Send artiklen Dieselhybrid kommer til foråret til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Dieselhybrid kommer til foråret
Peugeots dieselhybrid har været ventet i fire år, og til foråret kommer den endelig. Med op til 200 hk og kombination af dieselmaskine og elmotor.
Foto: Peugeot
Foto: Peugeot
Motor: Peugeot 3008 med dieselmotor og hybriddrift præsterer samlet op mod 200 hk og kører 26,3 km/l.
Til foråret kommer den endelig. Den hypede dieselhybrid fra Peugeot, som allerede for fire år siden blev vist som en prototype.
Dengang forlød det, at en 308 skulle køre op til 30 km/l, takket være en unik kombination af dieselmaskine og elmotor. Så langt kører virkelighedens dieselhybrid ikke, men 26,3 km/l i næste års nye 3008 Hybrid4 er nu heller ikke så tosset. Slet ikke når kraftpakken byder på en 163 hestes dieselmotor, der får hjælp af en elmotor med det, der svarer til 27 hk.

Peugeot 3008 Hybrid4 er en rigtig hybridbil, hvilket betyder, at elmotoren er tilpas kraftig til, at bilen kan køre på eldrift alene. Og der er installeret en såkaldt boost-funktion, der tillader, at elmotoren under en overhaling kan præstere, hvad der svarer til 10 hk ekstra, samtidig med at drejningsmomentet øges fra 100 nm til 200 nm.
Elmotoren trækker på baghjulene, så bilen er i princippet også en firehjulstrækker. Gearskiftet er automatisk.
Batteri og elmotor er placeret under bagagerummet, og det genererer et enkelt problem, da det stjæler afgørende 70 liter fra bagagerummet.
3008 dieselhybrid er kun den første model fra franskmændene, så måske kommer vi snart op på de lovede 30 km/l.
Bilen kommer til Danmark i løbet af foråret næste år. Priserne kendes ikke, men en tilsvarende 3008 med 163 hk diesel og automatgear koster 400.000 kroner.
Andre har anbefalet disse artikler: