Send artiklen Vi vil også gerne have turisme til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Vi vil også gerne have turisme
Hans Jørgen Olsen og Jess Wilhelmsen tvivler 19/8 på, om man i virkeligheden er klar til turisme i Odsherred.
Det har landets største sommerhuskommune sådan set været i årevis - man kan komme mere i tvivl om, hvorvidt d’herrers projekt fører den rigtige vej.
Ja, vi vil også gerne have turisme i Rørvig - og for den sag også helårsturisme, selv om vi tror, at Rørvig gerne vil puste ud om vinteren.
Ja, vi vil også gerne have turisme i Rørvig - og for den sag også helårsturisme, selv om vi tror, at Rørvig gerne vil puste ud om vinteren.
Turistens Rørvig er imidlertid udendørsliv - der er intet for en turist i surt vintervejr. Kun Nykøbings bymiljø har chance for at tiltrække en helårsturisme - med det nærliggende Rørvigs attraktioner og restaurationer som udflugtsmål.
Hvorfor tænkte turistchefen ikke på Annebergparken, mens tid var? Vi mener, at turismens vigtigste grundlag er attraktioner, som kan trække publikum til, så kommer værelseskapaciteten i næste række. I læserbrevet trækkes Lodsoldermandsgården frem som et eksempel.
Lodsoldermandsgården fra 1681 er en af Rørvig Bys 3 eneste fredede bygninger.
Den udgør centrum i havnens kulturmiljø - og var i øvrigt det sted, som tiltrak de allerførste turister i Odsherred, herunder Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan og Vilhelm Kyhn. Man ønsker nu en udvidelse, som kan give nogle få ekstra hotelværelser på bekostning af bygningsfredningen og det fredede grønne rum omkring bygningen.
Sidstnævnte fredning forsøger man endda at få ophævet i lokalplanen.
Rørvig er blevet Odsherreds mest kendte turistbrand på grund af badestranden, naturen og kulturmiljøet i by og havn - for en helårsturist først og fremmest kulturmiljøet.
Det er derfor det rene galimatias at begynde med at skamfere en af hovedattraktionerne, som gør Rørvig til noget særligt, for at kunne udvide Rørvigs hotelværelseskapacitet med ca. fem procent - og så i øvrigt frastøde områdets 6.000 sommerhusejere.
Det er som at save i den gren, man selv sidder på.
Vi har på et møde med borgmesteren foreslået en løsning med en tilbygning på tomten fra den nedbrændte fjerde længe bagved gården, som f.eks. kan løse en restauratørs køkkenproblemer uden at bryde med fredningsdeklarationen, men naturligvis under Kulturarvsstyrelsens opsyn. Vi tror dog ikke på den nuværende ejerkonstellation, og ser hellere at lokale kræfter kommer til - evt. finansieret af relevante fonde som Realdania.
I øvrigt har Rørvig-området 35 provcent af Odsherreds hotel- og kursussenge.
Vi har derfor foreslået, at man i stedet satser på at fylde de bestående pladser op, hvor Rørvigcentret med sine 66 værelser har en belægningsprocent på 37 (fortrinsvis egne kursus), og hvor Rørvig Højskole - det tidligere badehotel med oprindeligt 40 værelser - netop er blevet udbudt til salg.
Når de »manglende« hotelværelser i Lodsoldermandsgården trækkes frem som et problem for helårsturismen i Odsherred, må man undres endnu en gang.
Det drejer sig om måske om fem-otte værelser i en kommune med 25.000 sommerhuse, 5,2 mio. sommerhusovernatninger, 3,5 mio. turistovernatninger og masser af muligheder for hotelbyggeri.
Har man helt mistet proportionssansen?
Bo Bræstrup
Henrik Larsen
Rørvig Naturfredningsforening
Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Mobilmast på Sjællands Odde er ikke til megen hjælp - falder ud eller bliver helt afbrudt. Kom ind i kampen - også hvad angår hurtige...