Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Computertyveri ærgrer skoles ansatte til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Computertyveri ærgrer skoles ansatte

30. juli 2010 12:49
Jyderup
Skolen på Bryggervænget i Jyderup har haft besøg af tyve. De kom ind på bagsiden af skolen ved at afliste en rude.
Foto: Kasper Blomgren


JYDERUP

Skolen på Bryggervænget i Jyderup havde besøg af tyve natten til onsdag. Nu ærgrer en af de ansatte sig over tabet af 18 computere, som skal erstattes inden skolestarten om kort tid.
Flere af de ansatte på Skolen på Bryggervænget i Jyderup er kommet på arbejde midt i deres ferie.

Natten til onsdag brød tyve ind på skolen ved at afliste en rude. Det var Kim Nielsen, der opdagede tyveriet, da han kom forbi specialskolen for at tømme postkassen.


- Der var rodet. Først troede jeg, at det var på grund af maleren. Men så så jeg, at ruden var taget ud, fortæller Kim Nielsen, som er den administrative og økonomiske leder af Skolen på Bryggervænget.

Tyvene overskred grænse

I alt havde tyvene nappet 18 bærbare computere, en Playstation 3, en Nintendo Wii og talrige spil til maskinerne.

- Det er ubehageligt, og det er en grænse, der bliver overskredet, tilføjer han.


Skolen på Bryggervænget har aldrig tidligere været ramt af indbrud. Og flere af de ansatte har nu fundet ud af, at et indbrud giver ekstra arbejde.

Om kort tid begynder de 15 elever på et nyt skoleår, og de skal bruge computerne til undervisningen. Men det skal nok nå at komme på plads ifølge Kim Nielsen.

Politiet søger vidner

Sammen med de øvrige ansatte øger han nu sikkerheden på skolen. Det sker ved - endnu en gang - at låse computerne inde, have nøglerne liggende et andet sted end på skolen og samtidig mærke computerne med skolens navn.


Hos Lokalpolitiet i Holbæk har Egon Lauridsen stadig ikke kendskab til, hvem tyvene er, eller hvor de opholder sig.

- Vi er interesseret i alt, hvad der rører sig derude, siger han og opfordrer de lokale til at henvende sig til politiet, hvis de ved noget om sagen.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar







Børneudvalg kræver redegørelse


Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte