Send artiklen Kære Claus Nexø Jensen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Kære Claus Nexø Jensen
Som substitut for et byrådsmedlem er det vigtigt at markere sig i den politiske debat, også allerede før man tiltræder, det forstår jeg fuldt ud.
Imidlertid forstår jeg ikke, at du som Venstre-medlem kaster dig over mig og kritiserer mig for min holdning til SF’s gruppeformand Louise de Richelieu i særdeleshed og SF i almindelighed.
SF er vel i stand til at svare for sig selv - de behøver vel ikke også at lade sig repræsentere af Venstre i den lokale, politiske debat.
SF er vel i stand til at svare for sig selv - de behøver vel ikke også at lade sig repræsentere af Venstre i den lokale, politiske debat.
Med hensyn til Louise de Richelieu har jeg den fornøjelse at sidde ved siden af hende i byrådssalen, og det er der ikke nogen problemer i. Som politiker kan man nemlig sagtens have et godt forhold til hinanden, selvom man er politisk uenige. Det håber jeg, du vil erfare, når du tiltræder under Marie-Louise Jensens barselsorlov.
Men til sagen, Claus. Du har ret i, at jeg var med til at forhandle konstitueringsaftalen i dagene efter valget, men da var de forskellige politiske poster allerede fordelt, hvilket de traditionelt bliver under valgnattens hektiske forhandlinger, som jeg ikke deltog i.
Til din orientering fik jeg tildelt de politiske poster, som jeg havde lagt billet ind på, så det kunne jeg ikke være utilfreds med.
Og, Claus, hvis du ikke ved det, er borgmesteren valgt for hele perioden og kan ikke udskiftes.
Under valgkampen forsøgte adskillige tilhørere under debatterne at afæske SF et svar på, om de ville gå sammen med den naturlige samarbejds-partner, Socialdemokraterne, og pege på Sine Agerholm som borgmester, eller om man kunne risikere, at de gik sammen med den borgerlige fløj.
Men dette spørgsmål blev først besvaret på valgnatten, hvor SF omgående satte sig ved det borgerlige forhandlingsbord og viste, at de på forhånd havde valgt side.
Når du skriver, at jeg ivrigt argumenterer for, at SF skal forlade konstitueringsgruppen, taler du mod bedre vidende. Det har jeg faktisk ikke gjort. Derimod har jeg undret mig over forløbet, og det gør jeg stadig.
Det er ikke op til mig at dømme, hvorvidt det er acceptabelt, når SF i Holbæk slutter helhjertet op om borgerlig nedskæringspolitik, det må de afklare med deres medlemmer og vælgerne. Du har ret i, at der skal træffes tunge og vidtrækkende beslutninger for at få genop- rettet Holbæk Kommunes økonomi, som gennem alt for mange år er kørt i sænk under borgerligt misregimente.
Derfor har Socialdemokraterne også fremlagt et budgetforslag, hvor vi undgår de allerværste nedskæringer i kerneydelserne og for de mest udsatte mennesker i alle aldre.
Vi sparer mindre på dagligdagen og mere på mursten.
Hvis du læser det og sætter dig ind i vores forslag, vil du se, at det vil gøre langt mindre ondt, er velafbalanceret og socialt ansvarligt.
Det har vi gjort, fordi Socialdemokraterne tager ansvar - også i en vanskelig situation.
Jan Sohn
byrådsmedlem for Socialdemokraterne
i Holbæk Kommune
2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...