Send artiklen Et infernalsk disco-cirkus til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et infernalsk disco-cirkus
Læderklædte Lina Rafn - som et dansk svar på Lady Gaga - midt i maskinrummet med trommeslager og dansere i det spektakulære show.
Foto: Kirsten Ellebæk
Foto: Kirsten Ellebæk
KALUNDBORG
Vil I være rare at svinge lapperne i vejret, lødt opfordringen fra Lina Rafn i front for Infernal. Og den var festivalpublikummet på Kalundborg Rocker ikke længe om at bide på i fredagens spektakulære disco-show.
From Paris to Berlin - to Kalundborg.
Duoen, eller snarere disco-fabrikken, Infernal adrenalin-pumpede det tusind-stærke natte-sene publikum fredag på Kalundborg Rocker med et show af international karat. Et minutiøst koreograferet orgie i lys og lyd.
Duoen, eller snarere disco-fabrikken, Infernal adrenalin-pumpede det tusind-stærke natte-sene publikum fredag på Kalundborg Rocker med et show af international karat. Et minutiøst koreograferet orgie i lys og lyd.
En vækkelsesprædikant
- Redifinition of disco, gjaldede Lina Rafns stemme som en hårdtpumpet, kvindelig vækkelsesprædikant.Og det er lige, hvad Infernal har gjort - redifineret disco-musikken til en struttende, strittende hybrid mellem dance, disco, techno, rock, pop, folkemusik, blues, bluegrass, musical.
ABBA gjorde det i 1970’erne og 80’erne. Infernal har overtaget den skandinaviske disco-trone med et show, der er som skabt til den særlige blanding af markedsgøgl, madboder, masser af mennesker og musik, der hersker på en festivalplads.
Wow-præstationer på stribe
Infernal er et moderne musik-cirkus, der som få forstår at indtage en mega-scene som på Kalundborg Rocker - både i bredde og højde - med en cirkusforestilling, et musikalsk sækkepibe-tattoo. Lak og læder, stripperstang, futuristiske kostumer, akrobatiske dansere, sømænd og sommerfuglevinge-klædte kvinder, spektakulære indslag, der veksler mellem iørefaldende pop, mellemgulvs-boostende dance-bas, wow-præstationer og opvisninger.Lejrbål møder diskotek
Midt i et brølende inferno af hits på stribe - »A To The B«, »Downtown Boys«, »Whenever You Need Me« og »Keen of Disco« - kom en mundeharpe-spillende, ydmygt klædt bluesmusiker stormende ind på scenen og demonstrerede stor lunge-kapacitet og teknisk kunnen i et skævt humoristisk nummer. Lejrbålet mødte diskoteket.Der var også nyskabelsestrang i det skøre præstations-nummer »Banjo thing«, hvor en bluegrass-klimprende banjo-mand var i nærkamp med discodance-trommerne og Paw Lagermanns skulderstrop-bårne keyboard.
Diadem med højttalere
Inferno er en blanding af colosseum og cirkus. Kalundborg Rocker-publikummet fik både verbale, musikalske og visuelle smæk for skillingen.- Kalundborg, vil I være rare at svinge lapperne i vejret? kommanderede læderklædte Lina Rafn og satte disco-aerobic-maskinen i omdrejninger.
Harry-dukke i stage-diving
I håret havde hun en diadem-udsmykning udformet som et lille højttalerkabinet. Det handler om lyd og markant udtryk. Som et dansk svar på Lady Gaga.Publikum var ellevilde og hoppede og dansede. En Harry-dukke hvirvlede til vejrs og dyrkede stage-diving midt i et frådende hav af arme og hænder. Den gamle, brune Ford Taunus var skiftet ud med en highway af hænder.
- Er I klar til noget mere? Så skal I eddersprøjt’me også gi’ den gas, fastslog front-Lina og sendte et nyt øre- og mellemgulvs-bombardement ud over festivalpladsen.
Fem ud af seks stjerner
1 har anbefalet denne artikel
