Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Sparekniv medfører vold og uro til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Sparekniv medfører vold og uro

09. august 2010 16:11
KALUNDBORG-EGNEN

Socialudvalget ser på alvorlige konsekvenser af besparelser på sit første møde efter sommerferien. Handicappede lider under reduktionen af medarbejdere.
Siden den 1. april 2009 er antallet af medarbejdere i Socialt Vækstcenter, der giver tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til handicappede i Kalundborg Kommune, blevet reduceret med 18 ansatte fra 69 til 51. Det har givet alvorlige konsekvenser.

Konflikter og afpresning

Det fremgår af et notat fra centerleder Thomas Knudsen til socialudvalget, som udvalget får præsenteret på sit første møde efter sommerferien, på torsdag den 12. august.


Brugerne er i højere grad end før alene på værkstederne, og det øger risikoen for konflikter. Der har allerede været tale om en voldelig episode og afpresning mellem brugerne.

Generelt om det kommunale budget for næste år siger borgmester Martin Damm (V), at der skal spares mellem 50 og 75 mio. kr., og blandt andre voksenhandicap-området må holde for. Det er nemlig et af de områder, der især bruger penge.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


4 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 2 indlæg ]

1
544 dage siden
Borgmesterens visioner efterlyses!
fra

Hver gang der er et eller andet omkring forholdene for borgere med handicap, så er borgmesterens standardsvar ”at der skal spares og handicapområdet må holde for, da det nemlig er et af de områder, der især bruger penge/markant flere penge end gennemsnittet. Jeg kunne godt tænke mig bare en gang imellem at høre lidt om borgmesterens visioner for handicapområdet, men da dette ikke sker, så gik jeg på nettet for at finde Venstres valgprogram for det seneste kommunalvalg. Her skriver de flg.:

Handicappede må ikke glemmes. Deres forhold kan ofte forbedres, blot der handles med omtanke.
”Venstre vil støtte bofællesskaber til alle former for handicap”
”Venstre vil have hurtigere sagsbehandling og hurtigere udbringning af hjælpemidler til borgerne”
”Venstre vil arbejde for at gøre dagligdagen nemmere for borgere med handicap”

Glemt bliver de ikke. Forholdene bliver generelt ikke forbedret men forringet, og man kan ikke just påstå, at der handles med omtanke.
Vi har ikke set initiativ til planlægning af nye bofællesskaber endnu – men det kan jo nå at komme. Men hvis det skal nås i denne valgperiode, så skal man nok snart begynde overvejelserne.
Venstre har intet gjort for at fremme sagsbehandlingstiden. Kommunalbestyrelsen har godt nok vedtaget nogle sagsbehandlingstider, men det bliver ikke registreret, om man så også overholder tiderne; selvom handicaprådet flere gange har anmodet kommunen om dette, da rådet finder det underligt, at man ikke følger op på, om målene rent faktisk nås. Og DH repræsentanterne i rådet har mange eksempler, som viser, at de vedtagne sagsbehandlingstider ikke overholdes.
Om udbringningen af hjælpemidler går hurtigere i dag ved jeg ikke, men bevillingen af hjælpemidler har jeg indtryk af går langsommere. Og også her er sagsbehandlingstiden noget vigtigere for borgeren med handicap end tiden for udbringning.
Venstre har indtil nu gjort rigtig meget for at gøre dagligdagen sværere for borgere med handicap.

Jeg ved godt, Venstre ikke er alene om at være ansvarlige for ovennævnte, men Venstre er i hvert fald ansvarlige overfor vælgerne i forhold til indholdet i deres valgprogram samt den manglende vilje/evne til indfrielse.

Venlig hilsen
Berit Andersen



2
543 dage siden
Åbent brev til borgmester Martin Damm.
fra marianne carlsson


Kære borgmester.

I artiklen ”Sparekniv medfører vold og uro” i mandagsavisen citeres du for, at der skal spares mellem 50 og 75 mio. kr., og blandt andre voksenhandicap-området må holde for. Det er nemlig et af de områder, der især bruger penge. Dette kalder jeg en useriøs begrundelse.
Siden april 2009 er 18 ud af 69 medarbejdere i Socialt Vækstcenter blevet sparet væk. Brugerne af Socialt Vækstcenter er psykisk handicappede mennesker, der er ligeså afhængige af pædagogisk støtte, som en kørestolsbruger er afhængig af sin kørestol. Tænker du mon nogensinde på, at hver eneste medarbejder, der spares væk, betyder tab af livskvalitet for vore svageste og mest udsatte medmennesker?
Dine partifæller på Christiansborg har igennem ti år begunstiget samfundets mest velstillede borgere med skattestop og skattelettelser samt gennemført en kommunalreform, der har kostet os alle sammen rigtig mange penge.
Som borger i kommunen vil jeg gerne have en seriøs begrundelse for, hvorfor netop vore svageste og mest udsatte medborgere skal betale regningen.
Endvidere vil jeg gerne vide, hvor grænsen for jeres besparelser ligger. Hvor langt vil I gå? Hvad vil I gøre, når der ikke kan spares mere?
Er liberalismens økonomiske politik overhovedet forenelig med et menneskekærligt livssyn?

Med venlig hilsen
Marianne Carlsson
Sandåsvej 6, Ulstrup, 4400 Kalundborg


Skriv ny kommentar