Send artiklen Positive sikkerhedstakter i bilnyheder til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Positive sikkerhedstakter i bilnyheder
Suzuki Swift. Frontaltesten viser, at fører og passager får god beskyttelse af ben og krop. Især beskyttelsen af fodgængere er med til at løfte Swiften. Piskesmældsbeskyttelsen er god. 5 stjerner.
Foto: Euro NCAP
Foto: Euro NCAP
Motor: Ny Euro NCAP-test viser, at Suzuki Swift og hybridbilen Honda CR-Z lever op til kommende 2012-krav, mens Citroën C4 og Hyundai iX35 også er godt med.
Det bliver markant mere sikkert at køre i bil i miniklassen, og den nye generation af hybridbiler har fundet et godt niveau. Det står klart, efter at Euro NCAP, der sikkerhedstester biler, har testet en lille buket af nye biler, der alle henter de maksimale fem stjerner efter de nye skærpede 2009-krav. I front ligger Suzuki Swift, der følges tæt af hybridbilen Honda CR-Z. Herefter følger Hyundai iX 35 og Citroën C4 længere nede af listen.
Sikkerhedseksperten Leif Nielsen har især ros til Swift og CR-Z. Begge biler får nemlig så høje karakterer, at de også ville få de maksimale fem stjerner efter de endnu skrappere krav, der træder i kraft fra 2012. Ud over samlede pæne karakterer ved frontal-, pæle- og piskesmældstests, scorer de især på fodgængersikkerheden, der angiver, hvor meget gående vil komme til skade ved påkørsler.
- Suzuki havde problemer med Alto, der kun fik tre stjerner, men de har lært lektien, siger Leif Nielsen.
Han glæder sig også over, at Honda CR-Z er den tredje hybridbil med fem stjerner. I fjor fik Toyota Prius og Honda Insight nemlig også topkarakter.
Rent praktisk har hybridbilerne en noget anderledes opbygning end en brændstofdrevet bil med deres kombination af benzinmotor, elmotor og et batteri, som dog er mere beskedent end i en decideret elbil. Men det har altså ikke spillet ind.
- Fabrikanterne har tilsyneladende gjort sig umage, siger Leif Nielsen.
Hyundai iX35 og Citroën C4 klarer sig også godt. Og selv om Citroens piskesmælds-karakter ligger lidt mere jævnt, betegner han den som tilfredsstillende.
- Man kan glæde sig over, at bilfabrikkerne er godt på vej, siger Leif Nielsen.
Andre har anbefalet disse artikler:

