Send artiklen Nordvest rejste sig mod Svebølle til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Nordvest rejste sig mod Svebølle
FODBOLD
Gæsterne var foran i onsdagens træningskamp mellem lokalrivalerne fra Nordvest FC og Svebølle, men værterne slog igen og vandt med 2-1.
Nordvest FC sikrede sig en sejr over lokalrivalerne fra Svebølle, da 2. divisionsholdet onsdag aften besejrede det gæstende danmarksseriehold fra Svebølle i en træningskamp.
Værterne vandt opgøret med 2-1, efter at Svebølle lidt overraskende bragte sig foran med 1-0 efter i halvleg. Svebølles Stephen Jensen, der har karantæne i de to første danmarksserie-kampe, sendte fra 35 meters afstand et frispark direkte i mål bag Mads-Kristian Olsen i Nordvest-målet.
Værterne vandt opgøret med 2-1, efter at Svebølle lidt overraskende bragte sig foran med 1-0 efter i halvleg. Svebølles Stephen Jensen, der har karantæne i de to første danmarksserie-kampe, sendte fra 35 meters afstand et frispark direkte i mål bag Mads-Kristian Olsen i Nordvest-målet.
Det ville værterne åbenbart ikke have siddende på sig, for stort set lige efter føringsmålet vågnede Nordvest op til dåd og fik få minutter senere udlignet, da den tidligere Kalundborg-angriber Martin Koch scorede sit første mål for klubben. I anden halvleg sørgede Toke Morsing for målet til 2-1.
Det resultat var der tilfredshed med i begge lejre, selv om Svebølle var klart det bedste mandskab i første halvleg.
- Vi spillede skidt i forhold til Svebølle, og jeg var overrasket over første halvleg. Men man kunne alligevel se klasseforskellen på et 2. divisionshold og et danmarksseriehold. De havde fire chancer og scorede ikke, mens vi havde en chance og scorede, sagde prøvespilleren i Nordvest FC, Kristian Strunch, der fik de sidste 30 minutter på banen.
- Nu har vi spillet lige op med to 2. divisionshold, og det er ret godt for et danmarksseriehold. Også selv om vi mistede pusten mod Nordvest, vurderede Svebølles midtbanespiller Tobias Brenøe.
Andre har anbefalet disse artikler:







Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...