Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Forening træt af naboers ukrudt til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Forening træt af naboers ukrudt

30. august 2010 08:10
Odsherred
Det kunne være så meget kønnere, mener Odden Sogns Beboerforening, der vil ukrudtet til livs.
Foto: Margrethe Groth


HAVNEBYEN

Odden Sogns Beboerforening er gået til kamp for en pænere by. En række grundejere er blevet bedt om at gribe lugejernet.
Ukrudt langs fortovskanten. Ukrudt mellem fliserne.

Odden Sogns Beboerforening har fået nok af de vildtvoksende, grønne vækster. Derfor har en række husstande i Havnebyen netop fået stukket en venlig påmindelse i postkassen.

Her anmoder borgerforeningen grundejeren om at få klippet eller fjernet ukrudtet ud over offentlig vej, så fodgængere med for eksempel barnevogn kan komme forbi.

To ud af 15 grundejere har fulgt opfordringen

Ligger ejendommen ud til offentlig vej er grundejeren nemlig forpligtet til at fjerne ukrudt helt ud til fortovskanten.


Responsen har ikke været overvældende.

- Der er to, der har taget opfordringen til sig og klippet ud foran deres hus. Ellers er der ikke sket en pind, siger Tonny Larsen, der er formand for Odden Sogns Beboerforening.

Odsherred har ikke ressourcer til kontrol

I Odsherred Kommune opfordrer Rene Olesen, leder af afdelingen for trafik og anlæg, beboerne til netop at tage en snak med deres nabo.

- Fra kommunal side har vi ikke ressourcer til at kontrollere, hvorvidt grundejerne lever op til deres forpligtelser om renholdelse, siger Rene Olesen:

- Men er det meget grelt, er der den mulighed, at kommunen kan henstille til grundejeren at renholde og sætte en frist. Det vil oftest ske i forbindelse med eksempelvis manglende beskæring.
Odsherred
Kun to grundejere har indtil videre fulgt opfordringen fra beboerforeningen . De øvrige lader ukrudtet vokse videre.
Foto: Margrethe Groth

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


7 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 6 indlæg ]

1
531 dage siden
Forening træt af naboers ukrudt
fra anita frederiksen

det kan godt være at havnebyen ikke er så velholdt ang. ukrudt der vokser ud over grundende, men de fleste steder er det på grunde hvor der ikke bor nogen, hvad vil borgerforeningen gøre ved det ?

2
531 dage siden
Herregud
fra Torben Birch

Jeg kan godt forstå et man som beboer i et område har lyst til
der ser nydeligt ud.
Men jeg mener at den helt store synder er Park og vej i vores respektive komuner,
der ikke forvalter de midler de har til rådighed,for når først de store områder og arealer
vokser til så at sige overalt i vores region.Er der ikke noget at sige til at man selv
slækker på standarden rundt om ens egen matrikkel.
I vores område ( Regstrup ) har park og vej ,kun været forbi 2 gange på 3 år og det er
til trods for at der står i vores lokalplan at de vil holde området med græsslåning 2 gange
om året. I samme sætning mangler komunen stadig at gøre området færdigt.
Dette kan man ved selvsyn se mange steder i vores region.

3
531 dage siden
Byens legeplads
fra kate hansen

Når vi nu snakker om grimme områder, så smut forbi byens legeplads i Nykøbing sj. det ligner noget ja jeg vil ikke bruge så grimme ord her, græsset er ikke slået færdigt og det græs der er slået ligger i bunker , hækkene er ikke holdt og ikke mindst stien er møg ujævn efter de har prøvet at rette den .

4
530 dage siden
Ikke kun ukrudt
fra merete nielsen

Problemet med ukrudt alle vegne i Odsherreds kommune, giver ikke noget flatterende indtryk, da vi gerne vil trække turister til, så netop derfor burde det være i kommunens interesse, at holde det værste væk.
Men dette er ikke det største problem - nej det er: at samtidig med, at ukrudtet får lov til at vokse sig meterhøjt visse steder, så gør buske og træer det også - specielt på de parceller
der ikke er beboet, og dette gør, - at det er til fare for trafikken, da der mange steder slet ikke er nogen oversigt ved udkørsel fra vejene, så i disse tilfælde mener jeg ikke - kommunen kan fralægge sig ethvert ansvar, der må de gå ind og give grundejerne en opsang.

Merete Nielsen

5
530 dage siden
ubeboede grunde
fra anita frederiksen

hvad hjælper det at kommunen skal gi' grundejerne en opsang, Når problemet er at så mange huse står tomme , kunne Højbygård ikke træde til i de tilfælde. et eller andet må der da kunne gøres.

6
530 dage siden
Det er ikke kun Odden
fra Dennis Hansen

Nu er det altså ikke kun odden der halter bagefter.
Det er faktisk hele kommunen.
Kan godt lide at man fra kommunens side siger man ikke har midler nok til at henstille til borgerne.
Kommunens medarbejdere køre dagligt rundt i kommunen, hvorfor skriver de ikke ned og melder det videre???? Når de nu køre rundt i kommunen.
dette er kun en ide.

til Anita Frederiksen
Ved at venstre har været ude med et forslag om at højbygård og andre i aktivering skal være med til at ordne kommunen til ære for turisterne, ved ikke lige hvor langt denne plan er kommet, men vi kan da håbe at vi snart høre noget fra venstre og dette projekt.


Skriv ny kommentar