Send artiklen Dødsfald til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Dødsfald
Gitte Larsen, Jyderup, er død, 73 år.
Privatfoto
Foto: Jakob Erhardt Pedersen
Foto: Jakob Erhardt Pedersen
Jyderup: Gitte Larsen, Duevej 8, Jyderup, er død efter længere tids svagelighed, 73 år.
Gitte Larsen var født på en lille landejendom i Løve. Efter endt skolegang blev hun ung pige på Kolonien Filadelfia i Dianalund. Der traf hun en ung mand, Johannes Larsen, som var diakonelev på stedet.
Parret giftede sig nytårsdag 1956. Senere samme år flyttede de til Hillerød, hvor han var blevet sygeplejeelev.
Gitte og Johannes Larsen boede 15 år i Hillerød. I de år havde hun dels rengøringsjob på sygehuset, dels arbejdede hun som dagplejemor.
Parret giftede sig nytårsdag 1956. Senere samme år flyttede de til Hillerød, hvor han var blevet sygeplejeelev.
Gitte og Johannes Larsen boede 15 år i Hillerød. I de år havde hun dels rengøringsjob på sygehuset, dels arbejdede hun som dagplejemor.
Derudover passede hun selvfølgelig også parrets egne børneflok - en flok, der med en spredning på i alt 23 år mellem den ældste og den yngste kom til at omfatte tre døtre og en søn.
Familien Larsen flyttede til Jyderup, da han i 1971 fik stillingen som forstander på Amtsplejehjemmet. Der boede familien i en årrække i funktionærbolig i tilknytning til plejehjemmet, men købte i 1984 hus på Duevej.
Gitte Larsen var i et par år ansat som medhjælper på Amtsplejehjemmet.
Siden blev hun dagplejer i Jyderup, og efter det yngste barn var født i 1979, fik hun job som aftenvagt på Viskinge Plejehjem. Derfra blev hun forflyttet til Ellebo i Bregninge, som var den sidste arbejdsplads, hun havde i sit erhvervsaktive liv.
Helbredet gav Gitte Larsen en del problemer gennem en årrække i den sidste periode af hendes liv. Hun havde pådraget sig kol og astma, og dårligt hjerte fik hun også.
Utallige gange var hun indlagt på hospital, men hun var hjemmeboende til sin død, ikke mindst takket være den kærlige pleje, hendes mand gav hende.
Gitte Larsen var en åben og hjertevarm kvinde, der var vellidt af alle, og samtidig var hun et udpræget hjemme- og familiemenneske.
Hun efterleves af sin mand, Johannes, børnene Hanne, der er skolesekretær og bor i Jyderup, Kristian, der er lektor på Pædagogisk Universitet i København, hvor han også bor, Lotte, der bor i Roskilde og er sygeplejerske i en lægepraksis, og Annemarie, som er pædagog i Undløse og bosat i Mørkøv. Familien tæller desuden svigerbørn samt otte børnebørn og fire oldebørn.
Begravelsen foregår fra Jyderup Kirke torsdag den 19. august klokken 13.
2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Sig mig lige en gang- står kommunalbestyrelsen kun for endnu højere arbejdsløshed i kommunen- hvad tænker i dog på - hvis i overhovedet...