Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Krigens konsekvenser til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Krigens konsekvenser

30. august 2010 11:30
Danmark er i krig og har været det gennem flere år. Det har selvsagt sine omkostninger. Der er tale om store økonomiske omkostninger, når Danmark set i forhold til størrelse er et af de lande, der bidrager mest til krige i Nato-regi.
Derfor var det en rigtig beslutning at sige nej til Nato’s ønske om at få danske F-16 fly sat ind i Afghanistan. Men de økonomiske omkostninger er til at bære.


Anderledes forholder det sig med de menneskelige omkostninger. Hver dræbt, dansk soldat er en tragedie i sig selv. Hertil kommer så ikke så få soldater, der såres fysisk og får livsvarige men, samt de mange soldater, der får sår på sjælen. Disse konsekvenser af dansk krigsdeltagelse bliver mere og mere åbenbare.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne i sidste uge berette om, at Hærens Konstabel-og Korporalforening i de seneste tre år havde fået kendskab til hele 40 tidligere udsendte soldater, der er endt i fængsler efter deres hjemkomst. Det er et problem, som forsvaret tilsyneladende ikke har været opmærksom på.

Noget kunne derfor tyde på, at det sikkerhedsnet, samfundet skal spænde ud under de soldater, der sætter liv og førlighed på spil, ikke fungerer godt nok. Helt kontant kan man udtrykke det på den måde, at Danmark ganske enkelt mangler en veteranpolitik.

Som samfund har vi en helt særlig forpligtelse til at tage hånd om soldaterne, også når de kommer hjem.

Den radikale forsvarsordfører Niels Helveg Petersen har i Morgenavisen Jyllands-Posten sagt, at De Radikale er rede til at giver soldaterne særstatus, og samme avis kunne søndag berette om, at Venstre er på vej med et egentligt udspil til en veteranpolitik.

Det er kutyme i Danmark, at alle har lige ret til behandling. Den kutyme må der gøres op med i den veteranpolitik, Folketinget kan blive enig om. Hjemvendte soldater, der har brug for hjælp, skal have hjælp uden tøven, og det være sig hjælp til en såret psyke, så soldaten ikke ender i fængsel eller isoleres på anden vis, eller hjælp til at få for eksempel en protese og den nødvendige genoptræning, der er forbundet hermed.

Umiddelbart bør man forvente, at en veteranpolitik kan vedtages med et bredt flertal, og det vil ganske givet heller ikke skorte på gode ideer til, hvad man skal gøre for at hjælpe og hvordan.

Men skal alle de gode hensigter have nogen gang på jord, er det yderst vigtigt, at en veteranpolitik også entydigt placerer ansvaret for den indsats, der skal tilbydes.

Det er samfundet som sådant, der har sendt soldaterne i krig, derfor bør ansvaret for veteranindsatsen og de menneskelige konsekvenser, krigen har, ikke blot være et militært anliggende.

MF

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar







Mistænkes for flere episoder


Børneudvalg kræver redegørelse

Vigtigt point for Nordvest
Svebølle og Nordvest delte