Send artiklen Taktik og logik til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Taktik og logik
Det danske velfærdssystem kan ofte virke noget sammensat. De økonomiske byrder deles på nogle områder mellem stat og kommune.
Kommunernes økonomi styres med hård hånd af staten gennem en aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening. Derfor kan det måske være fristende for kommunerne at kaste sig ud i en form for kassetænkning.
Et eksempel: I forbindelse med sygedagpenge har kommunerne ansvaret. Dels for selve udbetalingen, dels for at iværksætte aktivering, der kan hjælpe en syg borger tilbage på arbejdsmarkedet.
Et eksempel: I forbindelse med sygedagpenge har kommunerne ansvaret. Dels for selve udbetalingen, dels for at iværksætte aktivering, der kan hjælpe en syg borger tilbage på arbejdsmarkedet.
Hvis kommunen får den syge borger i aktivering, refunderer staten 65 procent af sygedag- pengene.
Kommer den syge ikke i aktivering, refunderes blot 35 procent. Ordningen skal naturligvis ses som en tilskyndelse til kommunerne om at få de syge i aktivering, men samtidig er der også en mulighed for, at kommunerne kan spekulere så meget i refusionsmulighederne, at syge, der ikke skulle have været i aktivering, sendes i aktivering. Den enkelte borger kan nemlig ikke sige nej til et aktiveringstilbud.
Reglerne for sygedagpenge og aktivering bygger på et forlig fra 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Forligskredsen er enig om, at reglerne skal evalueres i 2011, men De Radikale ønsker, at det skal ske nu, ellers vil man opsige forliget. Det er korrekt, at der i medierne har været mange, ja, alt for mange historier om, hvordan landets kommuner har sendt syge borgere i aktivering, skønt de på grund af deres sygdom ikke bude have været sendt i aktivering.
Med trængte kommunale økonomier har nogle kommunerne tilsyneladende set mere på den kommunale økonomi end på borgernes velfærd, og det er jo ikke så hensigtsmæssigt.
Når det er sagt, så er det også værd at notere sig, at det er et drastisk politisk træk at opsige et forlig, også selvom man kan påvise, at der er flere eksempler på nytteløs aktivering.
Logikken tilsiger selvfølgelig, at hvis regelsættet allerede nu betyder, at alt for megen aktivering er nytteløs, så er der ingen grund til at vente til 2011 med evalueringen.
Men her kommer så den politiske taktik ind i spillet. Det Radikale Venstre har tydeligt tilkendegivet, at man efter et valg ønsker en anden regering. Det er der såmænd også meget, der taler for.
Varsler det radikale parti allerede nu, at man vil opsige forliget med regeringen og Dansk Folkeparti og gør det, betyder det, at man efter et valg kan få ændret reglerne med et nyt flertal.
Der synes at være megen logik i at evaluere reglerne for aktivering og sygedagpenge allerede nu, men der synes så sandelig også at være en hel del politisk taktik i det.
MF
Andre har anbefalet disse artikler:






Sig mig lige en gang- står kommunalbestyrelsen kun for endnu højere arbejdsløshed i kommunen- hvad tænker i dog på - hvis i overhovedet...