Brutalis med store bøffer

Elvis, Coca-Cola og Ford Mustang.

Ikoner, som alle repræsenterer The American Dream, kogt ned, koncentreret i en bouillonterning og ophøjet til kultstatus. Sådan har det været med «The Stang«, som allerede var en født succes, da den kantede sportsvogn - udtænkt af designeren Phil Clark - blev søsat i 1964 og gjorde det til en mere overkommelig opgave for teenagere at gøre det med stil, når de gav fuckfinger til forstadsidyllen og drønede derudad med støvet hvirvlende fra de brede baghjul. En status, som blev løftet til nye højder og udødeliggjorde modellen med den stejlende hingst som logo, da skuespilleren Steve McQueen tog teten i filmen «Bullit« fra 1968, hvor Mustangen var hovedperson i verdens længste biljagt. Et tema, som blev genskabt, da den afdøde skuespiller genopstod ved hjælp af computergrafik i en reklamefilm, dengang Ford lancerede den genfødte retro-inspirerede Mustang i 2005 efter årevis med mere eller mindre flommede flydere. En Mustang, der helt i modellens ånd, er kommet i en stribe specialversioner, udviklet sammen med motorsportslegenden Carroll Shelby efter devisen større, vildere, bredere.

Derfor står vi nu og skuer den imponerende firskårne front på en Ford Shelby GT 500. Hvis nogle skulle overse de klassiske Mustang-signaturer som den muskuløse kølerhjelm, de Schwarzenegger-brede skærme og den sammenknebne coupéafslutning, som råber: «Her kommer jeg« på drævende accent hjemme fra fabrikken i Flat Rock, Michigan, så nærmest brøler de store kølergitre af luftindtag, hidsige Shelby-skilte med den arrige kobra-slange, GT 500-logoerne og de fuldfede bremsespor af dobbelte hvide Shelby-striber, der som en highway ruller hen over karrosseriet for at sluttes af på surfbrættet af en bagspoiler, at det her er en bil ud over det sædvanlige. Welcome to Shelby Country!

Og velkommen til en kalorielæsset big burger af en potent US-bil med en 5,4 liters V8 motor på 540 hk og et moment på 510 hk. Nogle spørgsmål?

Yes. Hvordan kører den? Svaret er enkelt: Voldsomt.

Mand og maskine

Men lad os nuancere det lidt og først svinge os ind i den lave bulderbasse med enden godt placeret i lædersædet. Her åbenbarer sig det kantede instrumentbræt med designmæssige rødder årtier tilbage og de klassiske runde viserinstrumenter. Og så er der lige den allestedsnærværende Shelby Cobra, der selvfølgelig optræder på ratnav - og på skærmen i midten, da vi drejer nøglen.

Foreløbig er indtrykket positivt. Den førstes genfødte ur-Mustang fra 2005 fik hug for en finish så rå som bjælkehytten i «Det lille Hus på Prærien«. Det hjalp, da modellen blev faceliftet for et par år siden. Finishen virker, om ikke europæisk lækker, så dog gedigen.

Men den slags rugbrøds-filosofi er der ikke tid til. Vi lader nænsomt fingrene glide over det store rat, føler på den lille knaldhårde billardkugle af gearknop og lader søgende foden dappe lidt på speederen. Motoren kvitterer med et stramt styret brøl. Her er ingen amerikaner-blævren. Men mere en lyd, som signalerer pitbull i snor. Et vilddyr, som er kontrolleret af masser af computerkraft, men som i sidste ende kan slippes løs. Respekt. Vi træder på den tunge kobling og leder søgende efter første gear i den tætte og metallisk klikkende gearkulisse, der er lige så rustik som på en grå Massey Ferguson. Men kontakten mellem mand og maskine er unik. Det kræver gefühl af få krabaten i 1. gear og styre det enorme moment, men det går lettere i de andre gear. Og da dagen er omme, nyder vi det den tætte, hudløse og direkte kontakt med seks gears transmissionen og det tunge styretøj.

Og så af sted. Gelinde. Hvis du trykker for hårdt på speederen i de første gear, er der stor risiko for at brænde et lag af de brede 285/35/19 bagdæk af - på trods af masser af elektroniske støttehjul i den baghjulstrukne sag. I modsætning til en super bil som Mercedes SLS, der lyder som et arrigt savværk, er Shelby GT 500 overraskende diskret. Og ved motorvejsfart lyder den enorme maskine, Ford selv fremhæver, er «soundtunet« til at være mindre frembrusende, som en turbine.

Glæden vokser

Men tag ikke fejl, der er masser af power. Og en fast undervogn fortæller, at det her er en Mustang, der er sat op til at tage sportslige afstikkere frem for den stille cruising, vi først og fremmest har mulighed for i vilddyret. Men efterhånden, som bilen kommer ind under huden, vokser glæden ved at føre en amerikansk flyder, der rent faktisk kører godt. På vejen er den forholdsvis komfortabel i forhold til de tidligere meget rustikke modeller, selv om den hårde affjedring søger for, at du aldrig glemmer det sportslige ophav.

Men Ford og Shelbys ingeniører har også arbejdet hårdt på at forfine Mustang til noget helt specielt. Det gælder lige fra at føde motoren med kold luft til forbedret betjening og aerodynamik i forhold til den sidste Shelby GT 500, der kom for et par år siden. Det betyder, at den 1.784 kilo tunge bil kan accelerere 0-100 km/t på godt 4,5 sekunder og har en topfart på næsten 250 km/t.

Shelby GT 500 byder også på et par bagsæder. Den kraftige hældning på sædebunden, den trange plads og de små skydeskår af bagruder gør dog hurtigt ophold her klaustrofobiske. Så er der sjovere up front med udsigt til den lange potente kølerhjelm og forhåbentligt uendelige veje.

Ford Shelby GT 500 markedsføres ikke herhjemme. Hvis du skulle blive fristet, starter priserne fra 1,1 million kroner for modellen, der vokser til 550 hk i 2011-versionen, mens en almindelig Ford Mustang med V6 motor har 305 hk i 2011-udgaven.

Mens europæiske muskelbiler byder på en mere poleret tilgang til tingene, har Ford Shelby GT 500 en ukrukket hårdtslående charme a la Kim Larsen møder Mikkel Kessler. Den bil i den opsætning har kult-potentiale. Men Ford Shelby GT 500 er samtidig en bil, du skal have i afmålte doser for, at det ikke bliver en tand for kaloriefyldt. Lidt lige som at gå på burgerbar hver dag.