Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Flere virksomheder gik konkurs i august til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Flere virksomheder gik konkurs i august

03. september 2010 08:26
Antallet af konkurser steg i august med godt 17 procent, viser nye tal - men der er fremgang at spore i tallene, mener Dansk Erhverv.
I alt 421 virksomheder gik konkurs i august. Det er godt 17 procent flere end i samme måned året før, viser en ny opgørelse fra selskabet Experian.

Målt over et 12 måneders gennemsnit er tallet nået op på 543 og dermed det højeste i den tid Experian har lavet statistikken.


- Antallet af konkurser har i løbet af august været stigende over det meste af landet, men nogle områder er hårdere ramt end andre, siger Christoffer Spangenberg, der er administrerende direktør i Experian.

Det især områder som Bornholm og Lolland-Falster, der har haft flest konkurser over et år. I august steg antallet af konkurser i det største område, hovedstaden, dog med hele 32 procent - kun overgået af Midt- og Vestjylland.

I den rigtige retning trækker, at der i løbet af årets første måneder er startet 133 flere nye virksomheder end i samme periode 2009. I august blev der startet 1330 nye virksomheder - en stigning på 11 procent i forhold til august 2009.

I Dansk Erhverv ser man trods alt fremgang at spore i de nye tal.

- Fra juli til august er antallet af konkurser faldet fra 513 til 421. På den baggrund tør vi godt konkludere, at konkursbølgen har toppet og at de virksomheder, som har klaret den indtil nu, har overlevet krisens værste skær, siger Bo Sandberg, økonom i Dansk Erhverv.

Han glæder sig også over stigningen i antallet af nystartede virksomheder. Men på det område er der stadig milevidt op til niveauet fra før krisen, påpeger Dansk Erhverv.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud