Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Mindeord til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Mindeord

31. august 2010 11:22
Billede

Kalundborg: Journalist og forfatter Henry Smith, Torvet, Kalundborg, har indsendt mindeord om sin ven Paul Rosenbak, tidligere KGB-fodboldspiller og forretningsmand, bosat i Alicante i Spanien, der døde for nyligt, 75 år:
Forleden tog jeg, i telefonen, afsked med min ven gennem mange år, Paul Rosenbak.


Han havde fået besked på, at den kræftsygdom, som pludselig havde ramt ham, var uhelbredelig. Han havde kun få dage tilbage at leve i.

Vi mødtes i KGB i slutningen af 1959, og det blev indledningen til et venskab af den slags, som er sjældne.

Paul Rosenbak regnes af gamle KGB’ere som én af de bedste spillere, klubben har haft, og jeg havde fornøjelsen af at spille sammen med denne eminente, humørfyldte tekniker, der elskede fodbold og var så god til det.

El alvorlig knæskade, som Paul fik, da han arbejdede og spillede i England, afkortede karrrieren på fodboldbanen. Til gengæld brugte han sine alsidige evner inden for forretningslivet efter en solid og lærerig start i Herrehuset i Kalundborg, hvor Georg Gosch dengang var en vedholdende læremester.

Paul Rosenbak mødte i slutningen af 60’erne sin senere kone, Poula, og de kom til at arbejde sammen stort set resten af livet. Især var de skrappe til at sælge sengetæpper for Poul Maertens i Tyskland, og hvad de tjente her, førte til, at de købte hus og flyttede til Alicante-området i Spanien for 22 år siden. Her fortsatte de med at sælge sengetæpper og endvidere lædervarer, vin, smykker med videre.

Desuden arrangerede de busture. De kørte skandinaver rundt i hele Spanien, til Portugal og Nordafrika. Jeg var selv med mange gange og oplevede Paul som en eminent rejsefører. Hjemmet på det idylliske Grand Vista, ude ved vandet, 10 km fra Alicante, og senere i havnebyen Santa Pola blev et meget søgt sted for familie og venner.

Utallige nød godt af Poula og Pauls gæstfrihed, og de havde næsten altid gæster. En væsentlig grund til, at parret flyttede til Alicante var, at området notorisk har det bedste vejr i Europa - med en gennemsnitstemperatur på 19,8 grader og aldrig for koldt eller for varmt.

Sidste år døde Poula efter flere års sygdom. Et hårdt slag for familien og Paul. De havde været sammen om næsten alt i over 40 år. Poula blev 67 år.

Paul var i gang med at arrangere nye busture, som skulle køres i efteråret, da kræftsygdommen ramte ham i forsommeren. I den sidste tid fik han uvurderlig støtte af datteren Kate og barnebarnet Ninette.

Paul Rosenbak var helt afklaret, da han døde på hospitalet i Elche forleden. Han havde levet et rigt og meget spændende liv og følte ikke, han havde noget til gode. I vores sidste samtale talte vi blandt andet om dengang, vi var til VM i fodbold i 1966 i England. I øvrigt sammen med en anden gammel KGB’er, Niels Madsen.

Paul efterlader også sin søster Ruth, der er sygeplejerske og bor i Slagelse. Hendes mand, Poul, døde på en bustur til Nordspanien i foråret.

Forældrene, lærer Svend Aage Rosenbak og Esther, døde for mange år siden. For seks år siden døde Pauls bror, Jørn, der var bankmand og boede i Aalborg.

Jeg vil huske Paul Rosenbak med stor taknemmelighed.

Han ville i næste måned være fyldt 76 år.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


4 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler: