Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Spareplaner rammer psykisk syge til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Spareplaner rammer psykisk syge

09. september 2010 00:56
Besparelser på sundhedsområdet rammer de psykisk syge. Det viser de budgetforslag, som regionsrådene lige nu er ved at lægge sidste hånd på.
Færre sengepladser, kortere behandlingsforløb og længere transporttid til psykiateren. Det er nogle af de konsekvenser, som sindslidende og deres pårørende kan forvente af næste års budgetter for sundhedsområdet, skriver Kristeligt Dagblad.


Landets fem regionsråd sidder netop nu og forhandler om, hvor der skal spares og lægges til i 2011. Hvis de nuværende budgetforslag som ventet bliver vedtaget uden voldsomme ændringer, står psykiatriområdet til at blive beskåret med 48 millioner kroner i Region Hovedstaden, 10 millioner i Region Sjælland og 12 millioner i Region Midtjylland alene næste år.

Besparelserne er en fortsættelse af mange års nedprioritering af en svag patientgruppe, mener Danske Psykiateres og Børnepsykiateres Organisation, som nu forsøger at råbe politikerne op i et åbent brev til sundhedsminister Bertel Haarder (V).

Næstformand for psykiaterne og praktiserende speciallæge Jette LaBianca, der er medunderskriver på brevet, opfordrer Bertel Haarder til at sikre, at "de psykiatriske patienter ikke fortsat forfordeles så skammeligt".

- Vi er bekymrede, fordi folk i forvejen venter alt for længe på behandling og bliver udskrevet, før de er blevet raske. Og der er ingen ekstra penge i regeringens aftale med regionerne for næste år, siger Jette LaBianca.

Ifølge organisationen er antallet af sengepladser i voksenpsykiatrien på 10 år faldet fra godt 4100 til knap 3100. Og hver gang resten af sundhedsområdet har fået tilført 30 kroner, har psykiatrien fået 10.

Jette LaBianca mener, at der er brug for en samlet pakke for psykiatripatienterne, så de kan få en lige så effektiv behandling i det offentlige som for eksempel kræftpatienter og ikke lappeløsninger.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar







Vi forstår ikke, hvad du mener
Far får nej til aktindsigt om seler

International interesse for spritkampagne
Bilnøgle-i-pose skal eksporteres


Ødelagte ruder, karme og dør
Fritidsklub hærget ved indbrud