Send artiklen Selv med et stort kilometer-forbrug vinder privatleasing til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Selv med et stort kilometer-forbrug vinder privatleasing
Det kan betale sig at lease Skoda Superb 1.4 Ambition Combi.
Interessen for privatleasing er enorm. Men det er forvirringen også. Kan det for eksempel betale sig at lease, hvis man kører mange kilometer om året, lyder et af de mange spørgsmål fra de danske bilister. Ja, lyder svaret fra eksperterne hos vurderings- og brugtbiltjenesten Bilpriser.dk.
For eksempel kan man med et årligt forbrug på 55.000 kilometer spare 45.312 kroner over tre år ved at privatlease den rummelige stationcar koda Superb 1.4 Ambition Combi hos Nordania Leasing i stedet for at købe den til listeprisen på 356.900 kroner inklusive metallak. Kan man opnå rabat ved køb, er regnestykket naturligvis anderledes. Også ved kun 15.000 kilometer om året kan det betale sig at lease den solide og velformede tjekke. Med det km-forbrug er besparelsen på i alt 18.607 kroner over tre år.
Leaser man en Peugeot 308 1.6 HDI Comfort Plus hos Nordania til en listepris på 238.990 kroner inklusive metallak, lander besparelsen ved leasing på mellem 28.128 kroner og 1.736 kroner over tre år ved henholdsvis 55.000 og 15.000 kilometer om året. Reelt vil det bedst nok kunne betale sig at købe bilen i stedet for at lease ved et så lavt km-forbrug, da man nemt kan komme af med mere end 1.700 kroner til buler og ridser, når man afleverer den leasede bil. Også her gælder det, at rabatter ved køb vil forrykke billedet.
En Ford Ka 1.2 Trend til en listepris på 99.950 kroner plus 5.000 kroner til metallak kan det imidlertid ikke betale sig at lease hos Nordania, hverken med et højt eller lavt kilometer-forbrug. For den bil gælder det, at der er en besparelse på fra 2.100 til 7.600 kroner ved at købe og eje den selv. Årsagen er, at leasingselskaberne ikke får mærkbare rabatter på små, billige biler. Det gør de derimod på de dyrere biler, og de rabatter lader de forbrugerne få en andel af. Men hvis budgetsikkerhed vejer tungt, er 2.100-7.600 kroner måske en beskeden pris at betale.
Er man ude efter en luksusbil som BMW 523i til en listepris på 784.504 kroner inklusive metallak, er gevinsten meget højere, nemlig op til 235.898 kroner over tre år. Det er med et kilometer-forbrug på 45.000 kilometer om året. Det skyldes, at man slipper for et meget stort værditab ved at lease i stedet for at købe.
Analysens konklusioner overrasker ikke chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk:
- Tidligere var det dyrt for leasingselskaberne, hvis kunderne kørte langt i bilerne. Selskaberne skulle betale hele registreringsafgiften for den ny bil på én gang, og hvis en bil kom tilbage med mange kilometer på tælleren, måtte de afskrive en stor del af registreringsafgiften. Da vi fik loven om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift, fik leasingselskaberne mulighed for kun at betale 39 procent af registreringsafgiften på en bil ved leasing over 36 måneder. Det betyder, at de taber mindre ved høje kilometer-tal end tidligere, forklarer han.
Han tilføjer, at analysen kun gælder præcist disse fire biler til præcist de priser, som Nordania og BMW tilbyder. Hos andre privatleasingudbydere kan de være dyrere. Så man skal have øjnene og regnemaskinen med sig, når man leder efter gode leasingtilbud.

Andre har anbefalet disse artikler: