Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Maskinlarm ødelagde drømmen om finaleplads til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Maskinlarm ødelagde drømmen om finaleplads

25. august 2010 11:27
Billede
Simone og Dornik Pur - ærgerlig men også glad for DM-deltagelsen.


KALUNDBORG

16-årige Simone Westergaard fik drømmen om en DM-finale ødelagt af en larmende entreprenør-maskine. Men hun vendte stærkt tilbage i B-finalen, hvor hun blev nummer tre.
For to et halvt år siden besluttede familien, men ikke mindst Simone Westergaard fra Kalundborg, at hun skulle satse på det fjerne mål i 2010 at kvalificere sig til det danske mesterskab i pony-dressur.


Målet blev nået, men glæden ved en finaleplads blev ødelagt af en larmende entreprenørmaskine.

38 junior-ryttere var klar til at kæmpe om at komme blandt de 15 bedste i A-finalen ved mesterskabet i Middelfart, hvor der også og lige ved siden af dressurryttere var DM i spring.

Larmen skræmte den ellers rolige hest

Det skulle blive en fatal blanding for Kalundborg-rytteren, og for andre af hendes konkurrenter.

I tiden frem til Simone Westergaards kvalifikationsridt var der brugt megen tid på forberedelser, så både ponyen, den tysk lejede Dornik Pur og rytteren var rolig og under kontrol op til starten.

Men som Simone Westergaard red på banen klar til sin første øvelse, satte en entreprenørmaskine ved siden af dressurbanen i gang med at planere springbanen med en øredøvende larm, der i den grad skræmte Dornik Pur, der var meget svær for Simone Westergaard at holde under programmet, der slet ikke blev præget af den ro og harmoni, der var lagt op til under opvarmningen.

Hun var rasende og ked af det

Tværtimod blev det Simone Westergaards kamp for at holde igen på den store pony.

- Under disse omstændigheder var præstationen god og faktisk imponerende, at det trods alt lykkedes at gennemføre med 62 procent. Men tilbage står, at det var så frustrerende at opleve, at hendes mange træningstimer blev ødelagt af et sølle sekund, kommenterer hendes far, Peter Westergaard, der selv er tidligere dressur-rytter.

- Jeg var så rasende og ked af det bagefter, selvom jeg var glad for at have kvalificeret mig til DM, siger Simone Westergaard.

Hun og Dornik Pur kom i B-finalen, og her gennemførte de to i fin stil og sluttede som nr. tre og dermed 18 i alt.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


5 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud