnæse. Jeg er teknisk stærk og hurtig på fødderne.

Sådan lyder Martin Nielsens karakteristik af sig selv. Den 21-årige kantspiller har brugt sommeren til at skifte tilværelsen i 2. divisionsklubben HIK ud med danmarksseriefodbold i Svebølle. Og karakteristikken er ikke grebet ud af den blå luft. For man hører tilsvarende beskrivelser, når man spørger hans træner i HIK, Hasse Kuhn, hans nye træner i Svebølle, Erdogan Aslan, og Nordvest FC’s træner, Freddy Andersen, der sidste sæson oplevede ham som modspiller.


- Jeg har fået en meget fri rolle. Jeg skal spille venstre kant, men jeg får frie tøjler til at bevæge mig, hvor jeg vil. Det ser jeg som et klap på skulderen, siger Martin Nielsen, der ikke kender Svebølles spillende træner sidste sæson, Anders Nielsen, som spiller, men tror på at han kan erstatte ham.

- Jeg har højere niveau end danmarksserien, og jeg håber at kunne indfrie forventningerne. Jeg håber på at blive kontraktspiller i en SAS-liga-klub. Jeg vil op og spille divisionsfodbold igen, erklærer han.

Superligadebut har givet lyst til mere

Og faktisk har Martin Nielsen allerede debuteret i landets bedste række. Det skete, da han blev sendt på banen for Lyngby, sidst de var i den bedste række. Men Martin Nielsen mener, at han selv er blevet bedre siden.

- Jeg er vokset meget. Det håber jeg at bevise. Jeg er især vokset meget i hovedet. Jeg mener, jeg er en super spiller, og jeg synes selv, jeg er meget professionel i forhold til for eksempel spisning og sengetid. Jeg lever nok ikke som de fleste danmarksseriespillere. Jeg gør alt for at få det optimale resultat, fortæller han.

I første omgang har han lavet en aftale for efterårssæsonen med Svebølle. Men han afviser ikke at blive i klubben i forårssæsonen, hvor militærtjenesten ellers er overstået. Men det kræver, at han synes, at det er sjovt at være i Svebølle, og at klubben indfrier forventningerne om en topplacering. For Martin Nielsen droppede sin plads som tømrerlærling for at satse på fodbolden, mens han spillede i Lyngby, og han står derfor uden uddannelse:

- Jeg satser stadig på fodbolden, men det er ved at være sidste udkald. Hvis jeg skal leve af det og tjene nogle penge, skal jeg slå igennem i løbet af det næste år eller to, slår Martin Nielsen fast.

cd nordvest.dk
Sporten
Martin Nielsen i nærkamp med Mathias Bukhave til træning i Svebølle.
Foto: Peter Andersen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


4 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud