Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Nyt hærværk mod biler til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nyt hærværk mod biler

25. juli 2010 16:54
Billede
En ætsende væske har været hård ved lakken på flere af de 17 skamferede biler fra Kalundborg Kommunes hjemmepleje i Høng.


HØNG

17 af Kalundborg Kommunes hjemmeplejebiler blev natten til søndag udsat for hærværk.
Så skete det igen. Striben af tilfælde med omfattende hærværk mod biler fra Kalundborg Kommunes hjemmepleje fik natten til søndag tilføjet et nyt kapitel. Denne gang gik det ud over 17 biler, der stod parkeret bag rådhuset på Hovedgaden i Høng.

Midt- og Vestsjællands Politi har fået anmeldelse om hærværket, der er begået på et tidspunkt mellem midnat og søndag klokken 7, da medarbejderne i hjemmeplejen mødte ind.


Flere af bilerne har fået dækkene skåret op med en spids genstand, og der er hældt en ætsende vækse ud over lakken på bilerne på tage, døre og frontklapper.

SSP-medarbejder tror ikke, det er byens unge

Rækken af hærværkstilfælde mod hjemmeplejens biler begyndte i oktober, november og december i fjor. Dengang gik det ud over biler, der stod i Kalundborg, Bregninge og Gørlev.

Den sidste weekend i april var den gal igen, da der blev udøvet hærværk mod 21 tjenestebiler med skader for cirka 150.000 kroner til følge. I april stod bilerne, ligesom i denne omgang, parkeret ved rådhuset i Høng.


- Det må være nogle, der har set sig sure på kommunens hjemmepleje. Nu har bilerne ellers stået der i tre år uden at få en skramme, så jeg tror ikke, det er nogen af byens unge mennesker, der står bag. Og man skal i hvert fald ikke pege fingre, før man ved, hvem det er, siger Brian Larsen, der er SPP-medarbejder i Kalundborg Kommune og mest tager sig af Høng og Gørlev.

Hærværket natten til søndag er gået voldsommere ud over bilernes lak, end det var tilfældet for to måneder siden.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


6 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 1 indlæg ]

1
558 dage siden
Få dog parkeringspladserne overvåget
fra Rene Reppien

Efter alle de gange der nu er begået hærværk modl hjemmeplejens biler må det da være indlysende at lave videoovervågning af pladserne hvor bilerne står. Det kan jo næsten blive selvfinanserende hvis man kan fange de idioter på kamera og stille erstatningskrav. De fatter åbenbart ikke at det er materiel der bruges til at hjælpe andre mennesker. Håber de pågribes snart.
mvh

Rene


Skriv ny kommentar