Send artiklen 7-eleven-røver skal bag tremmer til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
7-eleven-røver skal bag tremmer
Billede af røveren fra Shells overvågningskamera.
HOLBÆK
Et røveri mod 7-eleven på Gl. Ringstedvej gav et år og fire måneders fængsel til en ung mand. En medgerningsmand er dog stadigvæk på fri fod.
22-årige Milad Motazdi Kiani, Holbæk, erkendte sig tirsdag i Retten i Holbæk skyldig i røveri mod 7-eleven i Holbæk og blev efterfølgende idømt ét år og fire måneders fængsel.
Røveriet fandt sted den 18. april ved 23-tiden, hvor to maskerede mænd pludselig dukkede op ved 7-eleven, mens en 19-årig ekspedient befandt sig udenfor butikken i forbindelse med, at han var ved at lukke.
Røveriet fandt sted den 18. april ved 23-tiden, hvor to maskerede mænd pludselig dukkede op ved 7-eleven, mens en 19-årig ekspedient befandt sig udenfor butikken i forbindelse med, at han var ved at lukke.
De trak ham ind i butikken og viste, at de havde en pistol, inden de bagbandt ham med strips.
Derefter brækkede de pengeskabet op med et koben og tog, hvad der var af kontanter. Også kasseapparatet blev tømt, inden røverne forlod butikken igen. Udbyttet blev på cirka 85.000 kroner.
Politiet fandt efterfølgende frem til 22-årige Milad Motazdi Kiani, men hvem den anden røver var, er det foreløbig ikke lykkedes at opklare.
Milad Motazdi Kiani har ikke ønsket at oplyse det, men han fortalte i retten, at røveriet havde fundet sted efter en pludselig indskydelse.
Taske pakket med koben og strips
De havde siddet og snakket om det om aftenen, og da beslutningen var blevet truffet, havde hans makker hentet en splatterpistol, mens han selv havde pakket en taske med koben og strips.De havde ventet uden for butikken i et stykke tid, inden de slog til.
Retten besluttede, at Milad Motazdis Kianis andel i røveriet skulle takseres til ét år og fire måneders fængsel.
Dommer Jeanette Jonstrup lagde i sin dom vægt på, at der var blevet brugt våben i forbindelse med røveriet, og at de to røvere havde anvendt trusler og bagbundet ekspedienten.
Desuden er Milad Motazdi Kiani tidligere dømt for røveri.
Milad Motazdi Kiani har siddet varetægtsfængslet siden den 10. juni, og dommeren bestemte, at varetægtsfængslingen skal fortsætte, indtil han kan komme ind og afsone sin straf.
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Til Jan Larsen
Nej der kan bygges al de butikker man har lyst til. Der er rigeligt plads i Højvang til en Discount butik. Det kan også...